tirsdag den 1. maj 2012

Opsummering af 36. spillerunde – Mancini udspiller Ferguson

Topscorer liste, top 10:
1. Robin van Persie 28
2. Wayne Rooney 26
3. Sergio Agüero 22
4. Demba Ba 16
5. Yakubu 16
6. Clint Dempsey 16
7. Edin Džeko 13

8. Mario Balotelli 13
9. Emmanuel Adebayor 13

10. Grant Holt 13

Stoke – Arsenal 1-1
Everton – Fulham 4-0
West Bromwich – Aston Villa 0-0
Wigan – Newcastle 4-0
Sunderland – Bolton 2-2
Swansea – Wolverhampton 4-4
Norwich – Liverpool 0-3
Chelsea – Queens Park Rangers 6-1
Tottenham – Blackburn 2-0
Manchester City – Manchester United 1-0

Kampe i den kommende spillerunde:
Lørdag 05/05 – 2012
Arsenal – Norwich

Søndag 06/05 - 2012
Newcastle – Manchester City
Wolverhampton – Everton
Queens Park Rangers – Stoke
Fulham – Sunderland
Bolton – West Bromwich
Aston Villa – Tottenham
Manchester United – Swansea

Mandag 07/05 - 2012
Blackburn – Wigan

Tirsdag 08/05 - 2012
Liverpool - Chelsea

fredag den 27. april 2012

36. Spillerunde 28/4 – 30/4 – 2012 – Kampen over dem alle.

Sæsonen er nået til sit absolutte klimaks i både top og bund og i hver eneste kamp for de involverede, kan deres skæbne besejles.  Der er hård kamp om overlevelse i bunden af tabellen, hvilket lover for masser af drama i mange af rundens kamp og så er der selvfølgelig braget i Manchester mandag aften, som alle holder vejret i spænding over. 36. runde bliver uden tvivl en mindeværdig en af slagsen.

Vi starter lørdag kl. 16, hvor hele seks opgør fløjtes i gang samtidigt. Et af de absolut mest spændende af disse, spilles ikke langt fra Manchester, når Wigan tager imod Newcastle på JJB. Begge hold har alt at spille for og de er begge i fremragende form. Wigan har inden for en måned slået både Liverpool, Man U og Arsenal. I samme periode har de vundet fire ud af seks PL-kampe og har ikke tabt på hjemmebane siden d. 3. marts. Newcastle er flyvende og har vundet i deres sidste seks og har i denne periode kun lukket et enkelt mål ind. Faktisk har de kun tabt tre ligakampe siden nytår og ligner et af de bedre bud på en af de to CL-pladser, der er i spil for dem.

Et andet sted hvor et yderst interessant opgør kommer til at udfolde sig, er i Birmingham, når de to rivaler fra West Bromwich og Aston Villa mødes i en gyser. West Brom har ikke så meget mere at spille for i sæsonen, udover hvor i midten de ender, men muligheden for at medvirke til rivalernes mulige fald, skal nok motivere Hodgsons tropper til at gå til stålet og man kan være sikker på, at deres fans nok skal være med til at animere kulissen. Villa har haft et rædsomt forår, med kun to PL-sejre i 2012. Sidste uges nederlag til Bolton satte for alvor holdet under pres og der er nødt til at komme en reaktion. De vil uden tvivl også have efterårets tilsvarende opgør i tankerne, hvor Jonas Olsson brugte ufine tricks til at stjæle sejren på Villa Park.

Bolton skal forsøge at bygge videre på deres fine forårsform, når de besøger Sunderland, i et svært opgør. Selvom værterne ikke har scoret i deres seneste fire PL-optrædener, skal Bolton ikke tro at de bliver nemt for dem at score heller. Sunderland har nemlig holdt nullet i tre af de nævnte fire kampe og derfor kan dette opgør godt lugte lidt af uafgjort. Arsenal skal tilbage på hesten og det skal ske på Britannia. Stokes hjemmebane er notorisk svær for deres gæster, men i denne sæson har præstationerne fra Pulis’ tropper simpelthen været for svingende. I de to sidste kl. 16-kampe spiller Everton mod Fulham og Swansea tager imod Wolves. Begge opgør har ikke betydning for nedrykning eller europæiske pladser. Det samme gør sig gældende for opgøret der spilles 18.30, når Norwich tager imod Liverpool. Begge hold tabte i sidste weekend og fans fra begge lejre vil nok forvente, at deres mandskab leverer en sejr.

Søndag bliver to knitrende eksplosive opgør rullet ud. Kl. 14.30 ruller Q.P.R. det korte stykke ned af vejen, der er til Stamford Bridge. De to London-hold har alt at spille for. Q.P.R. kan med en sejr, med al sandsynlighed sikre sig overlevelse i PL og Chelsea, der i midt-ugen kvalificerede sig til CL-finalen, er pisket til en sejr, hvis de skal holde liv i håbet om en top-fire placering. Klokken 17 går turen så små tyve kilometer nordpå. Formsvage Tottenham tager imod Blackburns ensemble. Hjemmeholdet har kun vundet en ud af deres sidste 9 PL-optrædener og er ikke længere selv herre over deres mulighed for at slutte i top-fire.  Blackburn gav dem selv en udvej af mørket i sidste uge, men har stadig ryggen mod muren og skal nok som minimum have et point med.

Mandag aften er så aftenen hvor det helt store slag skal stå. Kampen om mesterskabet, kampen om Manchester og kampen om England. City tager imod United, der kun har tre point at give af ned til værterne. Alt er kørt i stilling og timingen kunne ikke være bedre. Tredjesidste runde mødes de to hold der er tilbage i kampen om mesterskabet, begge med mulighed for selv at afgøre det hele. United står med de bedste kort, da de ikke vil være helt dømt ude, på trods af et nederlag. City har derimod ikke råd til at tabe, da de dermed vil ryge hele seks point efter med to runder igen. Det ligger nu også mest til at dagens værter trækker det længste strå. Kun en enkelt gang har de smidt point på hjemmebane i denne sæson. United mistede et vitalt skridt i sidste weekend, da de lukkede Everton tilbage i kampen på Old Trafford, med yderst tvivlsomt forsvarsspil. Ferguson er dog den rutinerede manager af de to og mon ikke han gerne vil vaske 6-1 nedsablingen fra efteråret af sig. Der vil blive sagt og skrevet meget om denne kamp i den kommende tid, det er der ingen tvivl om. Vi vil lade tingene blive afgjort på banen og bekymre os om efterdønningerne.

God fornøjelse til jer alle.

Kampprogram for 33. spillerunde:

Lørdag 28/4-’12
Stoke – Arsenal (6’eren)
Everton – Fulham
West Brom – Aston Villa
Wigan – Newcastle
Sunderland – Bolton
Swansea – Wolves
Norwich – Liverpool (6’eren)
Søndag 29/4-‘12
Chelsea – Q.P.R. (6’eren)
Tottenham – Blackburn (6’eren)
Mandag 30/4-‘12
Man City – Man Utd (6’eren)

mandag den 23. april 2012

Opsummering af 35. spillerunde – United ’Pienaaret’ til sidst.



En højspændt runde blev gennemført i weekenden og med den neutrale tilskuers briller på, blev det en ægte lækkerbisken. Flere kapløb blev åbnet op og kun en enkelt ting faldt på plads. Wolverhampton er definitivt ude af PL i næste sæson. Blackburn vandt en enorm vigtig kamp, hvilket betyder at spændingen er intakt mellem resten af bundholdene.

Lørdag startede ud med en blockbuster af de helt store, da Chelsea besøgte Arsenal på Emirates. Det blev dog langt fra det ventede festfyrværkeri og på trods af et par gedigne chancer til kaptajn van P, der ikke havde fået de rigtige støvler på til affæren, blev det ved nul-løsningen. Dermed gav Chelsea konkurrenterne fra Newcastle en god mulighed for at øge afstanden senere på dagen. Det blev da også helt som ventet en formsag for Newcastle, at smelte betonstrukturen i Stokes kæder til smør, da de samlede en 3-0’er op på Sports Direct Arena.  Blackburn blev en anden af lørdagens helt store vindere, da de mandede sig op og leverede en 2-0 sejr over Norwich på hjemmebane. På samme tid blev Bolton nemlig bremset en smule, da de måtte tage til takke med 1-1 hjemme mod Swansea. Aston Villa og Sunderland delte ligeledes, i en kamp hvor der ikke var meget på spil, end en positionskamp af dekorativ betydning. Wigan, der har været et af forårets helt store overraskelser, løb ind i et nederlag på Craven Cottage og er stadig ikke sikret overlevelse, selvom de har et overkommeligt program i de sidste tre opgør.

Tottenham fortsatte deres sejltur, da de tabte til Q.P.R. og selvom de har et mere end overkommeligt program tilbage, ligner de på ingen måde et hold der skal spille CL næste år. Rangers tog dog det, der kan vise sig at blive en afgørende sejr, da både Chelsea og Manchester City venter i de sidste runder.

Søndag stod i mesterskabskampens tegn, men også traditionsklubben Liverpool var i aktion, da de tog imod West Brom og den tidligere LFC-manager Roy Hodgson. Det blev til endnu en absurd oplevelse, da der langt inde i anden halvleg stadig stod 0-0 og værterne havde overtaget alt initiativet. De obligatoriske skud på træværket og en halv snes halve afslutninger inden for det lille felt, skulle der til, før Glen Johnson laver et kæmpe koks og forærede bolden til Odemwingie, der scorede på humoristisk vis. Alt ved det gamle i merseyside-klubben, der kan se frem til en pokalfinale og ikke meget andet.

Så blev det derimod alvor, da United tog imod Everton, i et yderst seværdigt opgør. Gæsterne kom foran efter en halv times spil, men da ’de røde djævle’ hurtigt svarede igen og tilmed øgede til 3-1 med en halv time igen, var der ikke mange der så muligheden for et Everton comeback. Det lykkedes dog for gæsterne at komme igen og da 4-2 blev til 4-4 i løbet af få øjeblikket, var Old Trafford rystede. Forsvaret sejlede rundt og samspillet mellem Evans og Ferdinand virker ikke som Fergusons bedste kort i de kommende runder. Ferdinand havde en stor mulighed kort inden slutfløjtet, men United måtte nøjes med det ene point, hvilket ville give City alle muligheder for at ånde dem i nakken. Den mulighed benyttede de sig af, da de mødte ligaens bundprop på udebane. 2-0 blev det til og nu ser det ud til at mandag den 30. april bliver helt og aldeles afgørende for, hvem der kan kalde sig PL-mestre i denne sæson.

  • Topscorer liste, top 10:
  • 1. Robin van Persie                 27
  • 2. Wayne Rooney                    26
  • 3. Sergio Agüero                      22
  • 4. Demba Ba                            16
  • 5. Yakubu                                 16
  • 6. Clint Dempsey                     16
  • 7. Edin Dzeko                          13
  • 8. Grant Holt                           13
  • 9. Mario Balotelli                    13
  • 10. Emmanuel Adebayor         13
  •  


Arsenal  – Chelsea                0-0

Blackburn - Norwich             2-0
1-0: Formica (41)
2-0: Hoilett (49)

Bolton – Swansea                  1-1
0-1: Sinclair (6)
1-1: Eagles (14)

Newcastle - Stoke                 3-0
1-0: Cabaye (14)
2-0: Cisse (18)
3-0: Cabaye (57)

Aston Villa - Sunderland       0-0
Rødt kort (90) Craig Gardner

Fulham – Wigan                    2-1
0-1: Boyce (57)
1-1: Pogrebnyak (58)
2-1: Senderos (89)

Q.P.R. – Tottenham              1-0
1-0: Taarabt (24)
Rødt kort (78) Taarabt

Wolves - Bolton                    4-4
0-1: Jelavic (34)
1-1: Rooney (41)
2-1: Welbeck (57)
3-1 Nani (61)
3-2: Fellaini (67)
4-2: Rooney (69)
4-3: Jelavic (83)
4-4: Pienaar (85)


Liverpool – West Brom        0-1
0-1: Odemwingie (75)

Wovles – Man City               0-2
0-1: Agüero (27)
0-2: Nasri (74)

Kampe i den kommende runde:
Lørdag 28/4 – ‘12
Stoke – Arsenal
Everton – Fulham
West Brom – Aston Villa
Wigan – Newcastle
Sunderland – Bolton
Swansea - Wolves
Norwich – Liverpool
Søndag 29/4-‘12
Chelsea – Q.P.R.
Tottenham - Blackburn
Mandag 30/4 – ‘12
Man City – Man Utd

torsdag den 19. april 2012

Verdens bedste liga – Wenger vs. Di Matteo.

35. spillerunde – 21/04, 22/04 – 2012.

Weekenden står for døren og med sig trækker den en runde med flere spændende emner. Lørdag eftermiddag indledes med intet mindre end et brag, når der skal spilles om vigtige point på Emirates. Wenger tager mod Di Matteo og der må siges at være meget på spil specielt for gæsternes vedkommende. Det må fylde meget, når man for tiden ligger i lag med selveste Barcelona i Champions League, men der er to point op til fjerdepladsen og tiden er ved at rende ud. Arsenal tabte sensationelt til Wigan sidste weekend, og det skal derfor blive yderst interessant at følge dette brandfarlige opgør.
Aston Villa tager hjemme mod Sunderland, i hvad der potentielt kan ende som en kedelig forestilling. Værterne har mest brug for point og det bliver derfor op til Heskey og co. at vise flaget. Blackburn er tvunget frem i skoen, når de byder Norwich velkomne. Rovers har været at finde i den bedste engelske række i mere end ti år i træk, og det vil være en katastrofe, hvis den traditionsrige klub skulle ende med at rykke ned. Med to point op til stregen er der derfor ikke meget at diskutere – Keans tropper skal finde tre point.

Bolton - Swansea byder på et lignende setup, da værterne ligger på den forkerte side af stregen. Kampen mellem Fulham og Wigan ville normalt ikke trække de store overskrifter, men da Wigan har formået at besejre både United og Arsenal inden for få runder, er det ikke til at vide, hvad Martìnez´ drenge er i stand til. Efter en lang sæson som nedrykningskandidater er Wigan nu kravlet fem point over stregen, og de vil givetvis kæmpe indædt for at beholde den placering.
Newcastles sæson har været imponerende og i øjeblikket ser det ikke ud til, at de har tænkt sig at lade drømmen om Champions League fordufte. Holdet har vundet deres seneste fem kampe og truslen fra Stoke bør være til at arbejde med, selvom det aldrig er til at vide, hvordan Crouch og co. har tænkt sig at spille.

QPR skal hjemme forsøge at hente point mod formsvage Spurs, der ser ud til at have tabt grebet om sæsonen fuldstændigt. Det pinlige 1-5 exit mod Chelsea i FA-Cuppen sidder muligvis stadigvæk i Tottenham-spillerne, som dog bliver nødt til at finde de tilbageværende ressourcer frem, hvis ikke det skal ende helt galt i tabellen.
Søndag ruller Goodison-drengene ind på Old Trafford, hvor de skal forsøge at fortsætte deres flotte takter. På trods af Cup-nederlaget mod Liverpool er det imponerende, hvad Everton-spillerne har leveret den senere tid. Placeringen som nuværende 7´er – et point foran Liverpool – er bestemt godkendt, og Moyes tropper vil brænde efter at bibeholde den placering. United har fem point ned til City, så deres motivation er heller ikke svær at få øje på. Mancini og de dyre drenge skal en tur til Molineux, hvor der vil være drøje hug for alt andet end en snitter. Wolves´ dage er stort set talte i Premier League, og det må forventes, at de bliver kørt over på eget græs. City viste jo sidste weekend ude mod Norwich, hvordan man håndterer en udekamp, da de vandt med hele 6-1.

Liverpool skal forsøge at dreje fokus fra Fa-Cup til Premier League. De tager i eget hus mod tidligere manager Roy Hodgsons tropper fra West Bromwich, der er sikret overlevelse, men som samtidig ikke har synderligt meget mere at spille for. I ligasammenhæng kan man sige, at Liverpool også har spillet alle deres kort, men grundet deres svage forår er de vel nærmest forpligtede overfor deres fans.
Det er lørdag kl. 13.45, at det går løs. Så find den kolde øl frem og tænd for 6´eren, når 35. spillerunde sparkes i gang af Arsenal og Chelsea!

Kampprogram for 35. spillerunde:
Lørdag:
Arsenal – Chelsea (6´eren)
Aston Villa – Sunderland (6´eren)
Blackburn – Norwich
Bolton – Swansea
Fulham – Wigan
Newcastle – Stoke
Queens Park Rangers – Tottenham (6´eren)

Søndag:
Manchester United – Everton (6´eren)
Liverpool – West Bromwich
Wolverhampton – Manchester City (6´eren)

tirsdag den 17. april 2012

Opsummering af 34. spillerunde – Wiganisme og Tango


Der var blevet spekuleret i, om denne runde ville blive det endegyldige nådesstød for Citys titeldrømme, men med en opvisning i absolut verdensklasse, ser det ud til, at de har tænkt sig at presse United til en afgørelse i alle sidste runde. Runden blev nemlig åbnet på Carrow Road, da Norwich tog imod City og navnlig to hidsige argentinere, i form af Sergio A og Carlos T. De to ekvilibrister scorede til sammen fem stærke og City viste sig frem fra sine bedste sider, med angrebsbold de færreste kan matche.

Lørdagen bød på yderligere tre kampe, alle med direkte betydning for nedrykningsdramaet. Swansea kørte Blackburn over, der efter en god periode, nu virkelig trænger til et par point til kontoen. Wolves kunne overraskende tage et point med hjem fra Sunderland, da det opgør endte målløst. De må dog siges at være endegyldigt ude af PL, med behov for sejre i tre ud de sidste fire kampe som minimum, for at have en chance for at blive oppe, eller med andre ord, kun et mirakel kan redde klubben nu. Q.P.R. formåede ikke at få noget med hjem fra Birmingham, i kampen mod West Brom og balancerer på en halvkogt glasnudel lige over stregen.

Søndag bød på to opgør. Først var det førerholdet United, der tog imod sæsonskuffelsen fra Aston Villa. Kort tid efter kampen var fløjtet i gang, var hjemmeholdets Ashley Young og dommeren endnu en gang i fokus, da United-spilleren smed sig i feltet. Det ændrede dog ikke meget ved kampens forløb, da gæsterne ikke havde meget at skyde med – eksemplificeret ved holdets store offensive satsning, indskiftningen af Emile Heskey og United kunne køre en sikker 4-0’er hjem og bevare føringen på fem point ned til rivalerne fra City. Senere på dagen var det så Arsenal og Wigan der skulle i ilden og det blev hurtigt brandvarmt, da gæsterne bragte sig foran med 2-0 efter blot otte minutter. Arsenal fik reduceret midt i første halvleg, men føringen holdt og Wigan tog endnu en fornem skalp med hjem, der med stor sandsynlighed er med til, at sikre dem endnu et år i PL.

FA Cup semifinalerne blev også spillet i weekenden, da Wembley lagde hus til derbys. Liverpool slog Everton, selvom et koks af Agger og Carragher ellers havde sendt Everton foran. Opgøret endte 2-1, da Andy Carroll afgjorde det i slutminutterne. Søndag var det så et London-derby, der var på programmet, mellem Tottenham og Chelsea. Endnu en gang var dommeren i centrum, da Chelsea fik et meget omdiskuteret mål, men i sidste ende nedsmeltede Spurs fuldstændigt og Chelsea kunne fortjent forlade Wembley med en 4-1 sejr. Det betyder altså at finalen i 2012 hedder Chelsea – Liverpool. Kampen spilles søndag d. 5. maj, kl. 18.15 dansk tid.

Stoppestedet er tilbage på fredag, inden endnu en spændende runde, der blandt andet byder på Arsenal – Chelsea, skydes i gang. Hej så længe!

Topscorer liste, top 10:
1. Robin van Persie                   27
2. Wayne Rooney                      24
3.
Sergio Agüero                        21
4. Demba Ba                              16
5.
Yakubu                                   16
6. Clint Dempsey                       16
7. Edin Dzeko                             13
8. Grant Holt                              13
9. Mario Balotelli                       13
10. Emmanuel Adebayor            13

Norwich – Man City                                       1-6
0-1: Tevez (18)
0-2: Agüero (27)
1-2: Surman (52)
1-3: Tevez (73)
1-4: Agüero (75)
1-5: Tevez (80)
1-6: Johnson (90)

Swansea - Blackburn                                     3-0
1-0: Sigurdsson (37)
2-0: Dyer (43)
3-0: selvmål (64)

Sunderland - Wolves                                      0-0

West Brom – Q.P.R.                                      1-0
1-0: Dorrans (22)

Man Utd – Aston Villa                                   4-0
1-0: Rooney (7) str.
2-0: Welbeck (44)
3-0: Rooney (74)
4-0: Nani (90)

Arsenal - Wigan                                              1-2
0-1: Di Santo (7)
0-2: Gomez (8)
1-2: Vermaelen (21)

Kampe i den kommende runde:
Lørdag 21/4 – ’12
Arsenal – Chelsea
Blackburn – Norwich
Bolton – Swansea
Newcastle – Stoke
Aston Villa – Sunderland
Fulham – Wigan
Q.P.R. - Tottenham
Søndag 22/4 – ‘12
Man Utd – Everton
Wolves – Man City
Liverpool - West Brom

fredag den 13. april 2012

Verdens bedste liga – Stoppestedet laver løjer

34. spillerunde, Del 1. 14/04 – 16/04 – 2012.

Den kommende runde bliver en speciel en af slagsen, da vi denne weekend får serveret seks kampe, mens de resterende fire først spilles hen mod maj. Det giver heldigvis redaktionen mulighed for at bringe lidt ekstra spænding ind i vores konkurrence, da vi har valgt at behandle 34. spillerunde som to separate tipsmuligheder.

Lørdag åbner Norwich og City Ballet på Carrow Road, hvor gæsterne givetvis vil komme flyvende ud af starthullerne efter sidste rundes pointhøst. 4-0 sejren over WBA giver fornyet selvtillid, og når United kan tabe mod Wigan, er det jo ikke til at vide, hvem de ellers kan snuble mod. En toppræstation mod Norwich er derfor påkrævet for de lyseblå, som dog skal op mod en flok kanariefugle, der sidste weekend tog hjem fra White Hart Lane med en overraskende sejr, hvilket kun United og netop City har formået denne sæson.
Senere på eftermiddagen står Sunderland med værtsrollen, når Wolverhampton kommer på besøg. Der er ikke meget at sige til den kamp udover, at det vil være en pæn overraskelse, hvis ulvene får noget som helst med hjem fra opgøret. Bendtner og co. fik dog ørene mod maskinen sidst mod Everton, og ”gaven”, som en kamp mod Wolverhampton i øjeblikket må betegnes som, formår de forhåbentlig at tage hånd om.

Swansea tager hjemme mod Blackburn, der efterhånden desperat mangler point. Rovers har tre point op til ”safezone”, og lørdagens opgør kan ende med enten at tilføje søm til en snart komplet ligkiste eller lidt flere penge på kontoen til en sommerferie i solens skær. West Bromwich og Queens Park runder lørdagen af, og her skal gæsterne forsøge at følge op på sidste weekends flotte 3-0 sejr over Swansea. Barton og co. ligger pt. lige på vippen – to point over stregen – og ligesom Blackburn kan de derfor ikke tillade alt for mange svipsere.
Forhåbentlig for United-spillerne er Wigan-skuffelsen ude af systemet, når de søndag byder Aston Villa velkomne. Titelracet kan blive afgjort på marginaler, og der er ganske simpelt ikke råd til den slags præstationer, hvis forspringet til City skal bibeholdes. Det skal blive spændende at følge, om De røde djævle er blevet slået ud af kurs, eller om de er tilbage med den rette vindermentalitet.

Mandag får Arsenal chancen for at gøre, hvad United ikke formåede. På Emirates stiller Wigan nemlig til kamp, og på trods af overraskelsen mod Fergusons tropper, er det svært at forestille sig, hvordan det skal kunne lykkes at få point med fra kampen mod Wengers formstærke tropper.
Kampprogram for 34. spillerunde, Del 1:

Lørdag 14/04
Norwich – Manchester City
Sunderland – Wolverhampton (6´eren)
Swansea – Blackburn
West Bromwich – Queens Park Rangers

Søndag 15/04
Manchester United – Aston Villa (6´eren)

Mandag 16/04
Arsenal – Wigan (6´eren)

torsdag den 12. april 2012

Opsummering af 33. spillerunde – Verdens bedste liga i topform!

Endnu en runde i det tæt-pakkede program er overstået. Vi nærmer os med hastige skridt en klar optegning af, hvad der nu egentlig er på spil for diverse klubber. For at starte ovenfra er kampen om titlen stadig åben, da de forsvarende mestre fra United leverede en miserabel indsat mod skrantende Wigan onsdag aften. I eget hus formåede de nedrykningstruede Wigan-spillere at besejre United med 1-0 og Martínez´ tropper befinder sig derfor nu to point over stregen, hvilket i den grad forøger spændingen i den mindre flatterende del af tabellen. Roberto Mancinis tropper formåede at besejre WBA med hele 4-0 i eget hus, hvilket sender dem tættere på United, der nu ”kun” har fem points forspring.

Tredjepladsen ser ud til at ende i hænderne på Arsène Wenger og Arsenal, der uden større kvaler tog tre point med hjem fra Molineux. Wolverhampton ligger på sidstepladsen med hele otte point op til Blackburn, og ulvene må desværre nok sande, at der er skrevet under på den ene billet til Championship.
Kampen om fjerdepladsen er et af de mest spændende områder i ligaen pt. Tottenham tabte på hjemmebane til Norwich og fortsætter derfor de elendige takter, de har leveret den senere tid. Bale og co. ligger nu a point med Newcastle, der mandag besejrede Bolton 2-0. Chelsea måtte skuffende nøjes med 1-1 ude mod Fulham, og selvom det på papiret ikke er nogen nem kamp, så ville de to ekstra point have pyntet gevaldigt på stillingen, hvor de netop mangler to pinde, for at udligne Tottenham og Newcastles forspring.

Everton ser ud til at være helt klar til kampen om indbyrdes ære, da de fortsat bruser derud af og nu ligger ét point foran Liverpool. 4-0 sejren hjemme mod Sunderland er intet mere end imponerende, og det er interessant at forestille sig, hvad det kunne være blevet til, hvis Moyes´ drenge havde præsteret lignende i efteråret.
Midterfeltet er en fin blanding af rutine og gåpåmod. Fulham, Norwich, Sunderland, Stoke, West Bromwich og Swansea ser alle ud til at gå fri af nedrykningskampen og fokus for disse hold de kommende kampe bør givetvis ligge på at finde et solidt bundniveau. Aston Villa fik hjemme uafgjort med Stoke tirsdag, hvilket ikke kan siges at være en succes. Holdet ligger godt nok seks point over stregen, men meget kan nå at ændre sig, hvis ikke snart The Villains får smidt nogle sejre på kontoen. QPR fik onsdag aften hentet en ufatteligt vigtig sejr hjemme på Loftus Road, da de besejrede Swansea med 3-0. Sådan et resultat kan vise sig at blive afgørende, og det skal de resterende kampe blive spændende at følge oprykkernes kamp for overlevelse.

Bolton mødte som nævnt deres overmænd i Newcastle og Blackburn i Liverpool. Steve Keans tropper var ellers involveret i en hæsblæsende affære mod Agger og co., men i sidste ende løb Anfield-drengene med alle tre point, hvilket de ikke har formået i lang tid. Bolton, Blackburn og Wolves er derfor i øjeblikket de tre bedste nedrykningskandidater, men hold øje med verdens bedste liga de kommende runder, da der meget vel kan ske store ændringer i det regnskab.
Topscorer liste, top 10:
1. Robin van Persie 27
2. Wayne Rooney 22
3. Sergio Agüero 19
4. Demba Ba 16
5. Yakubu 16
6. Clint Dempsey 15
7. Edin Džeko 13

8. Mario Balotelli 13
9. Emmanuel Adebayor 13

10. Grant Holt 13

Everton – Sunderland 4-0
1-0: Gueye (52)
2-0: Pienaar (75)
3-0: Osman (76)
4-0: Anichebe (81)

Newcastle – Bolton 2-0
1-0: Ben Arfa (73)
2-0: Cissé (83)

Tottenham – Norwich 1-2
0-1: Pilkington (13)
1-1: Defoe (33)
1-2: Bennett (66)

Aston Villa – Stoke 1-1
1-0: Weimann (32)
1-1: Huth (72)

Blackburn – Liverpool 2-3
0-1: Rodriguez (13)
0-2: Rodriguez (16)
Rødt kort – Doni, Liverpool
1-2: Yakubu (36)
2-2: Yakubu, straffe (61)
2-3: Carroll (90+1)

Manchester City – West Bromwich 4-0
1-0: Agüero (6)
2-0: Agüero (54)
3-0: Tévez (61)
4-0: Silva (64)

Wigan – Manchester United 1-0
1-0: Maloney (50)

Wolverhampton – Arsenal 0-3
Rødt kort – Bassong, Wolves (8)
0-1: Van Persie, straffe (9)
0-2: Walcott (11)
0-3: Benayoun (69)

Queens Park Rangers – Swansea 3-0
1-0: Barton (45+1)
2-0: Mackie (55)
3-0: Buzaky (67)