fredag den 26. august 2011

West Bromwich - Stoke 28/8 - 2011

Søndag kl. 16.00

Sommerens transfers:
WBA: 
Ind: Ben Foster (Birmingham), Gareth McAuley (Ipswich), Márton Fülöp (Ipswich), Billy Jones (Preston), Shane Long (Reading), Zoltan Gera (Fulham).

Ud: Scott Carson (Bursaspor), Ryan Allsop (Millwall), Gianni Zuiverloon (Mallorca), Borja Valero (Villarreal).
Stoke: 
Ind: Jonathan Woodgate (Tottenham), Matthew Upson (West Ham).

Ud: Carl Dickinson (Watford).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Igen i denne uge skal West Bromwich ikke læne sig op af statistikerne. Således skal vi tilbage til 1988 for at finde deres seneste ligasejr mod Stoke, og det var i den daværende League Two. De er også to hold, som har bevaret mange af de klassiske dyder fra engelsk fodbold, og vi kan uden tvivl forvente en kamp, hvor der bliver kæmpet om hver bold.
West Bromwich har startet sæsonen flot, men grundet sene mål inkasseret mod Man Utd og Chelsea, må Roy Hodgson forholde sig til, at der står nul point på kontoen. Han kan dog trøste sig med, at han på trods af den grumme statistik mod Stoke, ikke selv har tabt mod Stoke i spidsen for WBA. I en kamp, hvor WBA ville mest, endte sidste sæsons møde på Britannia Stadium 1-1 på et sent mål af lejesvenden Carlos Vela. Han er ikke i klubben længere, men det er tilgengæld Shane Long. Den 24-årige irer, som blev hentet i Reading, har fået en forrygende start for sin nye klub med mål i begge kampe, så Stokeforsvaret holder nok et ekstra øje med Long. I kampen på Stamford Bridge holdte Hodgson Odemwingie på bænken, men han skulle efter sigende være helt frisk nu, så det kunne blive ham, der danner makker med Long, selvom afløseren Tchoyi gjorde en god figur mod Chelsea.

Stoke startede ligeledes sæsonen flot med uafgjort mod Chelsea, men skuffede så med 1-1 mod oprykkerne fra Norwich i lørdags, og det var endda kun pga. en sen udligning fra Kenwyne Jones. Man sidder tit med fornemmelsen af, at manager Tony Pulis bedst kan lide at være underdog og fokusere på en soild defensiv og giftige dødbolde. Det er da også svært at bebrejde ham, når man ser på det defensive matriale, han har til rådighed. Udover tilgangen af den bundrutinerede Jonathan Woodgate, rådede Pulis i forvejen over spillere som anfører Shawcross, som flere storklubber har bejlet om, og den store stærke Robert Huth. Det er suppleret med en sikker sidste skanse i form af stortalentet Asmir Begovic, som jo som bekendt holder danske Thomas Sørensen på bænken. Så det er med god grund, at Stoke ikke lukker mange mål ind, og scorer de det første mål mod WBA, så bliver det svært for værterne at komme tilbage.
PL-formkurve, WBA: T-T---

PL-formkurve, Stoke: U-U---

Seneste fem indbyrdes:
28/02/2011: Stoke –WBA 1-1


20/11/2010: WBA – Stoke 0-3

04/04/2009: WBA – Stoke 0-2
22/11/2008: Stoke –WBA 1-0

22/12/2007: Stoke – WBA 3-1 (Championship)

Historisk: 38 – 31 – 55.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:

WBA:  -----


Stoke:  Fuller (S), Sidibe (S), Higginbotham (S), Delap (T).

Forventede startopstillinger:
WBA:  
Foster - Reid, Tamas, Olsson, Shorey - Brunt, Mulumbu, Scharner, Morrison - Tchoyi, Long.

Stoke:
Begovic - Huth, Shawcross, Woodgate, Wilson - Pennant, Whelan, Whitehead, Etherington - Jones, Walters.

Hold øje med: WBAs Long – Den nye angriber har vist, at han er mere end klar til Premier League med to mål i to kampe mod sidste sæsons guld-og sølvvindere. Stokes Jones – Den bomstærke angriber kan let få en hovedrolle, hvis kampen bliver hårdt spillet, og der kommer mange høje bolde i feltet.

Redaktionens bud:  0-0. Egentlig en kamp, der kan gå begge veje, men det vil nok overraske de færreste, hvis vi får en målløs affære.


Manchester United - Arsenal 28/08 – 2011

Sommerens transfers:

Søndag kl. 17.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Manchester United:  

Ind: Ashley Young (Aston Villa), David De Gea (Atlético Madrid), Phil Jones (Blackburn).
Ud: Joe Dudgeon (Hull), Corry Evans (Hull), Gabriel Obertan (Newcastle), Nicky Ajose (Peterborough), Wes Brown (Sunderland), John O´Shea (Sunderland).

Arsenal:
Ind: Alex Oxlade-Chamberlain (Southampton), Gervinho (Lille), Jon Toral, Hector Bellerin (Begge fra Barcelona), Carl Jenkinson (Charlton), Joel Campbell (Saprissa).

Ud: Gael Clichy (Manchester City), Jay Emmanuel-Thomas (Ipswich) Denilson (Sao Paulo, lån), Roarie Deacon (Sunderland), Cesc Fàbregas (Barcelona), Emmanuel Eboué (Galatasaray), Samir Nasri (Manchester City).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Der er en klassik lækkerbisken på programmet, når United søndag tager i mod Arsenal. Umiddelbart får gæsterne deres sag for uden profilerne Fàbregas og Nasri.

United er kommet godt fra start med to sejre. Specielt anden halvlegen fra sidste weekend mod Tottenham så imponerende ud. Godt nok lignede Spurs i perioder et meget træt og usammenspillet hold, men ikke desto mindre er helhedsindtrykket af De røde djævles præstation i dén grad godkendt.
Rooney ser ud til at være på plads mentalt og har med to scoringer allerede sat sit præg på åbningen af sæsonen. Danny Welbeck har fået chancen fra start i begge kampe, og sidste weekend kvitterede han med et flot hovedstødsmål og en glimrende assist. Hernández ser ud til at være kommet sig over sin hjernerystelse, og Ferguson er derfor ganske godt udstyret i offensiven, hvor også Ashley Young  har meldt sin ankomst. I forsvaret klarede Jones, Evans og Smalling kampen mod Tottenham glimrende, og selvom Ferdinand muligvis kan få en rolle mod Arsenal, ser situationen ikke helt skidt i den bagerste række i tilfælde af hans fravær. Hvis United skal stoppes, skal der en toppræstation til, og spørgsmålet er, om Arsenal i øjeblikket er i stand til at levere sådan en.

Samir Nasri skrev onsdag under på en kontrakt med pengemændene fra Manchester City, der nu råder over en lille hær af verdensstjerner. Det gør The Gunners til gengæld ikke nu, hvor både Fàbregas og Nasri har forladt klubben. Den kommende tid bringer derfor et gigantisk pres på skuldrende af holdets kaptajn, Robin van Persie, der i den grad skal finde formen for at inspirere sit hold til en række gode præstationer. Både Gervinho, Frimpong og Song sidder ude med karantæner og er derfor ikke i stand til at hjælpe holdet, og skader til Wilshere og Diaby hælper ikke yderligere.
Forud for søndagens opgør står Arsenal lidt usikkert placeret, men onsdag kom kvalifikationen til Champions League-gruppespillet hus mod Udinese, og dét resultat kan være med til at sparke den fornødne selvtillid ind på holdet. Det er før set, at både form og andre faktorer msiter deres værdi, når der er klassiske opgør på spil i ligaen. Den bagvelligende historie har det med at motivere spillerne på en hel anden måde end ellers, og den nuværende Arsenal-trup bliver nødt til at stå sammen, hvis de skal hente point mod United.

PL-formkurve, United: V-V - - -
PL-formkurve, Arsenal: T-U - - -

Seneste fem indbyrdes:
01/05/2011: Arsenal – Man United 1-0

13/12/2010: Man United – Arsenal 1-0
31/01/2010: Arsenal – Man United 1-3

29/08/2009: Man United – Arsenal 2-1
16/05/2009: Man United – Arsenal 0-0

Historisk: 75 – 42 – 57.
Skader, tvivlsomme og karantæner:

Man United: Rafael (S), Rio Ferdinand (T), Darren Fletcher (S), Michael  Owen (T), Luis Antonio Valencia (S), Nemanja Vidić (S).
Arsenal: Abou Diaby (S), Emmanuel Frimpong (K), Gervinho (K), Kieran Gibbs (S), Laurent Koscielny (T), Alexandre Song (K), Sèbastien Squillaci (T), Jack Wilshere (S).

Forventede startopstillinger:
Man United: De Gea - Smalling, Jones, Evans, Evra - Nani, Anderson, Cleverley, Young - Rooney, Welbeck.

Arsenal: Szczęsny - Jenkinson, Djourou, Vermaelen, Sagna - Rosicky, Ramsey, Arshavin, Walcott - Van Persie, Chamakh.
Hold øje med: Uniteds Wayne Rooney – To mål i sæsonens to første kampe vidner om en spiller med stor selvtillid, der nemt kan få en hovedrolle på søndag. Arsenals Robin van Persie – Som nævnt er hollænderen presset til at yde sit bedste, da han med sin nyvundne kaptajn-rolle skal være den, som går forrest.

Redaktionens bud: 3-1. Det er interessant at bemærke, at de to hold kun har spillet uafgjort to gange ud af deres seneste ti møder. United ser skarpe ud pt. og situationen omkring The Gunners er ikke just stabil i øjeblikket.


fredag den 19. august 2011

Verdens bedste liga ruller igen!

Endnu en weekend med høj-oktan engelsk fobold ligger for døren, og forhåbentlig bliver vi behandlet godt af verdens bedste liga. Chancerne for en spændende runde er bestemt til stede, da kampe som Arsenal – Liverpool og United – Spurs ser lovende ud.

Sidste weekend blev Swansea og QPR budt velkommen til den bedste engelske række med to 0-4 nederlag mod henholdsvis City og Bolton til følge. Der er meget at revanchere, og hvordan den opgave bliver tacklet, skal blive spændende at følge.
Everton og Tottenham måtte se deres kamp blive annulleret sidste weekend grundet urolighederne og kan derfor se frem til deres første optræden denne sæson.

Programmet for den kommende runde ser således ud:
2. spillerunde 20/08 – 22/08 – 2011.

Lørdag:
Sunderland – Newcastle

Arsenal – Liverpool
Aston Villa – Blackburn

Everton – Queens Park Rangers
Swansea – Wigan

Chelsea – West Bromwich
Søndag:

Norwich – Stoke
Wolverhampton – Fulham

Bolton – Manchester City
Mandag:

Manchester United - Tottenham

Nedenfor i kommentarfeltet kan du taste dit bud ind på rundens ciffertips!


Bolton – Manchester City 21/8 - 2011

Søndag kl. 17.00

Sommerens transfers:
Bolton:

Ind: Chris Eagles (Burnley), Tyrone Mears (Burnley), Darren Pratley (Swansea), Nigel Reo-Coker (Aston Villa).

Ud: Andrew Burns (Bradford City), Johan Elmander (Galatasaray), Danny Ward (Huddersfield), Sam Sheridan (Stockport), Matthew Taylor (West Ham), Ali Al-Habsi (Wigan).
 
Man City:

Ind: Costel Pantilimon (Politehnica Timişoara), Stefan Savić (Partizan), Sergio Agüero (Atlético Madrid), Gaël Glichy (Arsenal).
Ud: Shay Given (Aston Villa), Jérôme Boateng (Bayern München), Shaleum Logan (Brentford), James Poole (Hartlepool), Jô (Internacional), Scott Kay (Macclesfield), Tom Skogsrud (Rangers), Kim Skogsrud (Rangers), Adrew Tutte (Rochdale).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Reebok stadium åbner op for topopgør i anden runde, når naboerne fra Manchester kommer på besøg. Begge hold startede ud med at tage varmt imod to oprykkere. Nu er det tilbage til lidt mere velkendte omgivelser, og alt tyder på en god kamp.
Vi stilte sidste uge spørgsmålstegn ved Boltons angreb, og om dette var stærkt nok. Efter en overbevisende 4-0 sejr på Loftus Road mod oprykkerne fra QPR, bl.a. på mål fra angriberen Klasnic, kan man sige, Bolton gav svar på tiltale. Det var længe en lige kamp, men Bolton slog til lige inden halvleg, og et selvmål til 0-2 fik QPR til at synke helt sammen de efterfølgende ti minutter. Det nød Owen Coyles mandskab godt af og fik derfor en helt perfekt start på den nye sæson. Det bliver dog en helt anden test, når City kommer til byen, og  vi skal helt tilbage til 2006 for at finde den seneste Bolton sejr, men de har helt sikkert tanket godt med selvtillid efter premieren.

Manchester City fik en lige så fremragende start mod Swansea, hvor især én spiller skildte sig ud. Der er selvfølgelig tale om nyindkøbet Sergio Agüero, som blev skiftet ind med en halv time igen. Han kvitterede med et score til 2-0, lægge op til Silvas scoring til 3-0, og sluttede af med en perle til 4-0. Måske på en lidt billig baggrund mod et uprøvet Swansea mandskab, som efter at have holdt 0-0 i 57 minutter måtte kapitulere til Citys meget højere tempo. Så vi glæder os til at se ham i aktion igen, men det vides ikke, om han er i form til at spille 90 minutter, eller om vi kommer til at se ham fra bænken igen. Mancini kæmper stadig med at få Tévez på banen igen, mens det ser ud til, de Jong bliver klar. Hvis Manchester City vil tages seriøst i mesterskabskampen, så er de nødt til at følge den gode start op med en sejr på søndag.   
PL-formkurve, Bolton: V----

PL-formkurve, Man City: V----

Seneste fem indbyrdes:
22/05/2011: Bolton –Man City 0-2 


04/12/2010: Man City – Bolton 1-0

09/02/2010: Man City – Bolton 2-0
12/12/2009: Bolton – Man City 3-3

24/02/2009: Man City – Bolton 1-0

Historisk: 41 – 25 – 44.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:

Bolton:
S. Davies (S), Rickets (S), Mears (S), Lee(S), Holden (S).

Man City: K. Touré (S), Tévez (T), Agüero (T).

Forventede startopstillinger:
Bolton:
Jaaskelainen - Steinsson, Cahill, Knight, Robinson - Reo-Coker, Muamba, Eagles, Petrov - Klasnic, K. Davies.

Man City:
Hart - Richards, Kompany, Lescott, Clichy - De Jong, Milner, Silva, Y. Touré - Agüero, Dzeko.

Hold øje med:
Boltons Davies – Den rutinerede angriber kom ikke på tavlen mod QPR og vil arbejde stenhårdt for at komme det mod City. Man Citys Agüero – Er han virkelig så god, som det han viste de første 30 minutter i verdens bedste liga?

Redaktionens bud:  1-2. Kampen kan egentlig gå begge veje, men vi mener, City har lidt flere strenge at spille på, så de løber med sejren.


torsdag den 18. august 2011

Sunderland- Newcastle 20/8 - 2011

Lørdag kl. 13.00

Sommerens transfers:
Sunderland:
Ind: Connor Wickham (Ipswich), Craig Gardner (Birmingham), Wes Brown, John O'Shea (Begge fra Manchester United), Ahmed Elmohamady (ENPPI), Wong-Don Ji (Chunnam Dragons), David Vaughan (Blackpool), Sebastian Larsson (Birmingham), Keiren Westwood (Coventry), Roarie Deacon (Arsenal) og James McClean (Derry City)

Ud: Jordan Henderson (Liverpool), Steed Malbranque (St Etienne), Cristian Riveros (Kayserispor, lån), George McCartney (West Ham, lån) og Boudewijn Zenden (Fritstillet)
Newcastle: 
Ind: Yohan Cabaye (Lille), Demba Ba (West Ham), Mehdi Abeid (Lens), Sylvain Marveaux (Rennes) og Gabriel Obertan (Manchester United)

Ud: Kevin Nolan (West Ham), Wayne Routledge (Swansea), Shefki Kuqi, Sol Campbell (Begge fritstillet), José Enrique (Liverpool)
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Stadium of Light åbner op for sæsonens første derby i nordøst, og Sunderlands fans må være sultne efter revanche fra sidste sæsons lussing på St. James’ Park. Efter en god start for begge hold mod svære modstandere, så vil en sejr i ”Tyne-Wear derby” for alvor skyde sæsonen igang for det vindende hold.
Sunderland fik en fremragende start på sæsonen med 1-1 ude mod Liverpool efter en første halvleg, hvor det mest af alt lignede et spørgsmål om, hvor stor Liverpools sejr skulle blive. Sunderland kom alligevel til pause kun bagud 0-1. Den brugte Steve Bruce tilsyneladende rigtig godt, og det var et helt andet Sunderland-hold, der kom på banen til anden halvleg. Sebastian Larsson, som var én af tre debutanter i startopstillingen, løb bagom hele Liverpools forsvar og med en perle af en flugter, sikrede han sig selv og Sunderland en drømmestart på den nye sæson. Sunderland var det bedste hold i anden halvleg og var tættere på sejren end hjemmeholdet. Så fansene er nok ikke blevet mindre forventningsfulde, når ærkerivalerne, som man ikke har slået siden 2008, kommer på besøg.

Newcastle var i premieren tilfredse med at lade Arsenal have bolden det meste af tiden. Pardews tropper stod solidt på banen, og Arsenal blev aldrig rigtig farlige. Hvad kampen så ikke havde i chancer og mål, havde den i temperament og intensitet, som set så ofte før, med Joey Barton i hovedrollen. Det endte med et rødt kort til Gervinho, og Newcastle satsede også offensivt til sidst i kampen, men på det tidspunkt havde Arsenal instillet sig på 0-0 og kampen fik derfor ikke en vinder. Inden kampen havde man solgt José Enrique til Liverpool og endt længere tids tovtrækkeri, og med en Joey Barton i startopstillingen, som gav sig 110% i vanlig stil, så er det lille spørgsmålstegn, der var at sætte ved Newcastle sidste uge, ved at være helt væk. Ligesom det er tilfældet med Sunderlands fans, burde Newcastle-fans heller ikke være mindre optimistiske før derbyet på lørdag.
PL-formkurve, Sunderland: U----

PL-formkurve, Newcastle: U----

Seneste fem indbyrdes:
16/01/2011: Sunderland – Newcastle 1-1 

31/10/2010: Newcastle – Sunderland 5-1

01/02/2009: Newcastle – Sunderland 1-1
25/10/2008: Sunderland – Newcastle 2-1

20/04/2008: Newcastle – Sunderland 2-0

Historisk: 41 – 41 – 50.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:
Sunderland:  Angeleri (S), Campbell (S), O’Shea (S), Meyler (S), Gordon (S), Gyan (T).

Newcastle: Ben Arfa (S), Ferguson (T), Guthrie (T), Perch (T).

Forventede startopstillinger:

Sunderland: Mignolet - Bardsley, Ferdinand, Brown, Richardson - Elmohamady, Cattermole, Colback, Larsson - Sessegnon - Gyan.

Newcastle: Krul - Simpson, Coloccini, S Taylor, R Taylor - Barton, Cabaye, Tiote, Gutierrez - S Ameobi, Ba.

Hold øje med:
Sunderlands Sessegnon – Den lille kreatør var bedste mand i premieren og ser ud til at træde i karakter i denne sæson. Newcastles Ba – Havde hårde betingelser i debuten mod Arsenal. På lørdag får han mere at arbejde med og kommer til at vise de gode takter, som vi så i hans West Ham tid.

Redaktionens bud:  0-1. Den kunne godt lugte af uagjort, men vi tror begge hold går på banen for at vinde, og derfor tror vi, at Newcastle trækker det længste strå.


Arsenal - Liverpool 20/8 - 2011

Lørdag kl. 13.45

Sommerens transfers:
Arsenal:

Ind: Alex Oxlade-Chamberlain (Southampton), Gervinho (Lille), Jon Toral, Hector Bellerin (Begge fra Barcelona), Carl Jenkinson (Charlton)
Ud: Gael Clichy (Manchester City), Jay Emmanuel-Thomas (Ipswich) Denilson (Sao Paulo, lån), Roarie Deacon (Sunderland), Cesc Fàbregas (Barcelona), Emmanuel Eboué (Galatasaray).

Liverpool:
Ind:  Stewart Downing (Aston Villa), Jordan Henderson (Sunderland), Charlie Adam (Blackpool), Alexander Doni (Roma), José Enrique (Newcastle).

Ud: Paul Konchesky (Leicester), Chris Mavinga (Rennes), Tom Ince (Blackpool), Gerado Bruna (Blackpool) og Milan Jovanović (Anderlecht), Daniel Ayala (Norwich).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sæsonens første topopgør bliver mellem to klubber, som kæmper hårdt for at hænge på i Englands ”Big Four”. Liverpool har ikke vundet i de seneste otte ligakampe mod Arsenal, så Arsemal har grund til at være optimistiske, selvom man i den forgange uge sagde farvel  til Fàbregas.
Efter det allerede kom frem fredag, at Barcelona og Arsenal var blevet enige, blev det først offentliggjort mandag. Arsenals fans må selvfølgelig være knuste over at have mistet deres bedste spiller og kaptajn, men på den anden side også lidt lettede over, at det nu er ovre. Nu afventer man, hvad der sker med Nasri, men uanset om han bliver eller ej, må man forvente, at der bliver hentet minimum én erstatning for Fàbregas-pengene. Efter en målløs premiere mod Newcastle, hvor Arsenal aldrig formåede at blive helt farlige, er man nu hårdt ramt af nyindkøbet Gervinhos røde kort, efter han slog til Barton. At Songs tackling mod selvsamme Barton så i løbet af ugen også er blevet takseret med tre spilledages karantæne har bestemt ikke gjort det nemmere for manager Wenger, når han skal vælge de startende elleve på lørdag.

Liverpool startede den nye sæson som lyn og torden, og det tog dem fem minutter at få tilkæmpet sig spillets største chance. Suárez, som selv havde fået straffet, brændte dog, og Liverpool missede chancen for en drømmestart. Skaden blev dog gjort god igen af Suárez, der scorede på oplæg fra Adam 6 minutter senere. Resten af halvlegen spillede Liverpool flot, men måtte nøjes med 1-0 ved pausen. Det var et helt andet billede i anden halvleg. Liverpool gearede ned, og lod Sunderland tage over og måtte nøjes med 1-1 i en kamp, de lige så godt kunne have tabt. Liverpool gav debut til Enrique, som man havde hentet i Newcastle to dage forinden, og han efterlod et godt indtryk. De andre debutanter Adam, Henderson og Downing spillede også alle en god første halvleg, men faldt alle i anden halvleg sammen med resten af holdet. Så spændende bliver det at se, om Dalglish blander kortene, og om det er holdet fra første eller anden halvleg, vi får at se på Emirates.
PL-formkurve, Arsenal: U----

PL-formkurve, Liverpool: U----

Seneste fem indbyrdes:
17/04/2011: Arsenal – Liverpool 1-1 

15/08/2010: Liverpool – Arsenal 1-1

10/02/2010: Arsenal – Liverpool 1-0
13/12/2009: Liverpool – Arsenal 1-2

21/04/2009: Liverpool –Arsenal 4-4

Historisk: 60 – 46 – 68.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:
Arsenal: Diaby (S), Wilshere (S), Nasri (S), Gervinho (K), Song (K).  

Liverpool: Gerrard (S), Skrtel  (S), Johnson (T).

Forventede startopstillinger:
Arsenal: Szczęsny - Sagna, Koscielny, Vermaelen, Gibbs - Frimpong, Ramsey, Rosicky, Arshavin, Walcott - Van Persie.

Liverpool:
Reina - Flanagan, Carragher, Agger, Enrique - Adam, Lucas, Henderson, Downing - Suárez, Carroll.

Hold øje med:
Arsenals Van Persie – Den nye kaptajn skal gå forrest, og det skal helst ske via mål mod Liverpool. Liverpools Downing – Den nye kant havde en flot debut og var tæt på at score. Nu skal han performe på en af de største scener i England.

Redaktionens bud:  0-1. Liverpool er som regel gode mod ”Big Four”, og selvom Liverpool ikke har slået Arsenal i ligasammenhæng siden 2009, så er Arsenal hårdt ramt af skader, karantæner og kaptajn Fàbregas´ afgang.


Aston Villa – Blackburn 20/8 – 2011

Lørdag kl. 16.00. Kampen vises direkte på 6 ´eren.

Sommerens transfers:
Aston Villa:

Ind: Charles N´Zogbia (Wigan), Shay Given (Manchester City).
Ud: Stewart Downing (Liverpool), Ashley Young (Manchester United), Brad Friedel (Tottenham).

Blackburn:
Ind: Myles Anderson (Aberdeen), David Goodwillie (Dundee United), Radosav Petrović (Partizan), Bruno Ribeiro (Grêmio).

Ud: Phil Jones (Manchester United), Frank Fielding (Derby), Nikola Kalinić (Dnipro).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Villa lagde sidste weekend ud på det jævne, da de spillede 0-0 ude mod Fulham. På lørdag får de chancen mod Rovers, der leverede en svag sæsonstart med et nederlag på eget græs mod Wolverhampton.
De første runder af en ny sæson er svære at spå om. Der er nye spillere, som skal falde til, og på trods af diverse venskabskampe op til sæsonen skal den sidste rust lige bankes af benene. Villas mandskab er i den grad i gang med en omskiftelig periode, da svingdøren på transfermarkedet har snurret som en karrusel. At miste spillere som Young og Downing er en streg i regningen, men blandingen af nyindkøb som Bent og Makoun og talenter fra klubbens egne rækker ender forhåbentlig med at resultere i et fornuftigt facit. Martin O´Neils 4-årige styre på managerposten er forbi, og Alex McLeish skal nu igang med at finde rytmen for holdet, der mellem 2007 og 2010 hentede tre sjettepladser.

Det uafgjorte resultat mod Fulham sidste weekend er måske, hvad man kunne forvente af en sådan kamp, men på toppen bør Villa-truppen præstere bedre. Det er kun Carlos Cuéllar og nyindkøbte Shay Given, som døjer med skader, og der er derfor god grund til at tro, at Blackburns skadesplagede hold kan få problemer på lørdag.
Argentinske Mauro Formica ankom til Ewood Park i januar og er bestemt et af de mere interessante navne i truppen. Mod Wolves sidste weekend åbnede han ballet med scoringen til 1-0, men sejren på 2-1 gik til Molineux-drengene. Kampen var samtidig Formicas debut for Blackburn, og der forventes store ting af den kun 23-årige offensive midtbanespiller.

På den bagerste del af banen lider Blackburn i øjeblikket af et usikkert forsvar. Der er ingne garanti for, at hverken Samba, Nelsen eller Givet når at blive klar til kampen mod Villa, og det kan ende med at blive et alvorligt problem. I topform er det dog et ganske stærkt forsvar, holdet kan mønstre, og kan den nuværende kæde holde stand de kommende kampe, lover det godt for Rovers, der muligvis ender med at få en breddere trup inden længe. Der er penge at handle for, ambitionerne er store, og salget af Nikola Kalinić betyder, at der skal investeres i angrebet, hvis ikke den del af banen skal se tandløs ud fra start.
PL-formkurve, Aston Villa: U - - - -

PL-formkurve, Blackburn: T - - - -
Seneste fem indbyrdes:
26/02/2011: Aston Villa – Blackburn 4-1

21/11/2010: Aston Villa – Blackburn 3-1
09/05/2010: Aston Villa – Blackburn 0-1

26/09/2009: Blackburn – Aston Villa 2-1
07/02/2009: Blackburn – Aston Villa 0-2

Historisk: 64 – 32 – 58.
Skader, tvivlsomme og karantæner:

Aston Villa: Carlos Cuéllar (S), Shay Given (T).
Blackburn: Brett Emerton (S), Gaël Givet (T), Ryan Nelsen (T), Christopher Samba (T).

Forventede startopstillinger:
Aston villa: Given - Young, Dunne, Collins, Warnock - Petrov, Delph - N’Zogbia, Heskey, Agbonlahor - Bent.

Blackburn: Robinson – Emerton, Hanley, Givet, Olsson - NZonzi, Dunn, Pedersen, Formica, Hoilett - Roberts.

Hold øje med: Aston Villas Darren Bent – den hurtige angriber var giftig før ferien og netter nok inden længe. Blackburns Mauro Formica – som nævnt debuterede argentineren med en kasse mod Wolves, og han vil givetvis være sulten efter mere.

Redaktionens bud: Det er en svær kamp at spå om, og en 1-1´er bliver det ”sikre” bud herfa.