fredag den 23. september 2011

Newcastle (4) – Blackburn (16) 24/09-2011

Lørdag kl. 16.00

Newcastle indtager efter fem spillerunder en flot fjerdeplads i ligaen, men skal den placering bibeholdes, kræver det et resultat mod Blackburn, der sidste weekend var involverede i en særdeles tilskuervenlig affære mod Arsenal. Desuden nyder gæsterne et kraftigt indbyrdes overtag.
Newcastle er kun et af fire hold, der endnu ikke har tabt en kamp denne sæson (United, City og Villa ligeså, red.). Pardews drenge har kun lukket to mål ind, og det ser pt. ud til at være defensiven, der skal klare en stor del af opgaven. Angrebet har kun leveret fire mål, og hvis de flotte tendenser skal fortsætte, kommer det givetvis til at krævet en øget offensiv indsats. Til alt held for Newcastle-spillere og fans er franske Hatem Ben Arfa netop vendt tilbage fra den langvarige skade, der har holdt ham ude siden oktober sidste år. Den 24-årige dribler nåede i de få kampe han fik, inden den lange pause, at vise glimt af sit store potentiale. Det kommer muligvis til at tage tid, men franskmanden kan blive en af hovedaktørerne mht. at sætte angrebet rigtigt op.

Chancerne for at score mod Blackburn er bestemt til stede, da Samba og co. har lukket ti scoringer ind allerede. Det ser ud til, at Pardew vælger både Demba Ba og Leon Best, som han gjorde mod Villa sidste weekend, og mod Blackburns hullede forsvar skal der simpelthen nettes. Ben Arfa fik 70 minutter af midtugens Carling Cup-opgør mod Nottingham Forest, så det forventes ikke, at han starter inde.
Blackburn har som nævnt et gavmildt forsvar, og de lukkede da også tre mål ind mod Arsenal sidste weekend. Det gør dog ikke så meget, når man selv bliver noteret for fire. Yakubu ser ud til at være i form, da han stod for holdet to egne mål, mens Kocielny og Song stod for Arsenals to selvmål. Steve Kean bør selvfølgelig være jublende glad over at slå Arsenal 4-3, men han bør også overveje, hvordan der kan strammes op bagude. I perioder så det meget slapt ud, hvad Blackburns bagerste linje præsterede, selvom Samba, Dann, Givet og Salgado er navne, der burde holde et mere sikkert niveau. Hvis Newcastle fortsat skal holdes nede på få mål pr. kamp, skal der findes en anden opskrift frem end hidtil.

Offensivt ser det ganske lovende ud for Blackburn, der med navne som Formica, Hoilett, Rochina og Yakubu kan få et særdeles livligt angreb. Som nævnt scorede Yakubu to mod Arsenal, og adskillige gange drev Hoilett gæk med Gunners-forsvaret. Hvis Rochina og Formica også kan finde de gode takter frem, går holdet en spændende fremtid i møde. 
På forhånd ligner det et tæt opgør, hvor Blackburns gavmilde forsvar og Newcastles til tider tandløse angreb kommer i fokus. Indbyrdes er der dog en del at hente for Blackburn-spillerne, da de udover det uafgjorte resultat fra februar sidste år kan mønstre hele seks sejre på stribe!

PL-formkurve, Newcastle: U-V-V-U-U
PL-formkurve, Blackburn:T-T-T-U-V

Seneste fem indbyrdes:
12/02/2011: Blackburn – Newcastle 0-0

10/11/2010: Newcastle – Blackburn 1-2
17/01/2009: Blackburn – Newcastle 3-0

27/09/2008: Newcastle – Blackburn 1-2
01/03/2008: Newcastle – Blackburn 0-1

Historisk: 49 – 26 – 49.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Newcastle: Davide Santon (S), Alan Smith (S), Haris Vuckic (S), Michael Williamson (S).

Blackburn: David Dunn (T), David Goodwillie (T), Ryan Nelsen (T), Morten Gamst Pedersen (T), Míchel Salgado (T).
Forventede startopstillinger:
Newcastle: Krul - Simpson, Coloccini, S Taylor, R Taylor - Cabaye, Tiote, Gutierrez, Obertan - Ba, Best.

Blackburn: Robinson - Salgado, Dann, Samba, Givet - NZonzi, Lowe - Formica, Rochina, Hoilett - Yakubu.
Hold øje med: Newcastles Leon Best – Best ser ud til at være førstevalget på St. James´ Park, og det vil klæde ham med en kasse eller to mod Rovers. Blackburns Holiett – Den driblestærke canadier har vist gnist og gå-på-mod og kan sagtens ende med at blive en af denne sæsons profiler.

Redaktionens bud: 2-2. Kampen lugter langt væk af en pointdeling, og forhåbentlig bliver det med mål til følge.


Wigan (15) – Tottenham (11) 24/09-2011

Lørdag kl. 16.00

Wigan mangler deres stjerneangriber, Hugo Rodallega, og der skal derfor findes en anden løsning forud for kampen mod Tottenham, der på det seneste har vist god form.
Da Rodallega måtte bæres fra banen under opgøret mod Everton sidste weekend, var der ikke den mest optimistiske stemning blandt klubbens fans. Holdets stjerne så ud til at være alvorligt skadet, og for en klub af Wigans kaliber kan det få alvorlige konsekvenser. Tirsdag kunne Roberto Martínez dog fortælle, at scaningerne foretaget af angriberens knæ har vist, at skaden ikke er så slem, som først antaget. I et interview med Premierleague.com havde manageren svært ved at skjule sin glæde over de gode nyheder, selvom der endnu ikke er sat en dato for hans tilbagekomst.

Uden Rodallega kommer der til at ligge et stort pres på holdets resterende offensive spillere. Argentinske Franco Di Santo har allerede givet prøver på sit talent denne sæson og stod bl.a. for holdets eneste scoring under 1-3 nederlaget mod Everton. Sammen med Victor Moses skal han forsøge at finde vej gennem Tottenhams forsvar, der ikke har lukket mål ind to kampe i streg.
Hele otte gange måtte Brad Friedel hente bolden ud af netmaskerne  under kampene mod United og City. Siden er det blevet til to clean sheets – først mod Wolverhampton (2-0, red.) og siden mod Liverpool (4-0). Opgøret mod Liverpool var noget af en forestilling, da Dalglishs tropper sluttede kampen af med ni mand på banen. Spurs kan derfor tage et flot resultat med sig til kampen mod Wigan, og specielt Adebayor-lejeaftalen ser ud til at give pote fra start. Den store angriber har scoret tre mål i sine to første kampe for klubben, og han nettede to gange mod Liverpool. Den tidligere Real Madrid-lejesvend ser derfor ud til at være i hopla, og Wigan-forsvaret skal med garanti få deres sag for på lørdag.

Som udgangspunkt stiller Redknapp op med en midtbane bestående af Scot Parker, Luka Modrić, Rafael van der Vaart og Gareth Bale. Enhver Tottenham-fan må sidde og gnide sig i hænderne over så potent en formation, og kan de fire stjerner få det til at fungere, er det ikke umuligt, at det bliver med et mindeværdigt resultat til følge. Både Defoe og Adebayor har mål i støvlerne, og alt i alt ser det lovende ud for Spurs. Tre point kan være med til at sende dem flere pladser op i tabellen, og selvom det er tidligt på sæsonen, kan Wigan-kampen godt betegnes som en nøglekamp.
Det skal blive spædende at se, om Wigan kan klare sig uden Rodallega, og om Tottenham kan få fyret op under deres talentfulde midtbane.

PL-formkurve, Wigan:U-U-V-T-T
PL-formkurve, Tottenham:T-T-V-V-

Seneste fem indbyrdes:
02/04/2011: Wigan – Tottenham 0-0

28/08/2010: Tottenham – Wigan 0-1
21/02/2010: Wigan – Tottenham 0-3

22/10/2009: Tottenham – Wigan 9-1
11/01/2009: Wigan – Tottenham 1-0

Historisk: 2 – 5 – 5.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Wigan: Antolin Alcaraz (S), Steve Gohouri (S), Hugo Rodallega (S), Emmerson Boyce (T).

Tottenham: Michael Dawson (S), Steven Pienaar (S), William Gallas (T), Niko Kranjčar (T), Aaron Lennon (T).
Forventede startopstillinger:
Wigan: Al Habsi - Van Aanholt, Lopez, Caldwell, Figueroa - Watson, Gomez, McCarthy - Maloney, Moses, Di Santo.

Tottenham: Friedel - Walker, King, Kaboul, Assou-Ekotto - Parker, Modrić, Bale, Van der Vaart - Adebayor, Defoe.
Hold øje med: Wigans Victor Moses – Den 20-årige angriber er på vej frem, og i fraværet af Rodallega har han muligheden for at vise sit store talent. Tottenhams Adebayor – Vi har allerede nævnt den høje angriber to gange i denne kategori, selvom han kun har spillet tre kampe, men pt. er han oppe i fart, og det kan blive uhyggeligt svært at få stoppet det togolesiske mål-tog.

Redaktionens bud: 0-3. Tottenham ser skræmmende ud, og Wigan kan kun overraske.


Stoke (5) – Manchester United (1) 24/09-2011

Lørdag kl. 18.30. Kampen vises direkte på 6´eren.

Stoke skal forsøge at rejse sig efter det store 0-4 nederlag mod Sunderland sidste weekend, men vi skal helt tilbage til 1984 for at finde holdets sidste ligasejr over United!
Stoke er startet ud med to uafgjorte, to sejre og et nederlag, hvilket rækker til en femteplads i ligaen. Det udlæg må betegnes som godkendt, specielt når man tager i betragtning, at der er blevet spillet mod Chelsea og Liverpool. Opgaven for Pulis´ tropper bliver nu at finde formen igen, efter det sidste weekend blev til noget af en afklapsning mod Sunderland. Den mission er startet fint ud, da de onsdag slog Tottenham ud af Carling Cuppen. Cifrene 7-6 blev resultatet, efter Thomas Sørensen snuppede et skud i straffeafgørelsen. Kenwyne Jones måtte dog forlade banen med en skade, og Crouch/Walters ser derfor ud til at være duoen, der skal forsøge at gøre det onde mod Uniteds forsvar.

Netop Uniteds forsvar ligner pt. det punkt, hvor de andre hold skal fortsætte med at trykke. Det var i store perioder mod Chelsea sidste weekend åbenlyst, at det ikke er spillet fuldstændigt sammen endnu, men i fraværet af Ferdinand og Vidić er det måske heller ikke så underligt. Evans, Jones og Smalling har gjort det fremragende fra start, men når United spiller så offensivt, som det hidtil har været tilfældet, bliver opgaven bagude væsentligt større, og det ser ud til kunne bringe de unge spillere en smule ud af fatning.
Kampen mod Chelsea blev dog stadigvæk vundet med hele 3-1, og det er svært at se, hvem der skal stoppe United-toget denne sæson.

Både Smalling og Hernández måtte forlade banen under opgøret mod Chelsea med mindre skader, men det ser ud til, at de når at blive klar. Skulle det ikke blive tilfældet, tyder meget på, at Rio Ferdinand er tæt på kampform igen. Desuden nettede gamle Michael Owen mod Leeds i midtugen (United vandt 3-0, red.), og han kan derfor tænkes en rolle mod Stoke. Det er dog stadig Berbatov, som står først for, og efter sæson-debuten sidste weekend, er han givetvis sulten efter mere. Som nævnt i indledningen har United et pænt indbyrdes overtag, og med sejre i de to holds seneste seks Premier League-opgør kunne noge tyde på, at Sir Alex har luret, hvordan det stærke Stoke-mandskab skal spilles.
PL-formkurve, Stoke:U-U-V-V-T

PL-formkurve, Man Utd:V-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes:
04/01/2011: Man Utd – Stoke 2-1

24/10/2010: Stoke – Man Utd 1-2
09/05/2010: Man Utd – Stoke 4-0

26/09/2009: Stoke – Man Utd 0-2
26/12/2008: Stoke – Man Utd 0-1

Historisk: 20 – 24 – 32.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Stoke: Ricardo Fuller (S), Mamady Sidibe (S), Danny Higginbotham (S), Kenwyne Jones (T).

Man Utd: Nemanja Vidić (S), Tom Cleverly (S), Rafael (S), Darron Gibson (S), Rio Ferdinand (T), Javier Hernández (T), Chris Smalling(T). 
Forventede startopstillinger:
Stoke: Begovic - Huth, Shawcross, Woodgate, Wilson - Delap, Whitehead, Etherington, Walters - Jerome, Crouch.

Man Utd: De Gea - Ferdinand, Jones, Evans, Evra - Nani, Anderson, Fletcher, Young - Rooney, Welbeck.
Hold øje med: Stokes Peter Crouch – Hvad Uniteds forsvar måtte mangle i erfaring, har Peter Crouch til fulde. Den høje angriber har endnu ikke for alvor slået til i Stoke-trøjen, men et mål mod United vil ændre drastisk på det. Uniteds Ashley Young – Den dribleglade englænder har gentagne gange vist, at han gerne vil udfordre modstanderens forsvar. Stoke har en solid bagerste linje, men ingen af de fire besidder sprinteregenskaber.

Redaktionens bud: 1-3. United har et godt indbyrdes tag på Stoke, og Sir Alex er snu nok til at fortsætte den trend.


Queens Park Rangers (9) – Aston Villa (6) 25/09-2011

Søndag kl. 17.00

Neil Warnocks sprudlende QPR-mandskab tager søndag eftermiddag mod poinvante Aston Villa, der stadig har deres første nederlag til gode.

Hver sæson, når de tre oprykker skal til at vise, hvad de kan – når det skal slås fast, hvem der er den mest interessante af de tre udfordrere, ser vi meget forskellige indstillinger til at spille i den bedste engelske række. Fra start denne sæson ser det dog ud til, at det bliver QPR, som løber med de fleste overskrifter. Warnock har haft tegnedrengen fremme, og det var forventet, at de mange nyindkøb skulle bruge tid til at finde sammen. Der vil givetvis også komme udsving her og der, men indtil videre har projekt-Queens Park set ganske spændende ud.

Pladsen som nuværende 9´er i ligaen (side om side med Liverpool) er kommet i hus efter en blandet række af kampe, hvor perlen blev sikret sidste weekend på udebane mod Wolverhampton. I hvad der var forventet at blive et tæt opgør, med Wolves som favoritter, snuppede oprykkerne en overbevisende 3-0 sejr. Den anden sejr kom ligeledes i hus på udebane, da Everton i anden runde var værter på Goodison Park. QPR har derfor endnu ikke vundet på eget græs, hvilket både fans og spillere må være mere end klar til på søndag. Dudley Campbell er tilbage efter sin skade, og han nettede som indskifter sidste weekend. Selvom syv spillere befinder sig i kategorien skadet, tvivlsom eller karantæneramt, ser truppen ud til at være klar til udfrodringen.

Aston Villa har som nævnt endnu ikke tabt en kamp. Det er dog ikke ensbetydende med flair og sindsoprivende præstationer på banen, da det indtil videre kun er blevet til en enkelt sejr. Blackburn blev besejret i anden spillerunde, men ellers har Fulham, Everton , Wolves og Newcastle delt i porten. En del af forklaringen kan dog tilskrives Darren Bents kun ene scoring. Bent var forventet at blive holdets helt store stjerne, men i stedet er det Agbonlahor, der med tre kasser fører klubbens topscorerliste. Den tidligere Sunderland-angriber er dog normalvis garant for en god portion mål, og selvom han døjer med en mindre skade, ser han ud til at blive klar til kampen på søndag, hvor han givetvis vil være ivrig efter at levere.

Det er en utrolig vigtig kamp for The Villans, da forskellen på nederlag og sejr kan blive stor. Rækken af uafgjorte kampe vil komme til at stå i et negativt lys, hvis QPR løber med alle tre point, mens en sejr vil få den række af kampe til at gå under kategorien af ”vi fik trods alt point og holder os derfor godt til”. På forhånd har kampet potentialet til at blive en af rundens mest underholdene. QPR ligner et hold, der vil spille bold – uanset modstanderen – og det er slet ikke sikkert, at vi har set dem på højeste niveau, selvom sidste weekends præstation var i særklasse. Villa skal have offensiven i gang, og hvis Bent kan finde formen har holdet to sprængfarlige angribere, der kan ende med at blive en torn i øjet på samtlige hold i ligaen. Kig derfor med søndag kl. 17.00, når 6´eren blænder op for dette opgør.

PL-formkurve, QPR:T-V-T-U-V

PL-formkurve, Aston Villa:U-V-U-U-U

Seneste fem indbyrdes:
Sidst QPR og Villa mødtes i den ligasammenhæng var tilbage i sæsonen 1995/1996, hvor QPR vandt det første opgør 1-0 og Villa det andet 4-2.

Historisk: 2 – 2 – 4.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
QPR: Kieron Dyer (S), Rob Hulse (S), Jamie Mackie (S), Daniel Gabbidon (T), Heidar Helguson (T), Bradley Orr (T), Martin Rowlands (T).

Aston Villa: Carlos Cuéllar (S), Emile Heskey (S), Eric Lichaj (S), Darren Bent (T), Jermaine Jenas (T), Stillian Petrov (T), Stephen Warnock (T).

Forventede startopstillinger:
QPR: Kenny - Young, Gabbidon, Ferdinand, Traore - Derry, Faurlin, Barton, Wright-Phillips, Taarabt - Boothroyd.

Aston Villa: Given - Hutton, Dunne, Collins, Warnock - Petrov, Delph, N’Zogbia, Bannan - Agbonlahor, Bent.

Hold øje med: QPR´s Wright-Phillips – Den tidligere City-spiller er et af holdets mest interessante navne, og han kan snildt få en hovedrolle på søndag. Aston Villas Darren Bent – Hvis han bliver sin skade helt kvit, bør han kvittere ved at vise, at han stadig kan finde netmaskerne.

Redaktionens bud: 3-3. Et vovet bud på en kamp, hvor redaktionens forventninger er høje. Forhåbentlig bliver det ikke en fuser.


fredag den 16. september 2011

Verdens bedste liga ruller igen – Topbrag på Old Trafford.

PL Stoppestedet har besluttet, at vores resultat-konkurrence først starter i oktober, så vi kan nå at få lidt flere deltagere med. Tilgengæld offenliggør vi allerede nu, hvad præmien bliver. Til den læser, der har flest rundesejre når sæsonen er slut, vil der være en officiel Premier League trøje efter eget valg!!. Så fra 7. spillerunde den 1/10 er det med at give dit bud hver uge, og det skal afgives på Facebook. Det bliver UDFALDET af kampene, der tæller, men giv gerne ciffertips så vi i tilfælde af lighed kan afgøre resultatet præcist. Vi kører videre med testrunder indtil - så bliv endelig ved med at afgive jeres bud og varm op, til det virkelig går løs.

Gå ind på http://www.facebook.com/#!/pages/PL-Stoppestedet/264578743552517 - Her smider du ganske simpelt dine bud på væggen eller kommentarfeltet til denne runde, og så holder vi styr på resten - eks. Aston Villa - Wolverhampton x-x. Måske bliver det dig, som snupper den eftertragtede præmie.

Eventuelle spørgsmål stilles ligeledes inde på Facebook-gruppen og spørg endelig bare løs.


Sidste weekend fortsatte United og City deres dominans, mens Liverpool led sæsonens første nederlag mod Stoke. Chelsea hentede en smal 2-1´er over Sunderland og Nicklas Bendtner, og Villas-Boas´ tropper følger pt. ganske godt med de to Manchester-hold.

Det kan der dog blive lavet om på søndag, hvor Terry og co. gæster Old Trafford, i hvad der forhåbentlig bliver en seværdig kamp. En anden kamp med umidelbar tilskuerværdi er opgøret mellem Tottenham og Liverpool, der bliver fløjtet i gang på White Hart Lane søndag kl. 14.30.
Andetsteds får Blackburn deres sag for, når de byder Arsenal velkommen på Ewood Park.

Da sommerens transfervindue er slut, og de forskellige handler er faldet på plads, har vi valgt at smide samtlige transfers ind i én artikel, som kan findes i vores arkiv under titlen ”Sommerens transferoverblik”. De vil derfor ikke figurere på optakterne længere.

Grundet tekniske vanskeligheder er følgende kampe ikke klar endnu: Aston Villa – Newcastle, Everton – Wigan, Tottenham – Liverpool og Fulham – Man City. Det håber vi selvfølgelig, at de når at blive i god tid inden runden fløjtes i gang.
5. spillerunde 17/09 – 18/09 – 2011.

Lørdag:

Blackburn – Arsenal (6´eren)

Aston Villa – Newcastle

Bolton – Norwich Everton – Wigan

Swansea – WBA

Wolves – QPR

Søndag:

Tottenham – Liverpool (6´eren)

Fulham – Man City

Sunderland – Stoke

Man Utd – Chelsea (6´eren)


Blackburn (20) – Arsenal (12) 17/09-2011

Lørdag kl. 13.45. Kampen vises direkte på 6´eren.

Når Blackburn tager mod Arsenal på lørdag, kan vi med god grund forvente en underholdende kamp. De to hold har kun delt i porten tre gange ud af deres seneste tyve opgør, og begge har de alvorligt brug for tre point.
Steve Keans tropper har haft store problemer med at finde rytmen denne sæson. Indtil videre er det blevet til et sølle point, som kom i hus på udebane mod Fulham sidste weekend. Ét point efter fire kampe er vel tæt på en en katastrofe for et hold, som både har penge og en ganske udemærket trup. Sædet under Kean må være tæt på at nå en temperatur af ubehagelig karakter, og medmindre der bliver disket op med en række flotte præstationer, er det ikke usandsynligt, at Rovers igen må ud og kigge efter en ny manager.

Kean var dog en tur i Indien sidste uge for at snakke med klubejerne, og efter den tur har han udtalt, at ledelsen står bag ham 100 procent. Udtalelsen kommer efter rygter om, at flere fans skulle have sendt et brev til ejerne for at få manageren fyret, men en pressemeddelselse fra ejerne bakker Keans version op, og det ser altså ud til, at Rovers fortsætter med det vanlige setup. Kampen mod Arsenal er ikke den nemmeste af slagsen, men det er ikke Gunners, som vi kender dem, der for tiden betræder græsset i verdens bedste liga.
Fire kampe – fire point. Det er status for Arsène Wenger og co. efter den miserable start på sæsonen. Sæsonens første sejr kom i hus sidste weekend, hvor Swansea på Emirates blev besejret med de ikke alt for overbevisende cifre 1-0. Svingdøren har været på overarbejde denne sommer, og Wenger står nu med en trup, hvor flere spillere først skal finde deres plads. Hullene efter Fàbregas og Nasri skal lukkes, og det kommer givetvis til at tage tid, før truppen er spillet ordentlig sammen. Det er dog stadigvæk en portion kvalitetsspillere, som render rundt i Gunners-trøjen, og Wenger har ikke uden grund stået i spidsen for klubben siden 1996. Spørgsmålet bliver bare, om manager og spillere allerede nu har fundet opskriften på succes, og om det er nok til at hente de vigtige tre point på lørdag. Rovers er sultne efter deres dovne start, og på forhånd ligner det et meget åbent opgør.

Blackburn har dog kun besejret Arsenal en gang ud af deres seneste ti indbyrdes opgør, og Arsenal kan tælle syv sejre i samme periode.
PL-formkurve, Blackburn: T-T-T-U-

PL-formkurve, Arsenal: U-T-T-V-
Seneste fem indbyrdes:
02/04/2011: Arsenal – Blackburn 0-0

28/08/2010: Blackburn – Arsenal 1-2

03/05/2010: Blackburn – Arsenal 2-1
04/10/2009: Arsenal – Blackburn 6-2

14/03/2009: Arsenal – Blackburn 4-0
Historisk: 25 – 30 – 51.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Blackburn: David Dunn (T), Vincenzo Grella (T), Ryan Nelsen (T), Morten Gamst Pedersen (T), Christopher Samba (T).

Arsenal: Abou Diaby (S), Jack Wilshere (S), Sébastien Squillaci (S), Thomas Vermalen (S), Aaron Ramsey (T), Tomas Rosicky (T).
Forventede startopstillinger:
Blackburn: Robinson - Salgado, Dann, Samba, Givet - NZonzi, Dunn, Formica, Rochina, Hoilett - Goodwillie.

Arsenal: Szczęsny - Sagna, Mertersacker, Koscielny, Gibbs - Song, Arteta, Walcott, Benayoung, Gervinho - Van Persie.

Hold øje med: Blackburns David Goodwillie – Angriberen er blevet hentet skotske Dundee United, og den 22-årige angriber kan sagtens gå hen og blive en overraskelse denne sæson. Arsenals Gervinho – Ivorianeren har stadig meget at bevise, og hvorfor ikke starte mod Blackburn.
Redaktionens bud: 2-2. Et resultat begge hold kan slippe afsted med uden alt for megen røg, selvom der garanteret er Arsenals-fans, som vil modargumentere her.


Bolton (14) – Norwich (17) 17/09-2011

Lørdag kl. 16.00

To hold med nedadgående formkurve løber lørdag ind på Reebok Stadium. Bolton har over de sidste tre opgør lukket hele 11 mål ind, og Norwich ser ikke ud til at være helt i stand til at følge med i den bedste række.

Som nævnt i tidligere optakter har redaktionen ikke haft det mest optimistiske syn på Boltons chancer denne sæson. De modbeviste den indstilling med deres flotte 4-0 udesejr over QPR i første runde, men siden da er det blevet til nederlag mod tre af de store, hvor det så specielt skidt ud under kampen mod United sidste weekend, der endte med en 0-5 afklapsning.
Coyles tropper er dog kun ude af modvinden en enkelt runde, da turen næste weekend går til Emirates. Der er derfor maksimalt pres på forud for opgøret mod Norwich, hvor alt andet en en sejr vil være en stor skuffelse. Det er ikke nemt at finde vinderopskriften frem, når hele syv spillere befinder sig i området tvivlsom, skadet eller karantæneramt, men de resterende spillere kunne vinde med hele fire mål over den stærkeste af de tre oprykkere - QPR -, så en sejr over The Canaries ligner ikke en umulighed.

Norwich har leveret et udlæg på sæsonen, som man måske kunne forvente. Uden hverken at ryge på enden eller at imponere synderligt har de hentet to point og har stadig deres første sejr til gode. Efter nederlaget til West Browich sidste weekend, der inden det opgør havde tabt tre kampe i streg, er det dog svært at finde de helt store roser frem. Truppen besidder bl.a. ikke nogen videre offensiv force, selvom Grant Holt i angrebet flere gange har vist gode takter. Alt i alt vil det om et par kampe blive nemmere at spå om Norwichs chancer, da det stadig ligner et hold, som ligger på vippen til allerede nu at få en lang og hård sæson, men et resultat mod Bolton vil lysne det perspektiv væsentligt.
PL-formkurve, Bolton: V-T-T-T-

PL-formkurve, Norwich: U-U-T-T-
Seneste fem indbyrdes:
19/03/2005: Bolton – Norwich 1-0

11/12/2004: Norwich – Bolton 3-2
21/04/2001: Bolton – Norwich 1-0

18/11/2000: Norwich – Bolton 0-2
07/05/2000: Bolton – Norwich 1-0

Historisk: 13 – 8 – 13.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Bolton: Marcos Alonso (S), Sean Davis (S), Chung-Yong Lee (S), Tyrone Mears (S), Sam Ricketts (S), Ricardo Gardner (T), Stuart Holden (T).

Norwich: Daniel Ayala (S), Elliott Ward (S), James Vaughan (T), Zak Whitbread (T).
Forventede startopstillinger:
Bolton: Jaaskelainen - Boyata, Cahill, Wheater, Robinson - Reo-Coker, M Davies, Eagles, Petrov - Klasnić, K Davies.

Norwich: Ruddy - Naughton, Barnett, De Laet, Tierney - Johnson, Crofts, Surman, Bennett - C Martin, Holt.
Hold øje med: Boltons Klasnić – Det er hverken første eller sidste gang, at den farlige kroat havner i denne kategori. En scoring fra hans fod i weekenden er mere end sandsynlig. Norwichs Chris Martin – Indrømmet, Grant Holt kunne igen igen nemt være det mest ”rigtige” bud, men skal Norwich have nogen form for succes denne sæson, kræver det, at flere offensive spillere melder sig ind i kampen.

Redaktionens bud: 2-0. Bolton har meget at bevise, og alt andet en en sejr vil være tæt på en katastrofe.