Tottenham og Arsenal stod for to af sidste sæsons mest underholdende opgør, og det er ikke utænkeligt, at de to rivaler endnu engang disker op med seværdig fodbold på søndag.
Tottenham brød sidste sæson 17 års forbandelse, da de snuppede alle tre point på Emirates, hvilket de ikke havde formået siden 1993. Det blev med en underholdene 3-2´er til følge, og da det andet opgør sluttede 3-3, kan Spurs tage en hel sæson uden liganederlag til ærkerivalerne med sig. Sidst Arsenal sejrede på White Hart Lane var i september 2007.
Indledningen på denne
sæson har været en anderledes en af slagsen, da specielt Arsenal har
underpræsteret. Tottenham lagde ud med to nederlag på stribe, men har sidenhen
hentet tre sejre. Redknapps tropper står i den situation, at de med en sejr vil
hoppe op på siden af Newcastle på fjerdepladen med en kamp i hånden, hvilket
igen vil sikre dem et bedre tag om kampen i toppen af tabellen. Dawson er den
eneste deciderede nøglespiller, som mangler, men ellers ser truppen fin ud.
Angrebet ser ud til
at have fået et løft efter tilgangen af Adebayor, da både han og de andre
angribere er begyndt at nette. Adebayor, der har 105 kampe for Arsenal på
cv´et, har nettet i ligaen, og i midtugens Europa League-opgør stod
Pavlyuchenko, dos Santos og Defoe for målene i 3-1 sejren over Shamrock Rovers.
Sidstnævnte scorede også forrige weekend mod Liverpool, og det ser derfor
ganske pænt ud på angrebsfronten for Spurs.
Som nævnt har Arsenal
fået en bævrende start på sæsonen. Efter seks runder befinder Wengers tropper
sig 13. pladsen med en målscore på 9-14 til følge. 2-8 nederlaget til United
kommer til at forfølge holdets målscore resten af sæsonen, og det skader derfor
ikke, når man som sidste weekend kan hente en 3-0 sejr. Det var godt nok mod
den synkende skude fra Bolton, men mon ikke van Persie og co. er glade for
endelig at få en sikker sejr.
Situationen omkring skader
er noget mere kritisk hos Arsenal, da flere spillere fra førsteholdstruppen er
at finde i tvivlsom, skadet eller karantæneramt. Mertesacker, Arteta og van
Persie er dog alle klar til kamp, og de tre spillere skal være med til at højne
niveauet på et hold, som normalvis kæmper med i toppen. Sker det ikke, er det
dog ikke utænkeligt, at vi for en tid må revurdere forventningerne til The
Gunners. De kan passende bevise mod Tottenham, at de stadigvæk kan, når det
gælder, men de går ind til kampen som undertippede.
PL-formkurve, Tottenham: T-T-V-V-V
PL-formkurve, Arsenal: T-T-V-T-VSeneste fem indbyrdes:
20/04/2011: Tottenham – Arsenal 3-3
20/11/2010: Arsenal – Tottenham 2-3
14/04/2010: Tottenham – Arsenal 2-1
31/10/2009: Arsenal – Tottenham 3-0
08/02/2009: Tottenham – Arsenal 0-0
Historisk: 47 –
41 – 60.
Skader, tvivlsomme og
karantæner: Tottenham: Michael Dawson (S), William Gallas (S), Tom Huddlestone (S), Niko Kranjčar (S).
Arsenal: Abou Diaby (S), Johan Djourou (S), Thomas Vermalen
(S), Jack Wilshere (S), Yossi Benayoun (T), Gervinho (T), Koscielny (T), Squillací
(T), Theo Walcott (T).
Forventede
startopstillinger:Tottenham: Friedel - Walker, King, Kaboul, Assou-Ekotto - Parker, Sandro, Modric, Bale, Van der Vaart - Adebayor.
Arsenal: Szczęsny - Sagna, Mertersacker, Koscielny, Gibbs -
Song, Arteta, Walcott, Ramsey, Gervinho - Van Persie.
Hold øje med: Tottenhams
Bale – Bale scorede mod Wigan sidste weekend, og det kan betyde en
tilbagevenden til formen fra sidste sæson. Arsenals Arteta – Der vil være pres
på spanieren hver eneste runde, og det er op til ham at vise sit værd.
Redaktionens bud: 3-1.
Tottenham ser væsentlig stærkere ud end Arsenal, og de trækker derfor det
længeste strå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar