Arsenal må bære alt presset på søndag, når de hjemme er tvunget frem på banen mod Stoke. Wengers tropper har haft svært ved at få spillet til at flyde, og det fysiske Stoke-spil kan blive en hård opgave.
Efter otte spillerunder har Arsenal flere nederlag end sejre
på kontoen. Målscoren er stadig negativ, hvilket den nok vil være et stykke tid
endnu grundet United-lussingen. Sidste runde blev det til en noget usikker
indsats mod Sunderland, og i midtugen blev endnu en uinspirerende præsation
leveret mod Marseille i Champions League.
På den postitive side er begge opgør endt med tre point, og
mod Sunderland nettede van Persie begge kasser i 2-1 sejren. Det er dog både
godt og skidt for holdet, da hollænderen i øjeblikket er den eneste reelle
trussel. Udover det faktum at tidligere tiders pasningssikre fodbold ikke er
eksisterende for tiden, er der flere positioner, som halter. Nyindkøbet André
Santos ser bl.a. ikke ud til at skræmme nogen som helst, og den tunge back er
en af flere, der skal oppe niveauet.
Alt andet end en sejr lørdag vil være endnu en stor
skuffelse for holdet, der tidligere har præsteret store ting under Arsène
Wengers ledelse. Der er langt fra nutiden og det hold, som leverede 49 ubesejrede
kampe mellem 2002 og 2005.
Stoke har uden de store armbevægelser sneget sig op på en
flot ottendeplads i ligaen, hvilket må betegnes som ganske imponerende. Som
sædvanlig har holdet dog store problemer med at sikre de ”nemme” point, hvilket
understreges ved nederlaget mod Swansea og det uafgjorte resultat mod Norwich,
som endda kom i hus i de døende minutter af opgøret. Sejren over Liverpool og
pointdelingen mod United kommer derfor til at stå lidt i skyggen, og Tony Pulis
bliver nødt til at finde frem til en anden opskrift, hvis han vil ændre på den
lidt uheldige, men rammende karistik.
Der står europæisk fodbold på programmet denne sæson for
Stoke-spillerne, og torsdag aften blev det til en flot 3-0 hjemmesejr over
Maccabi Tel-Aviv. Der skal derfor ikke tages højde for de store
rejse-tømmermænd, og Pulis´ tropper kan stille til start på søndag med
selvtilliden i orden.
PL-Formkurve, Arsenal:
V-T-V-T-V
PL-Formkurve, Stoke:
V-T-U-T-V
Seneste fem
indbyrdes:08/05/2011: Stoke – Arsenal 3-1
23/02/2011:
Arsenal – Stoke 1-0
27/02/2010:
Stoke – Arsenal 1-3
05/12/2009:
Arsenal – Stoke 2-0
24/05/2009:
Arsenal – Stoke 4-1
Historisk: 40 –
18 – 22.
Skader, karantæner og
tvivlsomme:
Arsenal:
Abou Diaby (S), Bacary Sagna (S), Thomas Vermalen (S), Jack Wilshere (S),
Kieran Gibbs (T).
Stoke:
Ricardo Fuller (S), Danny Higginbotham (T), Wilson Palacios (T).
Forventede
startopstillinger:
Arsenal: Szczęsny
– Jenkinson, Koscielny, Mertesacker, Santos – Arteta, Song, Ramsey – Walcott,
van Persie, Gervinho.
Stoke: Begović
– Wilkinson, Shawcross, Upson, Wilson – Pennant, Delap, Whelan, Etherington –
Walters, Crouch.
Hold øje med: Arsenals
Gervinho – På trods af en slap indledning på sin Arsenal-karriere, har Gervinho
i glimt vist tegn på sin styrke. Mod Marseille bragte han som indskifter
fornyet energi til holdet, og han kan blive utrolig vigtig i kampen på en
sparingspartner til van Persie. Stokes Crouch – Den høje angriber har rutinen,
og han ved, hvordan man skal drille et usikkert forsvar.
Redaktionens bud: 2-1.
Med to sejre i træk i ryggen bør Arsenal kunne mande sig op til opgaven mod
Stoke. Alt andet vil være en rygende fiasko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar