fredag den 26. august 2011

Blackburn - Everton 27/08 – 2011

Lørdag kl. 16.00

Sommerens transfers:
Blackburn:  

Ind: Myles Anderson (Aberdeen), David Goodwillie (Dundee United), Radosav Petrović (Partizan), Bruno Ribeiro (Grêmio), Simon Vukčević (Sporting Lissabon).
Ud: Phil Jones (Manchester United), Frank Fielding (Derby), Nikola Kalinić (Dnipro).

Everton:
Ind: Mason Springthorpe (Shrewsbury Town), Johan Hammar (fri).

Ud: Iain Turner (Preston North End), John Nola (Stockport), Kieran (Yeovil Town), Hope Akpan (Crawley), James Vaughan (Norwich), Luke Dobie (Middlesbrough).

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Både Blackburn og Everton er kommet skidt fra start, og lørdagens opgør kan ende med at blive en afventende affære. Ingen af holdene har fået point på kontoen, og endnu et nul vil se slemt ud.

Både Wolves og Villa har været for stor en mundfuld for Blackburn, og målscoren lyder pt. på 2-5. Noget kunne tyde på, at der er uro i kulissen, for holdet er ikke så dårligt, som åbningen på sæsonen kunne antyde. En forklaring på eventuel uro kan findes på tranfermarkedet, hvor det længe har været bebudet oprustning. Udover perifere indkøb som David Goodwillie fra Dundee United og Bruno Ribeiro fra Grêmio, har der dog ikke været den store aktivitet.
Det er der dog blevet lavet om på, da den første ”interessante” signing er kommet i hus. Midtbanespilleren Simon Vukčević er blevet hentet i portugisiske Sporting Lissabon, hvor han har slået sine folder siden 2007. Den 25-årige montenegriner er en teknisk velfunderet spiller, som kan være med til at skænke en omgang tiltrængt kryderi til Blackburns midtbane. Sammen med Mauro Formica kan Vukčević gå hen og blive et interessant bekendtskab, og Steve Keane har udtalt, at han muligvis allerede får debut mod Everton.

Everton åbnede sæsonen sidste weekend med et hjemmenederlag til oprykkerne fra Queens Park Rangers. Redaktionen lagde ved den lejlighed vægt på, at Moyes drenge ikke er synderligt giftige foran kassen, og det illustrerede de glimrende ved ikke at score. Sådanne kampe skal helst vindes, og der skal som et minimum sendes et mål eller to på kontoen. Det forudsætter selvfølgelig, at ambitionsniveauet ikke er dalet på Goodison Park. Holdet har før vist, at de kan spille med, hvor det er sjovt, men det kræver bedre præstationer, end hvad der var tilfældet i store dele af sidste sæson – og i denne sæsons åbning.
Det er selvfølgelig ikke helt fair at dømme Everton ude efter kun en kamp, og mod Blackburn får de chancen for at hente point mod en modstander, der ikke ser helt balanceret ud endnu.

PL-formkurve, Blackburn: T-T - - -
PL-formkurve, Everton: T - - - -  

Seneste fem indbyrdes:
16/04/2011: Everton – Blackburn 2-0
14/08/2010: Blackburn – Everton 1-0

17/04/2010: Blackburn – Everton 2-3
20/09/2009: Everton – Blackburn 3-0

04/05/2009: Blackburn – Everton 0-0
Historisk: 56 – 32 – 58.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Blackburn: Brett Emerton (T), Vincenzo Grella (T), Morten Gamst Pedersen (T), Christopher Samba (T).

Everton: Jermaine Beckford (T), Tim Cahill (T), Seamus Coleman (S), Magaye Gueye (T).

Forventede startopstillinger:
Blackburn: Robinson - Salgado, Nelsen, Samba, Givet - NZonzi, Dunn, Pedersen, Formica, Hoilett - Roberts.

Everton: Howard - Neville, Baines, Jagielka, Distin - Heitinga, Barkley, Osman, Arteta, Cahill - Saha.
Hold øje med: Blackburns Samba – Det forventes, at forsvarsklippen vender tilbage mod Everton, og det kan komme til at få stor betydning for holdet. Evertons Saha – Hvis Everton skal true Blackburn, bliver angrebet nødt til at finde vejen forbi Samba og Nelsen, der først lige er vendt tilbage.

Redaktionens bud: 1-1. Blackburn kan ende med at ligne et helt andet hold, hvis forsvaret kommer på plads. Everton skal ud og viske pletten af fra sidste weekend og er derfor nødt til at vise en eller anden form for offensiv kreativitet.   


Ingen kommentarer:

Send en kommentar