Sommerens transfers:
Wigan:Ind: Ali Al-Habsi (Bolton), David Jones (fri).
Ud: Charles N´Zogbia (Aston Villa), Steven Caldwell (Birmingham), Antonio Amaya (Real Betis). Norwich:
Ind: Elliot Bennett (Brighton & Hove Albion), James Vaughan (Everton), Anthony Pilkington (Huddersfield), Bradley Johnson (Leeds), Steve Morrison (Millwall).Ud: Luke Daley (Plymouth).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Wigan lignede det meste af sidste sæson en sikker nedrykker, men overlevede den hårde nedrykningskamp med tre point. Lørdagens modstander fra Norwich er langt fra et ubeskrevet blad i den øverste engelske række, og de vil givetvis gøre alt for at gøre opholdet permanent.
Wigan rykkede op i det fornemme selskab tilbage i 2005, og har ikke været nede at vende siden. Det var dog tæt på sidste sæson, og Roberto Martínez´ tropper skal finde en helt anden mentalitet frem, hvis ikke de skal ligge og kæmpe omkring stregen igen. På papiret er Wigan ikke den mest interessante trup i ligaen, men Huga Rodallega lyser altid en smule op i landskabet. Klubbens bedste placering blev sikret i debutsæsonen, hvor en tiendeplads kom i hus. Siden deres første omgang i den bedste engelske række tilbage i 1972, har The Canaries, været at finde på toppen 21 gange. Da Premier League blev dannet tilbage i 1992, endte klubben med en flot tredjeplads. Den nuværende trup rykkede op via andenpladsen i The Championship sidste sæson, og vil uden tvivl få deres hyr med at blive oppe. Truppen er ikke videre frygtindgydende, men James Vaughan er blevet hentet i Everton, hvor det aldrig for alvor blev til succes. Udover diverse låneophold nåede angriberen at score syv mål i 47 kampe for The Toffees, men med sine kun 23 år er der forhåbentlig stadig mange mål tilbage i angriberens støvle. Det er værd at bemærke, at Vaughan er den yngste Premier League-målscorer gennem tiden.
Manager Paul Lambert har kun været ansat siden 2009, men er allerede en populær skikkelse i klubben. Holdet brugte under hans ledelse kun en sæson i League One, før det blev til avancement til The Championship, og ligeledes kun en sæson mere for at rykke op i Premier League. Klubbens fans er trofaste, men med en historie som Norwich´s, er det ikke svært at forstå. Efter den flotte præstation tilbage i 1992/1993-sæsonen, skulle klubben ud og spille UEFA Cup sæsonen efter. Her blev det til exit i tredje runde mod Inter, men forinden havde kanariefuglene slået selveste Bayern München ud. Desuden er fansenes sang – On The Ball, City – betragtet som den ældste fodboldsang i verden.
PL-formkurve, Wigan:-----PL-formkurve, Norwich:----
Seneste fem indbyrdes:De to hold eneste indbyrdes opgør er at finde tilbage i sæsonen 2003/2004, hvor det blev til en Norwich-sejr og en uafgjort.
Historisk: -----
Skader, tvivlsomme og karantæner: Wigan: James McCarthy (T).
Norwich: Andrew Crofts (T), Martin Russell (T), James Vaughan (S), Elliot Ward (S).
Forventede startopstillinger: Wigan: Al Habsi - Boyce, Caldwell, Alcaraz, Figueroa - Watson, (McCarthy), Gomez, Diame – Moses, Rodallega.
Norwich: Ruddy - Naughton, Whitbread, De Laet, Tierney - Surman, Hoolahan, Fox, Bennett - Jackson, Holt.
Hold øje med: Wigans Hugo Rodallega -Det er måske ved at være en ret spillet plade, men angribereb er og bliver Wigans stærkeste kort. Norwichs Grant Holt -Årets spiller i Norwich, to år i træk, er muligvis 30 år gammel, men 45 mål i 84 kampe vidner om en giftig angriber.Redaktionens bud: 0-0. En kedelig åbningskamp bliver udfaldet af denne affære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar