Lørdag kl. 18.30. Kampen vises direkte på 6’eren.
Sølle 49 gange har de
to hold mødtes siden første gang i 1904. Dagens værter har haft krammet på
naboerne og alt tyder da også på at Fulham får det yderst svært, når de løber
ind på Emirates lørdag eftermiddag.
I Arsenal går det kun én vej for tiden, og det er op. Anført
af ligaens for tiden skarpeste mand, Robin van Persie, er sejrene kommet i
stime siden nederlaget til Tottenham d. 2. oktober. Den varme angriber har
scoret 13 mål i 12 PL-kampe, og med to mål i midt-ugens sejr over de tyske
mestre fra Dortmund, er manden på alles læber lige i tiden, rundt om i
fodbold-Europa. Sejren over tyskerne gjorde ligeledes at de er sikre på at ende
på førstepladsen i deres pulje, og kan dermed koncentrere sig fuldt ud om den
hjemlige turnering resten af året. Når man oveni er ret så solid hjemme mod
ligaens nederste halvdel, med fuldt pointudbytte i fem kampe, gør Arsenal til
kæmpe favoritter.
Ikke nok med at der bliver scoret masser af mål for tiden,
men ’The Gunners’ har også været ret solide i defensiven, når de spiller på
hjemmebane, med kun fire mål imod sig, hvoraf to af dem kom i kampen mod
Liverpool i starten af sæsonen. Dengang var halvdelen af førsteholdet halv-
eller helskadet, hvilket står i stærk kontrast til det hold der løber på banen
i denne weekend. De sidste par runder er holdet blevet godt samspillet og den
medvind der er i klubben lige for tiden, gør det unægtelig nemmere for nogle af
nyerhvervelserne, som f.eks. spanske Mikel Arteta, og deres kamp for at Arsenal
kan beholde sin plads i toppen af verden bedste liga.
Franske Arsene Wenger har været meget igennem i sin tid i
Arsenal, der begyndte tilbage i sæsonen 96/97. Masser af spillere har været
gennem franskmandens styre i Londons mest vindende klub og det nyeste kuld ser
indtil videre ud til at være i stand til opfylde klubbens målsætninger. Ofte
har Wenger set nogle af sine bedste spillere gå, og salget af kaptajn- og
altoverskyggende stjerne Cesc Fabregas, efterlod endnu en gang et tomrum i
klubben. Managers enorme rutine, er måske det der har været med til, at
potentialet i van Persie virkelig er kommet til udtryk, efter at fået ansvaret
som anfærer og leder på holdet.
Fulham har med efterårets manglende resultater, bragt sig
skræmmende tæt på nedrykningsstregen og vil med endnu et dårligt resultat
muligvis være at finde under den, når denne runde er spillet færdig. En udsigt
sidste sæsons nr. 8 umuligt kan være tilfredse med, og den nye manager Martin
Jol skal nok snart have point på kontoen, hvis ikke han skal begynde at føle
varmen under sit sæde. Offensiven ført an af blandt andre Bobby Zamora har
svært ved at få det til at fungere, og i særdeleshed turene væk fra Craven
Cottage har været tørre for dem med kun tre scoringer. Da defensiven heller
ikke har været prangende, er det svært at se hvordan pointene skal med hjem i
dag.
Alt kan ske i fodbold, men der nok ikke mange der sidder med Fulham-spillere på drømmeholdet i denne weekend. Kan det lykkedes for Hangeland og co.
at lukke ned for den hollandske komet i Arsenals angreb, er det dog ikke
umuligt at få point med hjem. Det skete i 2009, så det ligger ikke helt fjernt
i hukommelsen. Dødboldene fra anfører Danny Murphy skal man aldrig undervurdere,
og hans store erfaring bliver en af nøglerne til succes.
Det er altid underholdende når de to hold mødes, ligesom det
var i december, da Arsenal trak det længste strå i sidste sæsons tilsvarende
kamp, med en 2-1 sejr.
PL-formkurve, Arsenal: V-V-V-V-V
PL-formkurve, Fulham: T-T-V-T-U
Seneste fem indbyrdes:
22/5/2011: Fulham –
Arsenal 2-2
4/10/2010: Arsenal – Fulham 2-1
9/5/2010: Arsenal – Fulham 4-0
26/9/2009: Fulham – Arsenal 0-1
28/2/2009: Arsenal –
Fulham 0-0
Historisk: 7-8-34
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Arsenal: Kieran
Gibbs (S), Carl Jenkinson (S), Ryo Miyaichi (S), Bacary Sagna (S), Jack
Wilshere (S), Abou Diaby (T).
Fulham:
Forventede
startopstillinger:
Arsenal: Szczesny – Koscielny, Mertesacker, Vermaelen,
Santos – Arteta, Song, Ramsey – Walcott, van Persie, Gervinho
Fulham: Schwarzer – Baird, Hughes, Hangeland, Riise –
Dempsey, Murphy, Etuhu, Duff – Zamora, Dembélé
Hold øje med: Arsenals
van Persie: Man kan ikke sige Arsenal uden at sige van Persie lige i tiden, og
topscoreren har alle muligheder for at få endnu flere mål på kontoen.
Fulhams Dempsey: En af
gæsternes farligste spillere, der fra midtbanen altid er i stand til at komme i
gode positioner og forsøg på mål.
Redaktionens bud: 4-1. Alt siger Arsenal sejr. Vi tror
på at gæsterne kommer til at have en lang dag på kontoret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar