24. Spillerunde 4/2 – 6/2 – 2012
Efter et
forholdsvist stille transfer-vindue skal klubberne nu ud på det sidste stræk i
årets sæson. Intet er afgjort endnu, men februar kan meget vel sende et eller
flere hold til tælling, da vi har et par hårde fights i vente i løbet af
måneden. Flere af topholdene støder sammen, og vi åbner allerede søndag med
braget mellem Chelsea og Manchester United.
Først skal vi dog
lige have lørdagen overstået, hvilken heldigvis også er fyldt med interessante
kampe. Arsenal åbner ballet hjemme på Emirates, når de taget imod
nedrykningstruede Blackburn. Et opgør, der sagtens kan gå hen og blive yderst
seværdigt, da man aldrig helt ved, hvor man har nogen af disse to hold. Herefter skal
vi forbi fem opgør kl.16.00 – alle hold fra midt/bunden i tabellen. Opgøret
mellem Q.P.R. og Wolves springer i øjnene, da vores kære hjertebarn har været
aktive på markedet i det netop overståede vindue. Mark Hughes er kommet til som
manager i hovedstadsklubben, og han har allerede forstærket holdets offensiv
betydeligt med indkøbet af de to angribere Djibril Cissé og Bobby Zamora. Cissé
scorede efter blot 11 minutter i trøjen, da Rangers i sidste runde fik 2-2 ude
mod Villa.
Andetsteds finder vi opgøret mellem dansker-klubberne Stoke og Sunderland. Sunderland har allerede overhalet Stoke i tabellen, og der er ingen tvivl om den kolossale omvæltning, der er sket, siden Martin O’Neill trådte til. Stoke derimod er igen inde i et formdyk, og de er i vores øjne for en gangs skyld ikke favoritter hjemme på Britannia. Owen Coyle’s Bolton-tropper har kun tabt en ud af de sidste fem PL-opgør, og det var endda, da de besøgte Old Trafford, så der er for en gangs skyld ikke nogen grund til at tro, at de bliver kørt over, når de besøger kanariefuglene fra Norwich, der selv er inde i en svingende periode. Manchester City slutter dagen af med at tage imod Fulham i en kamp, som værterne bør vinde uden besvær.

Søndag åbner
Newcastle og Aston Villa ballet. Hjemme på Sport Direct Arena må Newcastle, med
Ba og nyindkøbet Papiss Cissé tilbage fra African Cup of Nations, betegnes som
massive favoritter. En sejr er nødvendig, hvis man vil blive i kapløbet om 4. pladsen.
Herefter følger ugens hovedret – et af de største opgør i engelsk fodbold i de
sidste 10 år. Chelsea tager hjemme på broen imod Manchester United, der i
sidste runde spillede sig op på siden af rivalerne fra City. Et enormt boost
til holdet, der ellers var røget ud i FA Cup’en i sidste weekend, og det eneste
det krævede var en sejr på Old Trafford imod Stoke, da City ikke magtede at slå
Everton. Chelsea tabte i sidste runde point ude mod Swansea, og med Newcastle, Liverpool
og Arsenal på forfølgerkurs, kan de blå nødigt undvære de tre point. Vi tror på,
at det bliver lige så tæt, intenst og seværdigt, som det plejer at være, når de
to hold mødes.
Denne uge bliver der
også serveret en lille lækker dessert mandag aften, når Liverpool tager imod de
fortsatte titelaspiranter fra Tottenham. I efteråret fik de røde klø på White
Hart Lane, og de vil forsøge at gøre alt for at revanchere det, men Redknapp og
co. har haft godt fat i Liverpool i de seneste år.
Kampprogram for 24. spillerunde:
Lørdag 4/2-’12
Arsenal –
Blackburn (6’eren)
Wigan – Everton
Stoke –
Sunderland (6’eren)
West
Bromwich – Swansea
Q.P.R. –
Wolves
Norwich –
Bolton
Manchester
City – Fulham (6’eren)
Søndag 5/2-‘12
Newcastle –
Aston Villa (6’eren)
Chelsea –
Manchester United (6’eren)
Mandag 6/2-’12
Liverpool - Tottenham (6’eren)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar