lørdag den 25. februar 2012

Denne uges staldtips: 25/2-16/2, 2012



West Brom - Sunderland 2 Odds 2.90
Arsenal - Tottenham X Odds 3.30
Stoke - Swansea  1 Odds 3.45

Vi spiller på potentialet, når vi ser Sunderland tage en sikker sejr ude over West Brom, når de i dag besøger Birmingham-holdet. Det så ikke så godt ud i sidste uge, da Arsenal var forbi, men dagens modstandere har været et skuffende bekendtskab i denne sæson, og sidste uges 5-1’er på Molineux pynter kun lidt.

Den næste kræver både is i maven, og det kølige overblik, hvilket vi selvfølgelig mener vi besidder her på Stoppestedet. Tottenham har været stærke, og især legesvenden Adebayor har været en af ligaens stærkeste i det nye år. ’Skinkerne’ har det dog svært på udebane, hvor det kun er blevet til sejre i halvdelen af de spillede opgør, hvor den højest rangerede modstander der er besejret er Norwich på 8.pladsen. De to hold har ikke råd til at tabe, så selvom der sagtens kan komme en del mål, tror vi på pointdeling i sidste ende.

Var denne kamp spillet i efteråret, havde Stoke været bragende favoritter i vores øjne. Stoke røg torsdag ud af europæisk fodbold, da Valencia besejrede dem og de har desuden tabt fire kampe i streg i ligaen. De tangerer dermed deres dårligste stime i denne sæson, så Pulis er nødt til at få noget ud af sit mandskab mod oprykkerne, hvis ikke han skal begynde at føle presset. Swansea ser endelig ud til at være kommet sig over deres udebane-kompleks, med to sejre ud af tre mulige i 2012 – 2 mere end de fik i efteråret. Derfor tror vi også på at de kan gøre det igen, da Britannia ikke længere er et uindtageligt fort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar