søndag den 25. december 2011

Verdens bedste liga – Godt med bold, mellem mad og gaver!


Boxing Day-kampene løber af stablen mandag d.26/12 og tirsdag d.27/12. Det tætpakkede juleprogram kræver det yderste af spillerne, der må gennem tre runder på kun halvanden uge. Indtil videre har vi været vidner til Uniteds genvundne form, Blackburns katastrofale spring uden elastik mod bunden og ikke mindst van Persies jagt på Shearers rekord.

Da Arsenal tirsdag kan byde Wolves velkommen på Emmirates, er det ikke usandsynligt, at den flyvende hollænder kan hente de sidste to mål, han mangler, for at tangere Shearers rekord på 36 kasser over et helt kalenderår. Udover det opgør har ”The Gunners” også QPR i vente nytårsaftensdag, så der bliver spænding lige til det sidste.

United skal forsøge at fortsætte de gode takter hjemme mod Wigan, som de aldrig har tabt point til. Chelsea må ud og levere varen mod Fulham på ”Broen”, og så er der dømt oprykker-brag, når Swansea tirsdag tager mod QPR på Liberty Stadium.

Andetsteds løber Liverpool ind til, hvad der kan nede med at blive en skæbnesvanger kamp mod Blackburn. Klubbens fans må være skuffede efter 0-0 løsningen mod Wigan, og alt andet end en storsejr mod ligaens dårligste forsvar må betegnes som en fiasko. Der er ikke meget, som tyder på, at Rovers kan klatre op af det hul, de har gravet sig ned i, og reaktionen fra klubbens fans mod manager Kean i tilfælde af en lussing, skal blive spændende at følge.  Sørg for at følge med, når 6´eren blænder op for dette interessante opgør og fem andre kampe fra 18. runde.

Kampprogram for 18. spillerunde:
Mandag 26/12 – 2011
Chelsea – Fuham (6´eren)
Bolton – Newcastle
Liverpool – Blackburn (6´eren)
Manchester United – Wigan (6´eren)
Sunderland – Everton
West Bromwich – Manchester City (6´eren)
Stoke – Aston Villa (6´eren)

Tirsdag 27/12 – 2011
Arsenal – Wolverhampton
Swansea – Queens Park Rangers (6´eren)
Norwich – Tottenham

Denne rundes staldtips 26/12 – 27/12 2011


Manchester United – Wigan (0-2) 1, Odds 2,15
Sunderland – Everton 1, Odds 2,30
Stoke – Aston Villa 1, Odds 1,85
Norwich – Tottenham (1-0) X, Odds 3,55

Redaktionen leverer i anledningen af Boxing Day hele fire brandvarme staldtips, hvilket samtidig giver os muligheden for at rode bod på sidste rundes fiasko, hvor vi mest af alt mindede om Boltons forsvar – famlende, i bedste fald.

Fire kampe forpligter, men vi mener, at vi har luret fiduserne. United har gennem tiden spillet 12 kampe mod Wigan og vundet dem alle. Den indbyrdes statistik er forbudt for børn, og på trods af Wigans gode resultater mod Chelsea og Liverpool regner vi med, at Fergusons drenge kvitterer med en snitter.

Sunderland er på vej frem, og ansættelen af Martin O`neil kan ende som en genistreg. Den tidligere Villa-manager er hamrende dygtig, og forhåbentlig kan han få resultaterne til at stå mål med holdets potentiale. En hjemmesejr over Everton til odds 2,30 skal bare spilles.

Stoke møder Vila, og de vinder. The Villans taber sjældent stort, men de er samtidig ikke i stand til at vinde kampe som denne. Det er i vores øjne et af rundens bedre odds - på trods af X-potenitalet.

Slutteligt satser vi på, at Tottenhams kvaliteter viser sig lige akkurat overlegne i forhold til Norwich-spillernes spillelystne stil. Oprykkerne har, hvad der skal til for at presse selv de store, men Spurs lugter toppen, og det giver dem det afgørende rygstød i rundens sidste kamp.   

Chelsea (4) – Fulham (13) 26/12 – 2011


Mandag kl. 14.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Chelsea har ikke for vane at tørre gulv med Fulham, men mandag er de efter to uafgjorte kampe i streg tvunget ud i en selvsikker præstation, da United/City-toget ikke ser ud til at stoppe lige med det samme.

For to runder siden måtte Chelsea-spillerne gå skuffede fra banen efter at have spillet 1-1 mod Wigan. Senest blev det igen til uafgjort, denne gang mod Tottenham, der var uheldige med ikke at snuppe alle tre point. Hullet op til City er nu på hele 11 point, og selvom der stadigvæk er en halv sæson tilbage, er det måske ved at være på tide at afskrive Villas-Boas´ tropper som mesterskabskandidat.

Når det så er sagt, er der jo ikke noget i vejen for, at ”The Blues” glemmer alt om den aktuelle stilling og bare spiller deres A-game i så bredt et omfang som muligt. Denne sæson ser det ud til, at det er på Stamford Bridge, det skal foregå. Udover nederlagene til Arsenal og Liverpool har Terry og co. nemlig gjort rent bor i eget hus, og da Fulham-spilerne muligvis stadig er svimle efter 0-5 lussingen mod United, bør Chelsea køre en sikker sejr hjem.

Som nævnt fik Fulham ørene i maskinen mod United, og indtil videre er det kun lykkedes ”The Cottagers” at hente én sejr på fremmed græs denne sæson – ude mod Wigan. Den nuværende placering som 13´er kan meget vel være, hvor holdet ender til foråret. Pladsen kan de holde fast i ved at finde vejen til de ”nemme” point, men en kamp mod Chelsea falder bare ikke under den kategori. Det er muligt, at Chelsea af og til leverer et piv-ringe bundniveau, men point til Fulham vil være en overraskelse.

PL-Formkurve, Chelsea: V-V-V-U-U
PL-Formkurve, Fulham: U-V-T-V-T

Seneste fem indbyrdes:
21/09/2011: Chelsea – Fulham 0-0
12/02/2011: Fulham – Chelsea 0-0
10/11/2010: Chelsea – Fulham 1-0
28/12/2009: Chelsea – Fulham 2-1
23/08/2009: Fulham – Chelsea 0-2

Historisk: 38 – 19 – 7.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Chelsea: Michael Essien (S), Hilário (T), Branislav Ivanović (T), David Luíz (T), Joshua McEachran (T), John Obi Mikel (T), Ramires (K).
Fulham: Simon Davies (S), Zdenek Grygera (S).

Forventede startopstillinger:
Chelsea: Čech – Ferreira, Bosingwa, Terry, Cole – Meireles, Romeu, Lampard – Sturridge, Drogba, Mata.
Fulham: Stockdale – Baird, Senderos, Hangeland, Riise – Ruíz, Murphy, Etuhu, Dempsey – Dembélé, Johnson.

Hold øje med: 
Chelseas Drogba – Den tidligere så sikre boksspiller har ikke været nogen episk oplevelse indtil vider, men enkelte gode aktioner Totteham-kampen kan få stor betydning for selvtilliden. Fulhams Dembélé – Det er uvist, om det bliver Johnson eller Zamora, der bliver angrebsmakker, men sikkert er det, at Dembélé besidder kræfterne til at udfordre et usikkert Chelsea-forsvar.

Redaktionens bud: 2-0. Chelsea har ikke besejret Fulham med to mål siden 2009, men det laver de om på mandag.

Liverpool (6) – Blackburn(20) – 26/12 2011


Mandag kl. 16.00. Kampen kan følges direkte på 6´eren.

Begge hold har noget at rette op fra sidste weekend, når Blackburn besøger Liverpool på Boxing Day. Opgørene mellem holdene plejer at være underholdende, og der er da heller ikke noget, der tyder på, at det bliver kedeligt denne gang.

Liverpool har i mange år haft en altoverskyggende svaghed. De taber simpelthen for mange point til bundholdene, hvilket også var tilfældet, da man i onsdags mødte Wigan på DW og skuffende kun fik uafgjort med hjem. Holdet har en bredere trup, end det længe har været tilfældet, men der er stadig mange huller i forhold til at blande sig i toppen.

Efter undertegnede medlem af redaktionen måtte kæmpe sig igennem 90 tørre minutter i midtugen, er det blevet tid til at rette en skarp kritik af Dalglish’ projekt anno 2011. Vi kan starte med den skotske managers uendelige tillid til landsmanden Charlie Adam. En tillid, der på ingen måde er forholdsmæssig i forhold til midtbanespillerens præstationer på banen. Han har utvivlsomt været de rødes svageste led i dette efterår og var i særdeleshed langt fra PL-standard, da man besøgte Wigan. En af de vigtigste roller for Adam er, at være ’set-piece’ (dødbold) specialist. En rolle, der må anses som ikke udfyldt, når man konsekvent ikke rammer noget som helst på samtlige frispark og oveni dette brænder et straffespark. En anden spiller, der absolut er langt under forventeligt niveau, er hollænderen Kuyt, der siden et flot VM, hvor han bl.a. scorede mod Danmark, er helt ved siden af sig selv. Kuyt har ofte været kendetegnet ved sin høje arbejdsmoral, men mod Wigan var det defensive arbejde slet ikke til stede, og hvis man måler på målfarlighed, var Dalglish nok bedre tjent med at smide Jes Høgh ind i stedet. Noget, der godt kan sætte spekulationerne i gang om, at Kuyt måske er på vej videre i karrieren.

Selvom Liverpool ofte ikke har haft heldet med sig, beskrevet bedst af en statistik, der fortæller, at holdet har scoret 20 mål og ramt træværket 17 gange i indeværende sæson, er der bare heller ikke den skarphed, der skal til for at gøre sig gældende i det øverste lag af ligaen. Suárez kan snart se frem til at afsone en længere karantæne, som tingene ser ud i skrivende stund, og Carroll er langt fra det niveau, man kan forvente ud fra prisskiltet. Så det kan godt se ud til at, King Kenny og de amerikanske ejere skal til lommen igen til januar, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at ende i top-fire, som er klubbens helt store målsætning.

Blackburn har modtaget megen kærlighed fra redaktionen i den seneste tid – ikke mindst på grund af fascinationen over holdets nigerianske starlet Yakubu. Der er dog langt mellem snapsene, og de kryddersild, der hører sig til i denne tid, og det skyldes ikke mindste manager Steve Kean. Protesterne stiger uge for uge, hvilket ikke lader til at betyde særlig meget for de indiske ejere, der efterhånden er i stor risiko for at eje et Championship-hold næste år. Truppen byder på mange spændende bekendtskaber, bl.a. unge Hoilett, der sammen med førnævnte Yakubu var Blackburns absolutte lyspunkt i denne uges Lancashire-derby.

Hvor længe tålmodigheden med manager Kean står til, kan vi kun gisne om, men lykkedes det at bygge videre på en god anden halvleg mod Bolton og få et resultat med hjem fra Anfield, vil protesterne måske stilnes for et par dage. Der skal dog noget af et lykketræf til, når ligaens svageste forsvar møder det stærkeste.

PL-formkurve, Liverpool: U-T-V-V-U
PL-formkurve, Blackburn: T-V-T-T-T

Seneste fem indbyrdes:
5/1/2011: Blackburn – Liverpool 3-1
24/10/2010: Liverpool – Blackburn 2-1
28/2/2010: Liverpool – Blackburn 2-1
5/12/2009: Blackburn – Liverpool 0-0
11/4/2009: Liverpool – Blackburn 4-0

Historisk:  61 – 41 - 39

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Liverpool: Lucas Leiva (S), Steven Gerrard (T).
Blackburn:  Scott Dann (S), Gäel Givet (S), Ryan Nelsen (S), Michel Salgado (T), Martin Olsson (T), Vincenzo Grella (T), Paul Robinson (T).

Forventede startopstillinger:
Liverpool: Reina – Johnson, Skrtel, Agger, Enrique – Downing, Henderson, Adam, Shelvey, Bellamy – Suárez.
Blackburn: Robinson – Lowe, Hanley, Samba, Pedersen – Rochina, N’Zonzi, Formica, Dunn, Hoilett - Yakuba.

Hold øje med: 
Liverpools Henderson – Efter en svær start på sæsonen, er den unge midtbanespiller trådt i karakter og har siden Lucas’ skade været en af de bedste på holdet.
Blackburns Samba – Han misser lige akkurat kategorien ’lille væver type’, men mangler absolut ikke flair, og så kan han gøre rigtig ondt på dødbolde.

Redaktionens bud: 2-1. Liverpool kommer til at sidde på det meste, men skal nok have de sædvanlige problemer med at finde målet.

Manchester United (2) – Wigan (18) 26/12 – 2011


Mandag kl. 16.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Wigan har ALDRIG nogensinde fået point mod United, og mandag står de over for en samling røde djævle i topform. Roberto Martínez skal trække mere end et enkelt es ud af ærmet, hvis der skal hentes point.

Siden nederlaget til City har United spillet otte kampe, vundet de syv og spillet én uafgjort med en målscore på 16-2 til følge. Sidst tromlede Rooney og co. Fulham ned med 5-0 på Craven Cottage, og skal man følge statistikken, kan Wigan ende med at gå en ligeledes hård runde i møde.

Det er nemlig aldrig lykkedes Wigan at få bare et enkelt point med hjem fra de tolv opgør, de har spillet mod United gennem tiden i ligaregi, og de seneste fem opgør har United vundet med sammenlagt 18-1!

Udover det faktum, at Ferguson stadigvæk må klare sig uden flere af sine førstevalg grundet skader, ser det ud til, at bredden endnu en gang bliver afgørende for United. Mod Fulham måtte både Young og Jones i græsset, og sidstnævnte er meldt ude mindst nogle uger. Det er desuden muligt, at Jones får en pause, hvilket kan ende med at sende enten Rafael eller Valencia ud på højre back, da Ferdinand er meldt ude indtil opgøret mod Blackburn. Selvom United har hele ti spillere i kategorien skadet eller tvivlsom, må det dog forventes, at de forsøger at køre Wigan over fra start.

Som nævnt har Wigan ikke den bedste statistik mod United – mildest talt. Det er sjældent, at man støder på så voldsomt et indbyrdes overtag, og det er da også svært at få øje på, hvordan det skal lykkes ”The Latics” at få noget ud af mandagens opgør.

Løsningen på Wigans ”United-kompleks” kan findes i den nuværende formkurve. For bare få uger siden hængte der alvorlige sorte skyer over klubben, der lå på en næstsidste-plads i ligaen – med et kampprogram lydende på Chelsea, Liverpool og United i horisonten. To gange uafgjort har dog været den overraskende indledning på denne ubehagelige tre retters menu, og den ny vundne selvtillid skal strækkes til det yderste, hvis også desserten skal køres ned uden kvaler. Intet er umuligt, men det vil være rundens største overraskelse, hvis Wigan får noget ud af opgøret mod United.

PL-Formkurve, Man Utd: U-V-V-V-V
PL-Formkurve, Wigan: V-T-V-U-U

Seneste fem indbyrdes:
26/02/2011: Wigan – Man Utd 0-4
20/11/2010: Man Utd – Wigan 2-0
30/12/2009: Man Utd – Wigan 5-0
22/08/2009: Wigan – Man Utd 0-5
13/05/2009: Wigan – Man Utd 1-2                  

Historisk: 12 – 0 – 0.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Man Utd: Anderson (S), Tom Cleverly (S), Fabio (S), Rio Ferdinand (S), Darren Fletcher (S), Michael Owen (S), Nemanja Vidić (S), Ashley Young (S), Darron Gibson (T), Phil Jones (T).
Wigan: Emmerson Boyce (S), Chris Kirkland (S).

Forventede startopstillinger:
Man Utd: De Gea – Smalling, Evans, Jones, Evra – Valencia, Carrick, Park, Nani – Rooney, Hernández.
Wigan: Al-Habsi – Figueroa, Alcaraz, Caldwell – Stam, Diamé, McCarthy, Gomez, Jones – Moses, Rodallega.

Hold øje med: 
Uniteds Rooney – Wigan spiller i øjeblikket i en noget alternativ 3-5-2 formation, hvilket kan ende med at blive guf for United-angriberen. Wigans Martínez – Manageren står overfor sæsonens måske sværeste kamp og kan kun overraske.

Redaktionens bud: 4-0. United fortsætter deres Wigan-dominans – på trods af gæsternes fine form. ’

West Bromwich (10) – Manchester City (1) – 26/12 2011


Mandag kl. 16.00. Kampen kan følges direkte på 6´eren.

West Brom tager på årets Boxing Day imod førerholdet fra Manchester City. Det bliver en ordentlig mundfuld for hjemmeholdet, og der er da heller ikke mange der spår dem en chance for at sætte en kæp i hjulet på Citys maskineri.

Albions stod for en af sidste rundes helt store overraskelser, da de tog hjem fra St. James Park med alle tre point. To sejre i streg betyder, at Birmingham-mandskabet er hoppet tilbage op i den øverste del af tabellen, bl.a. på bekostning af ærkerivalerne fra Aston Villa.  Holdet har på intet tidspunkt i sæsonen spillet sprudlende og flot angrebsfodbold, men er dog i besiddelse af et nogenlunde teknisk niveau. Det er dog den stærke og disciplinerede organisation og et giftigt kontrahug, der er holdets styrker. Noget manager Roy Hodgson for et par sæsoner siden havde stor succes med i Fulham.

Dette hænger også udmærket sammen med West Bromwichs pointhøst, og hvor den har fundet sted. Hjemme på The Hawthorns, hvor det er forventet, at de selv er i stand til at skabe kampen gennem etableret spil, er det blot blevet til to sejre i otte kampe med sølle 7 scorede mål. Ikke et midterhold værdigt, men holdet har til gengæld været væsentlige farligere væk hjemme fra. Dette går i god tråd med tidligere udsagn, om at ’The Stripes’ har svært ved selv at skabe kampen, men er i stand til at tildele de onde stød til alt for upåagtede modstandere. Det må ventes, at gæsterne i dag bliver spilstyrende, og derfor kan man heller ikke undervurdere hjemmeholdet - trods en øjensynlig klasseforskel. Det ville ikke være første gang, at Roy Hodgsons spillestil har sænket en gigant.

Denne gang hedder giganten Manchester City. En flamboyant målmaskine krydret med rigelige mængder panache. Målscoren på 53-15 har ikke været matchet i England i nyere tid, på nuværende tidspunkt af sæsonen, og man skal kigge meget langt efter øjensynlige svagheder. Spillertruppen formår at holde sig fit, trods det hårde program, og manager Mancini har da også, for første gang i lang tid, været ude at sige, at man ikke ønsker at forstærke sig i det kommende transfervindue.

Der er dog et par spørgsmål, der melder sig i.f.t de sky-blå. De har ikke vundet en udekamp i Premier League siden d. 5. november, da de besejrede Q.P.R. Derefter blev det til 1-1 på Anfield, og senest tabte de på Stamford Bridge. Der er ingen tvivl om, at der forventes, at rækken uden sejre på fremmed græs bliver brudt, men om det bliver tilfældet, bliver spændende at følge.

PL-formkurve, West Brom: T-U-T-V-V
PL-formkurve, Man City: U-V-T-V-V

Seneste fem indbyrdes:
5/2/2011: Man City – West Brom 3-0
7/11/2010: West Brom – Man City 0-2
19/4/2009: Man City – West Brom 4-2
21/12/2008: West Brom – Man City 2-1
10/12/2005: West Brom – Man City 2-0

Historisk:  54 – 28 – 57

Skader, tvivlsomme og karantæner:
West Brom: Zoltán Gera (S), James Morrison (T), Youssuf Mulumbu (T), Steven Reid (T).
Man City:  Aleksandar Kolarov (S), Edin Dzeko (T), Micah Richards (T).

Forventede startopstillinger:
West Brom: Foster – Jones, McAuley, Olsson, Shorey – Brunt, Scharner, Mulumbu, Morrison – Long, Odemwingie.
Man City: Hart – Richards, Kompany, Lescott, Clichy – Milner, Touré, Barry, Silva – Balotelli, Agüero.

Hold øje med: 
West Broms Long – Long er snu, og har næse for at stå de rigtige steder.
Man Citys Kompany – Har hævet sit niveau til helt nye højder og er en fornøjelse at følge på en fodboldbane.

Redaktionens bud: 1-3. Det bliver aldrig rigtig spændende, men det bliver heller ikke en massakre.

Bolton (19) – Newcastle(7) – 26/12 2011


Mandag kl. 16.00

Bolton tog tre yderst vigtige point i sidste weekend, og det er ikke umuligt, at de kan bygge videre på det, eftersom gæsterne fra Newcastle i den grad er gået sukkerkolde og er i frit fald ned gennem tabellen. Et af dette års mest interessante Boxing Day-opgør er i vente, når Newcastle besøger Reebok Stadium.

Owen Coyle fik en af karrierens vigtigste sejre i hus, da Bolton tog alle tre point med fra et oprivende Lancashire-derby ude mod Blackburn i sidste weekend. Total dominans i første halvleg resulterede i to kasser, hvilket skulle vise sig at være nok på trods af et massivt pres fra værterne i anden halvleg. I dag har Bolton så hentet en anden spændende modstander ned fra buffeten, der uden tvivl har lidt mere klasse over sig end sidste uges stærkt prøvede Blackburn-mandskab. Det er samtidig på hjemmebane, hvilket ikke er noget plus for ligaens anden dårligste hold. De har nemlig kun hentet tre point i otte hjemmekampe. En statistik, der indbyder til, at man skal ligge og slås med de andre bundhold, hvilket Bolton er fint i gang med.

Angrebsspillet tog sig ofte flot ud i sidste weekend, men det bør i den sammenhæng også nævnes, at de var oppe imod ligaens næst-svageste forsvar - kun overgået af deres eget. Makkerskabet mellem Ngog og formstærke Klasnić ligner en potentiel vinder-kombination, og formår midtbanespillere som Reo-Coker og Petrov at støtte op med dybe løb, kan Bolton sagtens fortsætte målstimen imod et Newcastle forsvar, der hele december har været i fuld tilt-mode.

Gæsternes fornemme efterår er efterhånden en skygge blot, og de er dumpet ned på en syvendeplads, hvilket nok var også var det nabolag, de fleste havde tippet dem til at befinde sig i på dette tidspunkt af sæsonen. Da det samtidig kun er lidt over et år siden, de sidst var på Reebok Stadium og kom hjem med en 5-1 ørevarmer, er der nok en lille nervøs sommerfugl at finde i manager Alan Pardews mave. Bolton er alt andet end konventionelle, og derfor kan det også tænkes, at Pardew vil prøve noget nyt af til dagens kamp.

Et er dog sikkert, Demba Ba er at finde på holdkortet. Selvom Zak Knight spillede en fin kamp i Boltons bagerste kæde mod en skarp Yakubu, bliver han sat på prøve mod Ba. Den snu angriber er mester i at udnytte selv den mindste uopmærksomhed – noget Bolton ikke været foruden i lang tid.
Et opgør, der er svært at spå om, men som uden tvivl vil byde på både drama og underholdning i høj klasse.

PL-formkurve, Bolton: T-T-T-T-V
PL-formkurve, Newcastle: U-T-T-U-T

Seneste fem indbyrdes:
26/2/2011: Newcastle – Bolton 1-1
20/11/2010: Bolton – Newcastle 5-1
1/3/2009: Bolton – Newcastle 1-0
23/8/2008: Newcastle – Bolton 1-0
19/1/2008: Newcastle – Bolton 0-0

Historisk: 42 – 21 - 53

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Bolton: Marcos Alonso (S), Stuart Holden (S), Chung-Yong Lee (S), Tyrone Mears (S), Ricardo Gardner (T), Sam Ricketts (T), Joe Riley (T), David Ngog (T).
Newcastle:  Dan Gosling (K), Steven Taylor (S), Danny Guthrie (S), Sylvain Marveaux (S), Davide Santon (S).

Forventede startopstillinger:
Bolton: Jääskeläinen – Steinsson, Cahill, Knight, Robinson – Davies, Reo-Coker, Muamba, Petrov – Ngog, Klasnić.
Newcastle: Krul – Simpson, Williamson, Coloccini, Taylor – Obertan, Cabaye, Tióte, Gutiérrez – Best, Ba.

Hold øje med
Boltons Reo-Coker – den centrale midtbanespiller har et enormt løbepensum, og kan han holde kadencen fra i tirsdags, bliver han en vigtig mand.
Newcastles Cabaye – Formår han at sætte takten for det offensive spil, kan det blive en givtig dag for The Magpies.

Redaktionens bud: 1-2. Bolton har forbedret sig og kan godt bide fra sig, men Newcastle trækker det længste strå.

Norwich (9) – Tottenham (3) 27/12 – 2011


Mandag kl. 20.30

Norwich var meget tæt på at hente alle tre point ude mod Wolves i sidste runde, og det er i øjeblikket svært at spå om, hvor langt holdets evner egentlig rækker. Tirsdag skal de med garanti nok få testet deres formåen, når Spurs gæster Carrow Road.

En niendeplads efter 17 runder må ganske enkelt betegne som et fremragende resultat for Kanariefuglene, der paradoksalt nok har ligaens sjette bedste angreb samtidig med det fjerde dårligste forsvar. Norwich spiller med hjertet uden på blusen, og det ser ud til allerede nu, at den tiltalende facon kommer til at belønne sig.

Lamberts tropper har kun to gange indtil videre tabt i eget hus (0-1 WBA og 1-2 Arsenal, red.), og den stort set skadesfri trup bør være i stand til at levere en toppræstation mod Tottenham. Om det så ender med at være nok til at få point, må tiden vise.

Sidste runde måtte Totteham nøjedes med 1-1 mod Chelsea på White Hart Lane, selvom det i flere omgange var tæt på at blive 2-1. Ikke desto mindre ligger Redknapps tropper stadigvæk på en fornem tredjeplads, syv point efter United, men med en kamp i hånden. Spurs har indtil videre kun mødt QPR af oprykkerne, som de besejrede 3-1. Ellers er det kun United, City, Newcastle og Chelsea, der har formået at holde Adebayor og co. fra sejr.  

Holdets nuværende placering er som nævnt mere end godkendt, men hvis drømmen om toppen af ligaen skal holdes i live, kræver det en sejr i kampe som denne. Norwich vil givetvis, som sædvanlig, spille friskt til, men Spurs bør være i stand til at hive en snæver sejr med hjem fra Carrow Road.

PL-Formkurve, Norwich: V-T-V-U-U
PL-Formkurve, Tottenham: V-V-T-V-U

Seneste fem indbyrdes:
Senest de to hold mødtes var i sæsonen 2004/2005, hvor det blev til en uafgjort og en Tottenham-sejr.

Historisk: 14 – 12 – 22.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Norwich: Kyle Naughton (S), Elliott Ward (S), James Vaughan (S), Ritchie De Laet (T).
Tottenham: David Bentley (S), Michael Dawson (S), Tom Huddlestone (S), Jermaine Jenas (S), Aaron Lennon (S), Jermaine Defoe (T), Younes Kaboul (T), Ledley King (T), Rafael van der Vaart (T).

Forventede startopstillinger:
Norwich: Ruddy – Martin, Whitbread, Barnett, Tierney – Crofts, Fox, Hoolahan, Surman – Holt, Morison.
Tottenham: Friedel – Walker, Kaboul, Gallas, Ekotto – Bale, Parker, Sandro, Modrić – Defoe, Adebayor.

Hold øje med: Norwichs Morison/Holt – De to frontløbere har indtil videre leveret 13 af holdets 27 mål, og en god indsats vil være påkrævet, hvis holdet skal have noget med fra opgøret. Tottenhams Sandro – Midbanespilleren viste endnu engang mod Chelsea, at han er klar til regelmæssig bold. Solide tacklinger og blik for spillet gør ham til en af ligaens mest interessante navne på midtbanen.  

Redaktionens bud: 1-2. Smal sejr til Spurs – på trods af intens fight fra Norwich-spillerne.

torsdag den 22. december 2011

Opsummering af 17. spillerunde – Van Persie op på siden af Thierry Henry

Tottenham og Chelsea lukkede her til aften for 17. spillerunde, da de leverede en 1-1´ er på White Hart Lane. Et annulleret Adebayor-mål og en stor afbrænder af Ramires var blandt samtaleemnerne i den kamp.

Derudover blev vi vidner til en offensiv omgang Premier League-bold med hele 31 mål til følge. Bendtner åbnede ballet i Sunderlands 3-2 sejr på Loftus Road, Van Persie scorede atter en gang i Arsenals 2-1 sejr ude mod Aston Villa, hvilket bringer ham op på siden af Henrys 34 scoringer på et kalenderår - kun to efter Shearers rekord, og Norwich var foran to gange ude mod Wolves, men måtte nøjes med uafgjort.

Djævlene fra United tog til Craven Cottage og overbragte Fulham-spillerne en 5-0 snitter. Fergusons drenge er i gang med en imponerende stime af kampe, og det  skal blive spændende at se, hvem der er i stand til at stoppe dem. City leverede ligeledes varen, da de besejrede Stoke på Etihad med 3-0 – to kasser af Agüero i den kamp sætter en tyk streg under argentinerens evner, som i øjeblikket rækker til den delt andenplads på topscorerlisten. Newcastle fortsætter deres jammerlige form, og det eneste lyspunkt er i øjeblikket Demba Ba, der i 2-3 nederlaget til West Bromwich scorede begge mål.
Andetsteds var der dømt bundgyser af dimensioner, da Blackburn i eget hus skulle forsøge at sikre tre ”nemme” point mod liga-skuffelsen Bolton. Det blev dog gæsterne, der kunne tage hjem med sejren, og endnu en gang må man undre sig over, hvis ikke snart der sker noget på manager-posten i klubben. Stemningen blandt klubbens fans er blevet direkte hadsk, og nederlaget sender klubben ned på sidstepladsen i ligaen. Sidst, men ikke mindst, formåede Wigan for anden uge i træk at hente point mod en af de store, da de i eget hus spillede 0-0 mod Liverpool. Utroligt skuffende resultat for King Kennys drenge, der endnu en gang smider vigtige point i en ellers på papiret nem opgave.

 Topscorerliste Top 10:
1. Robin van Persie 16
2. Sergio Agüero 13
3. Wayne Rooney 13
4. Demba Ba 13
5. Edin Džeko 10
6. Yakubu 10
7. Emmanuel Adebayor 9
8. Daniel Sturridge 9
9. Mario Balotelli 8
10. Ivan Klasnić 7

Wolverhampton – Norwich 2-2
0-1: Surman (12)
1-1: Ebanks-Blake (37)
1-2: Jackson (76)
2-2: Zubar (82)

Blackburn – Bolton 1-2
0-1: M. Davies (5)
0-2: Reo-Coker (30)
1-2: Yakubu (86)

Aston Villa – Arsenal 1-2
0-1: Van Persie (17, straffe)
1-1: Albrighton (54)
1-2: Benayoun (87)
Rødt kort – Hutton, Aston Villa (90)

Manchester City – Stoke 3-0
1-0: Agüero (29)
2-0: Johnson (36)
3-0: Agüero (54)

Newcastle – West Bromwich 2-3
0-1: Odemwingie (20)
1-1: Ba (34)
1-2: McAuley (44)
2-2: Ba (81)
2-3: Scharner (85)

Everton – Swansea 1-0
1-0: Osman (60)

Fulham – Manchester United 0-5
0-1: Welbeck (5)
0-2: Nani (28)
0-3: Giggs (43)
0-4: Rooney (88)
0-5: Berbatov (90)

Queens Park Rangers – Sunderland 2-3
0-1: Bendtner (19)
0-2: Sessègnon (54)
1-2: Helguson (63)
2-2: Mackie (67)
2-3: Brown (89)

Wigan – Liverpool 0-0

Tottenham – Chelsea 1-1
1-0: Adebayor (8)
1-1: Sturridge (23)


Kampe i den kommende spillerunde:
Mandag 26/12 – 2011
Chelsea – Fulham
Bolton – Newcastle
Liverpool – Blackburn
Manchester United – Wigan
Sunderland – Everton
West Bromwich – Manchester City
Stoke – Aston Villa

Tirsdag 27/12 – 2011
Arsenal – Wolverhampton
Swansea – Queens Park Rangers
Norwich - Tottenham

tirsdag den 20. december 2011

Denne uges staldtips: 20/12 – 22/12 2011



Wolverhampton – Norwich 2, Odds 3,15
Wigan – Liverpool (0-1) 2, Odds 2,25
Tottenham – Chelsea 1, 2,45

Wolves ligner i øjeblikket ikke et hold, der kan følge med i den bedste engelske række. Det gør Norwich til gengæld og på trods af, at de kun har fundet vejen til sejr på udebane en gang indtil videre, må odds 3,15 betegnes som gaveodds.

Wigan spillede en flot 1-1´er i hus hjemme mod Chelsea i lørdags, og de har generelt ikke for vane at tabe stort hjemme mod Liverpool. Situationen i ligaen afslører dog, at Anfield-drengene har god grund til at blæse Martínez´ drenge af banen. Taber Chelsea til Tottenham, vil Liverpool med en sejr over Wigan rykke op a-point med The Blues, og det kan pludslig begynd at lugte af mesterskabs kamp igen. Sidst blev det til 2-0 ude over Aston Villa, og vi regner derfor med, at Suárez og co. er mere end i stand til at besejre ligaens tredje ringeste hold.

Vores sidste tip er så varmt, at du nemt kan brænde ”nallerne”, lige så friskt som en nøgen-dypper i Thyborøn og lige så frækt som Peter Tanev i shorts. Tottenham pløjer al modstand ned hjemme på White Hart Lane, og pt. ligner holdet en fræk outsider til titlen. Chelsea har til gengæld meget at bevise endnu, og vi tror, at Redknapps tropper sender Villas-Boas´ finest hjem med en semi-snitter i bagagen.

Verdens bedste liga – London-brag ringer julen ind.


Denne runde åbnes med et par interessante kampe, selvom ingen af topholdene er involveret. Svage Wolverhampton tager imod kanariefuglene fra Norwich, og Blackburn tager imod Bolton. Et bundbrag af dimensioner, og taberen af dette opgør kan med al sandsynlighed holde nytår på sidstepladsen.

Onsdag har hele syv kampe på plakaten, hvor det generelle tema må siges at være top mod bund. Man City og Newcastle tager imod hhv. Stoke og West Brom, hvorimod tre andre tophold skal på en bustur. Arsenal skal en tur til Villa Park, United besøger Craven Cottage og Liverpool skal forbi DW Stadium. Længere nede i tabellen finder vi opgør mellem Everton og Swansea, samt Sunderlands besøg hos Queens Park Rangers.

Runden sluttes af med det mest interessante opgør. Tottenham, der har været tæt på uovervindelige på White Hart Lane, tager imod et svingende Chelsea mandskab, og der er lagt op til et intens brag.

Kampprogram for 17. spillerunde:

Tirsdag 20/12-’11
Wolverhampton – Norwich
Blackburn – Bolton (6’eren)
Onsdag 21/12-‘11
Newcastle – West Brom
Man City – Stoke
Aston Villa – Arsenal
Fulham – Man Utd (6’eren)
Everton – Swansea
Wigan – Liverpool
QPR - Sunderland
Torsdag 22/12-’11
Tottenham – Chelsea (6’eren)

Wolverhampton (17) – Norwich (9) 20/12 - 2011


Tirsdag kl. 20.45.

Er Wolverhampton en synkende skude, eller har holdet mere at byde på, end de har vist den senere tid? Tirsdag får vi syn for sagen, når det bedst placerede oprykkerhold gæster Molineux.

Det ser i øjeblikket ikke synderligt godt ud for Wolves. Fire nederlag i de sidste fem kampe med en målscore på 4-12 til følge er det blevet til, og der er ikke meget, som tyder på, at holdet magter at ændre den dårlige formkurve. Ulvene er droppet ned til det tunge selskab bestående af Wigan, Blackburn og Bolton, og det er i sandhed ikke et oplyst sted at være. Sidste sæson leverede truppen af og til momenter af høj kvalitet, hvilket resulterede i flere overraskende resultater mod de store, men der ser ikke ud til at være samme semi-flamboyante tendenser at spore i denne omgang. Der skal ske noget snart, hvis ikke det skal begynde at lugte af nedrykningskamp endnu en gang, men tirsdagens modstander fra Norwich kommer ikke til Molineux for at lægge sig ned.

Der er dog en ting, som taler i Wolves´ favør. Tilbage i 1995 vandt Norwich det tilsvarende opgør, men det er også eneste gang nogensinde, at Ulvene har tabt i eget hus mod de gulblusede!

Efter 16 spillerunder ligger Norwich på en flot niendeplads og er i øjeblikket det sjete mest scorende hold i ligaen. Det er et imponerende stykke arbejde, Kanariefuglene har leveret – flot illustreret med 4-2 sejren over Newcastle for to weekender siden. I lørdags havde Holt og co. fortjent endnu en sejr ude mod Everton, men fodboldguderne ville det anderledes, og kampen endte 1-1. Som holdet har spillet indtil videre, er det svært at forestille sig, at de ikke vil gå efter alle tre point mod Wolves, og selvom det normalvis ville være flabet at spille på en udesejr i dette opgør, er det i øjblikket vel nærmest det mest oplagte valg.

PL-formkurve, Wolverhampton: T-T-V-T-T
PL-formkurve, Norwich: T-V-T-V-U

Seneste fem indbyrdes:
03/02/2009: Wolves – Norwich 3-3
21/10/2008: Norwich – Wolves 5-2
29/12/2007: Norwich – Wolves 1-1
22/09/2007: Wolves – Norwich 2-0
30/01/2007: Norwich – Wolves 0-1

Historisk: 25 – 12 – 9.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Wolves: Jody Craddock (S), David Edwards (S), Kevin Foley (S), Jamie O´Hara (S).
Norwich: Ritchie De Laet (S), James Vaughan (S), Elliott Ward (S).

Forventede startopstillinger:
Wolves: Hennessey – Zubar, Johnson, Berra, Ward – Hunt, Henry, Milijas, Jarvis – Doyle, Fletcher.
Norwich: Ruddy – Naughton, Whitbread, Martin, Tierney – Crofts, Fox, Hoolahan, Surman – Holt, Morison.

Hold øje med: Wolves´ Doyle – Godt nok er det Fletcher, der har holdt humøret oppe på Molineux den senere tid, men en top-præstation fra Doyle kan være det, der vender skuden. Norwichs Holt – Morison har leveret de fleste scoringer, men Holt lagde Everton-forsvaret ned på egen hånd i lørdags, og den lille enmandshær vil givetvis være sulten efter mere.


Redaktionens bud:
1-2. Wolves kan kun overraske. 

Aston Villa (10) – Arsenal (5) – 22/12 2011


Onsdag kl. 20.45. Kampen vises på 6’eren.

Birminghams bedste hold er ikke for godt kørende, og når stærke Arsenal kommer forbi er der virkelig brug for en ordentlig omvæltning, hvis ikke Villa skal køres over.

Hårdt prøvede Villa har endnu en ordentlig opgave foran sig, når de tager imod Gunners. Sidste uge bød på endnu et nederlag, efter Liverpool holdte legestue på Villa Park, og skotten McLeish, der til stor protest fra fansene skiftede trænergerningen hos rivalerne ud med et job på Villa Park i sommers, er efterhånden under et yderst solidt pres. Løber Villa ind i endnu et stort nederlag i dag,vil de dumpe ned i den nederste halvdel af tabellen, hvilket utvilsomt vil øge presset på manageren.

Som nævnt var det en yderst svag optræden, ’The Villans’ fremviste i sidste runde mod Liverpool. Spillet var uden sammenhæng, og en hvis grad af apati lå hen over truppen. I fraværet af de to sædvanlige angribere, Agbonlahor og Bent, var der så godt som intet offensivt spil kampen igennem. Førstnævnte sad ude med en karantæne, der dog nu er udstået og er med al sandsynlighed klar til dagens brag. Det er derimod stadig anderledes med holdets angrebsstjerne Bent, der i sidste uge måtte melde fra i sidste øjeblik p.g.a. en skade. Han er fortsat meldt tvivlsom, men vi tror på, at han er at finde tilbage i startopstillingen.

I den anden ende af banen ser det dog, om muligt, endnu mere trist ud for Villa. Et af ligaens tungeste midterforsvars-konstellationer skal op imod de hurtige og teknisk stærke frontløbere fra Arsenal. Et match, der nogenlunde ville svarer til, at Amin Jensen skulle op mod Wilson Kipketer i 800m dyst.
Arsenal medvirkede i en af sæsonens mest medrivende forestillinger, da de søndag aften tabte ude til Man City. Kampen blev afviklet i et hæsblæsende tempo, og dagens tur til Birmingham bliver uden tvivl noget af en omvæltning.

Mod City var manager Arsène Wenger nødsaget til at stille med en fire-back kæde bestående udelukkende af centerforsvarere. Skadesproblemerne vil ingen ende tage for det hårdt prøvede London-mandskab, der endda måtte lade Johan Djourou udskifte og erstatte ham med endnu en midterforsvarer i unge Miquel. De gjorde dog, hvad de kunne, og især Vermaelen ser ud til at være tilbage i fulde omdrejninger. Han viste ved flere omgange prøver på hans unikke målnæse og var tæt på at komme på tavlen et par gange.

Længere fremme af banen er der en mand, der har fyldt avisspalterne i de sidste par måneder. Robin van Persie jagter fortsat rekorden for flest scoringer i et kalenderår, og et besøg på Villa Park er uden tvivl guf for den brandvarme herre. Flankeret af Gervinho, der var fremragende på Etihad, og lynhurtige Theo Walcott på den anden, er der ikke langt mellem snapsene for den hollandske kaptajn. Walcott spillede under niveau i sidste weekend og har noget at bevise i dag.

PL-formkurve, Aston Villa: T-U-T-V-T
PL-formkurve, Arsenal: V-U-V-V-T

Seneste fem indbyrdes:
15/5/2011: Arsenal – Aston Villa 1-2
27/11/2010: Aston Villa – Arsenal 2-4
27/1/2010: Aston Villa – Arsenal 0-0
27/12/2009: Arsenal – Aston Villa 3-0
26/12/2008: Aston Villa – Arsenal 2-2

Historisk: 65-44-72

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Aston Villa: Shay Given (S), Chris Herd (T), Darren Bent (T), Stephen Ireland (T).
Arsenal:  : Abou Diaby (S), Kieran Gibbs (T), Carl Jenkinson (S), Ryo Miyaichi (S), Bacary Sagna (S), André Santos (S), Jack Wilshere (S), Johan Djourou (S), Tomas Rosicky (T), Lukasz Fabianski (T).

Forventede startopstillinger:
Aston Villa: Guzan – Hutton, Collins, Dunne, Warnock – Albrighton, Delph, Petrov, N’Zogbia – Agbonlahor, Bent.
Arsenal: Szczesny – Koscielny, Mertesacker, Vermaelen, Miquel – Coquelin, Ramsey, Arteta – Walcott, van Persie, Gervinho.

Hold øje med: Aston Villas N’Zogbia – Var det eneste offensive lyspunkt mod Liverpool, og den tidligere Newcastle-kant skal være i stand til at hæve sit niveau, når det virkelig gælder.
Arsenals Arteta – Spillede en inspireret kamp mod Man City og får i dag nok en lidt friere rolle, der indbyder til tryllerier.


Redaktionens bud: 0-3. Ikke så meget at rafle om, Arsenal vinder altid over hold der vakler.

Manchester City (1) – Stoke (8) – 22/12 2011


Onsdag kl. 20.45.

Der bliver igen behov for at kunne spille på alle tangenter for Man City, når de tager imod de hårde nysere fra Stoke. Begge hold kommer fra dugfriske sejre, og der kommer uden tvivl til at blive gået til stålet denne aften på Etihad.

Manchester City forsvarede i sidste runde deres førsteplads og spillede som et tophold i et topbrag bør gøre det. Det er svært at blive ved med at finde nye roser, men Mancinis drenge ligner ikke nogen, der har tænkt sig at afgive deres førsteplads. Når de i dag tager imod Stoke, bliver kamptaktikken også den samme som altid. Scor en masse mål. I de otte kampe City har spillet på Etihad, er det blevet til otte sejre, og sidste weekends 1-0 sejr over Arsenal, var første gang, man vandt med mindre end to mål.

I forhold til sidste weekend er der nok et par roteringer at finde blandt de startende elleve. Backen Clichy har udstået sin karantæne og er med al sandsynlighed tilbage som førstevalg, på trods af at rivalen Zabaleta spillede en god kamp imod Arsenal. Der kan dog alligevel blive brug for argentineren, da den sædanlige højreback, Micah Richards, er tvivlsom til opgøret efter at have måtte lade sig udskifte i sidste weekend. Helt i front bliver unge Balotelli nok skiftet ud med Dzeko fra start, som det ofte før har været tilfældet på udebane.

Stoke City med Tony Pulis ved roret har for alvor fået vendt skuden. Efter en svag periode sidst på efteråret, er de nu tilbage i fuld form. Det er blevet til lutter sejre i de sidste fire kampe, og holdet, der altid har kendt dets besøgelsestid, er tilbage i yderste skarphed. De kommer derfor med fuld selvtillid til Manchester og skal som bekendt kun bruge en enkelt standardsituation til at komme i front.
Et af de ømme punkter for dagens gæster er dog, at en af deres bærende kræfter og kaptajn, Ryan Shawcross, er karantæneramt. Det giver lidt problemer i den fasttømrede forsvarsrotation. Selvom rutinerede Upson sidder ude på bænken, tror vi på, at Woodgate, der har ageret højreback i store dele af sæsonen, bliver rykket ind i midten, og at Ryan Shotton, der er naturlig højre-back, starter inde.

Som så ofte før, når Stoke spiller, bliver det mødet mellem to fodboldfilosofier, der mødes. Det moderne, frie og flotte pasningsspil City repræsenterer, imod de gamle dyder kendt som kick ’n’ rush, som Stoke City holder i hævd.

PL-formkurve, Man City: V-U-V-T-V
PL-formkurve, Stoke: T-V-V-V-V

Seneste fem indbyrdes:
17/5/2011: Man City – Stoke 3-0
27/11/2010: Stoke – Man City 1-1
16/2/2010: Stoke – Man City 1-1
26/12/2009: Man City – Stoke 2-0
31/1/2009: Stoke – Man City 1-0

Historisk:  42-21-35

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Man City: Aleksandar Kolarov (S).
Stoke:  Ryan Shawcross (K), Glenn Whelan (T), Andy Wilkinson (T).

Forventede startopstillinger:
Man City: Hart – Richards, Kompany, Lescott, Zabaleta – Milner, Touré, Barry, Silva – Dzeko, Aguëro.
Stoke: Sørensen - Shotton, Woodgate, Huth, Wilson – Pennant, Palacios, Whitehead, Etherington – Walters, Crouch.

Hold øje med: Man Citys Aguëro – En af verdens bedste angribere, og han bliver en stor mundfuld for den tunge Stoke forsvar.
Stokes Sørensen – Vores rutinerede landsholdskeeper kan meget vel få meget travtt i dag.


Redaktionens bud: 3-1. Det er svært at spå om Stoke-kampe, som opgøret mod Tottenham så fint viste, men det her er vores bedste bud.

Fulham (11) – Manchester United (2) 21/12 - 2011


Onsdag kl. 21.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

For tre runder siden slog Fulham Liverpool, da Dalglish' tropper gæstede Craven Cottage. Bolton fik samme behandling i lørdags, men mon ”The Cottagers” har, hvad der skal til for at slå et formstærkt United-mandskab?

Godt nok sejrede fulham mod Liverpool, men den sejr kom i hus på absolut yderste mandat, og Bolton bør alle hold vel nærmest slå. Fulham har, som sædvanlig fristes man til at sige, gjort det til en dyd at ligge lige midt i det hele – uden at falde igennem, men også uden at vælte klubbens fans af begejstring. Det skal blive spændende at se, hvordan holdet klarer det tæt-pakkede juleprogram, hvor først United og dernæst Chelsea står på programmet. Fulham må ud og overraske, men som den indbyrdes statistik viser, skal vi ikke længere tilbage end 2009 for at finde sidste triumf, hvor United blev besejret begge gange, de besøgte Craven Cottage.

Siden 1-6 snitteren mod City er der kommet ro på tingene. De røde djævle har spillet uafgjort mod Newcastle, men ellers gjort rent bord. Senest gik det ud over QPR på Loftus Road, hvor det normalt ellers ikke er specielt nemt at spille, og noget kunne tyde på, at Fergusons tropper er tilbage på den sævanlige ”cruise control”. Evnen til at hente de ”nemme” point bekommer Rooney og co. godt - specielt når Chelsea som i weekenden kun formår at spille 1-1 hjemme mod Wigan.

Denne sæson er der bare den forskel, at City ikke ser ud til at hente mange nemme point – de vælger simpelthen at tromle de lavere ranegrende hold ned i stedet. Hvor United vinder 1-0 og 2-1, banker City resultater som 5-1 og 4-0 på kontoen. Tre point fornægter sig dog ikke, og kampen mod Fulham ligner på forhånd en oplagt mulighed for endnu en et-måls sejr til United. Holdet er dog inde i den god periode, og hvis værterne ikke passer på, kan det sagtnens ende med Djævle-dominans fra start til slut.

PL-formkurve, Fulham: U-U-V-T-V
PL-formkurve, Man Utd: V-U-V-V-V

Seneste fem indbyrdes:
09/04/2011: Man Utd – Fulham 2-0
22/08/2010: Fulham – ManUtd 2-2
14/03/2010: Man Utd – Fulham 3-0
19/12/2009: Fulham – Man Utd 3-0
21/03/2009: Fulham – Man Utd 2-0

Historisk: 12 – 14 – 36.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Fulham: Zdenek Grygera (S), Mark Schwarzer (S), Steve Sidwell (T), Bobby Zamora (T).
Man Utd: Nemanja Vidić (S), Darren Fletcher (S),  Anderson (S), Tom Cleverly (S), Javier Hernández (S), Michael Owen (S), Dimitar Berbatov (T), Fabio (T), Rafael (T), Darron Gibson (T).

Forventede startopstillinger:
Fulham: Stockdale – Baird, Senderos, Hangeland, Riise – Ruiz, Murphy, Etuhu, Dempsey – Dembélé, Zamora.
Man Utd: De Gea – Smalling, Evans, Ferdinand, Evra – Valencia, Carrick, Jones, Nani – Rooney, Hernández.

Hold øje med: Fulhams Ruiz – Costaricaneren kom til klubben i sommers og har leveret flere gode præstationer. Sidst blev det til en helt suveræn scoring mod Bolton, og han er helt klart et af holdets mest interessante navne i øjeblikket. Uniteds Carrick – Ikke det normale førstevalg  idenne kategori, men efter perlen mod QPR er det ikke til at vide, hvad han finder på.


Redaktionens bud:
0-3. United er ikke færdige med at imponere, og Fulham er ikke gode nok til at modstå truslen fra de forsvarende mestre.

Wigan (18) – Liverpool (6) – 22/12 2011


Onsdag kl. 21.00

Hjemmeholdet er inde i en stærk stime og kan med et resultat i dag tage et skridt op fra sølet og passere nedrykningsstregen. Det er dog et formstærkt Liverpool der kommer på besøg, og selvom de ofte dummer sig mod bundholdene, skal Wigan være rigtig skarpe, hvis de skal tage en skalp fra de røde.

Wigan kan for første gang i lang tid se en vej ud af nedrykningszonen efter sæsonens bedste stime. I de sidste fem kampe er det blevet til otte point, hvilket må siges at være godkendt for et bundhold. Den spanske manager Roberto Martínez, der selv nåede at spille næsten 200 kampe for Wigan, ser altså ud til at have formået at vende skuden. Afhængigt at de andre resultater kan de faktisk rykke forbi stregen med en sejr i dag. En nyhed, der uden tvivl kan være til stor motivation i kampoptakten, og da det sidst blev til 1-1 hjemme mod Chelsea, efter at holdet havde været bagud, har spillerne også noget positivt at trække på.

Gæsterne fra Liverpool spillede i sidste uge et katatonisk Aston Villa ud af eget hus. Det blev til en 2-0 sejr, og var det ikke for de rødes notoriske ineffektivitet foran kassen, kunne den nemt have blevet meget større. Suárez er holdets offensive omdrejningspunkt, og selvom man ikke kan sætte en finger på hans betydning for holdet, mangler han dog at score i ny og næ. I sidste weekend blev begge mål scoret efter dødbolde, og det er den slags kynisme, Liverpool længe har manglet i deres spil. Derfor lægger vi endnu en gang hovedet på ’bloggen’ og kalder dem massive favoritter til dette opgør.

Forsvaret synes at blive stærkere og stærkere, og da Skrtel kom på måltavlen i sidste uge, er der ikke udsigt til, at der bliver skiftet ud der foreløbigt. Daniel Agger er i en fænomenal form, og kan den danske landsholdskaptajn møde op til EM om et halvt og præstere på nuværende niveau, er der ingen tvivl om, at Danmark vil have væsentligt bedre chancer for at avancere fra den hårde gruppe. Dagens modstander er indehaver af ligaen dårligste angreb, og derfor ser det ud til, at Liverpools fine form kan fortsætte.

Selvom Liverpool ikke har vundet på DW Stadium siden 2007, ligner Wigan ikke et hold, der er i stand til at yde kvalificeret modstand lige i tiden. Det uafgjorte resultat mod Chelsea var flot, men gæsterne var gavmilde, og Kenny Dalglish har uden tvivl studeret den kamp nøje for ikke at havne i samme fælde.

PL-formkurve, Wigan: U-V-T-V-U
PL-formkurve, Liverpool: V-U-T-V-V

Seneste fem indbyrdes:
12/2/2011: Liverpool – Wigan 1-1
10/11/2010: Wigan – Liverpool 1-1
8/3/2010: Wigan – Liverpool 1-0
16/12/2009: Liverpool – Wigan 2-1
28/1/2009: Wigan – Liverpool 1-1

Historisk: 1-4-9

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Wigan: Chris Kirkland (S).
Liverpool:  Jay Spearing (K), Lucas Leiva (S), Steven Gerrard (T).

Forventede startopstillinger:
Wigan: Al-Habsi, Figueroa, Alcaraz, Caldwell – Stam, Diamé, McCarthy, Gomez, Jones – Moses, Sammon.
Liverpool: Reina – Johnson, Skrtel, Agger, Enrique – Downing, Henderson, Shelvey, Adam, Bellamy – Suárez.

Hold øje med: Wigans Gomez – Midtbanespilleren er inde i en fin målform, og skal være yderst skarp i dag. Liverpools Shelvey – Det unge talent er netop returneret efter et yderst målrigt låneophold i Blackpool. Scorede to mål imod Wigan i en reservekamp d. 6. december, og gjorde en fin figur mod Villa i sidste runde.

Redaktionens bud: 0-2. Ingen bump i vejen for Liverpool i denne uge. Wigan må vente tålmodigt, og så skal de nok få chancen for at klatre fri af nedrykningszonen for en tid.

Tottenham (3) – Chelsea (4) 22/12 - 2011


Torsdag kl. 21.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Tottenham har ikke tabt, i ligaregi, på hjemmebane til Chelsea siden 2005. Torsdag får de muligheden for at forlænge den stime mod et Chelsea-mandskab, der efter weekendens skuffelse mod Wigan nu er ni point efter førerholdet fra Man City.

Efter nedturen mod Stoke for to runder siden kom Spurs tilbage på sporet i søndags, da Sunderland blev besejret 1-0. Dén kamp kan blive vigtig for den kommende tids selvtillid, da det hårde juleprogram ikke er nådig ved nogen. Harry Redknapp er i gang med en fornem 2011/2012-sæson, i Premier League i hvert fald, og situationen er i øjeblikket den, at at Spurs med en sejr i dén kamp, de sammen med Everton er bagefter de andre hold, kan snige sig op kun to point efter Man Utd. Hver eneste kamp har derfor den betydning for Bale og co., at en sejr holder dem inde i mesterskabskampen, hvilket må betegnes som ekstraordinært for Tottenham, der ikke har vundet den bedste engelske række siden 1961.

”Intet er så skidt, at det ikke er god for noget.” Det udtryk kan ende med at blive aktuelt, da Spurs´ Europa League-exit giver dem muligheden for at sætte alle kræfter ind på at kæmpe i ligaen. Når spillere som Bale, Adebayor, van der Vaart og Parker løber rundt med friske ben kamp efter kamp, skal det nødvendigvis ende med at blive hedt for de andre hold. Torsdagens kamp mod Chelsea vil give os en god idé om, hvor langt Tottenham er i forhold til mesterskabskampen.

Det må være hårdt at være Chelsea-fan denne sæson. Holdet ligger ganske vist på fjerdepladsen, men der er ni point op til City, og den ellers så sikre spillestil, der er blevet praktiseret siden 
Abramovichs ankomst i 2003, ser ud til at være forsvundet. Spillere som Terry, Cole og Drogba er i øjeblikket ikke, hvad de har været, og meget tyder på, at holdet lider kraftigt under fraværet af Michael Essien, der er ude med en skade til midten af januar. 

Holdet er ganske vist inde i en stime med fire kampe, tre sejre og en uafgjort, men spillet undervejs har i bedste fald været tvivlsomt. 2-1 sejren mod Man City kom i hus efter en kamp, hvor holdet i store perioder blev udstillet af et boldbesiddende City-mandskab – på trods af, at kampen blev spillet på Stamford Bridge. Senest blev det til 1-1 ude mod Wigan, hvilket bør få alarmklokkerne til at ringe, da Wigan med stor sandsynlighed ender med at kæmpe den tunge endrykningskamp til foråret.

Denne optakt har ikke været Chelsea-venlig og det med god grund. Skal Chelsea tages seriøst i mesterskabsampen, skal de ud og levere et resultat mod Spurs, selvom det bestemt ikke bliver nogen let opgave. Som minimum bør de dog få vist, at de stadig er i stand til at tage styringen. Forhåbentlig for de mange Chelsea-fans derude kan truppen så følge i sporene på Mata og Sturridge, der har været stjernerne indtil videre.

PL-formkurve, Tottenham: V-V-V-T-V
PL-formkurve, Chelsea: T-V-V-V-U

Seneste fem indbyrdes:
30/04/2011: Chelsea – Tottenham 2-1
12/12/2010: Tottenham – Chelsea 1-1
17/04/2010: Tottenham – Chelsea 2-1
20/09/2009: Chelsea – Tottenham 3-0
21/03/2009: Tottenham – Chelsea 1-0

Historisk: 43 – 30 – 53.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Tottenham: David Bentley (S), Michael Dawson (S), Tom Huddlestone (S), Jermaine Defoe (T), Gareth Bale (T), Aaron Lennon (T).
Chelsea: Michael Essien (S), Joshua McEachran (S), Hilário (T), David Luíz (T), Ramires (T), John Terry (T).

Forventede startopstillinger:
Tottenham: Friedel – Walker, King, Gallas, Ekotto – van der Vaart, Parker, Modrić, Pienaar – Defoe, Adebayor.
Chelsea: Čech – Ivanović, Luíz, Terry, Cole – Ramires, Romeu, Meireles – Sturridge, Drogba, Mata.

Hold øje med: Tottenhams Modrić – Grundet Bale og Lennons situationer mht. skader, er det ikke sikkert, at de når at blive klar på kanterne. Det får givetvis den betydning, at van der Vaart må ud på højrekanten, hvilket igen lægger pres på Modrićs spil inde på midten. Chelseas Sturridge – Den unge angriber er som regel en fryd at følge, og med hans hurtige antrit og glimrende teknik har han evnerne til at gøre et hvert forsvar rundtosset.


Redaktionens bud:
3-1. Tottenham-spillerne kan nærmest lugte muligheden for et stort sæson-resultat, mens Chelsea må ud og vise, at de stadig er med, hvor det sker. Hjemmeholdet er dog i redaktionens øjne bedst rustede til opgaven.

søndag den 18. december 2011

Opsummering af 16. spillerunde – Arsenal faldt med ære



En af sæsonens mest underholdende kampe er netop fløjtet af, da Arsenals stime af uden nederlag blev brudt på Etihad. Et enkelt mål af City var nok til at de bevarer forspringet ned til forfølgerne. Det blev altså ikke til den målfest vi havde ventet, men kampen blev spillet i et hæsblæsende tempo, og der var rigeligt med chancer i begge ender.

Manchester United og Liverpool fik begge fuldt udbytte af runden, da de med 2-0 ude over henholdsvis Q.P.R. og Aston Villa manifesterede deres fine form. Anderledes gik det for to af de andre tophold. Genfødte Chelsea skuffede fælt, da de ikke formåede at holde Wigan fra fadet, hvilket resulterede i uafgjort. Samme udbytte måtte Ba og holdkammeraterne fra Newcastle også nøjes med, da de ikke formåede at slå ligaens dårligste udehold, Swansea, på St. James. Everton delte ligeledes, da de tog imod oprykkerne fra Norwich, der længe var foran på Goodison.

Stoke fortsætter deres genfundne skarphed, da de tog fra Molyneux med alle tre point, og Wolverhampton er for alvor på vej ned i afdybet. Samme vej går det for Bendtner og Sunderland, der som ventet tabte til Tottenham, dog med en mindre margin end vi havde spået, da det blev til en 1-0 sejr til Spurs hjemme på White Hart Lane.

Til sidst, præcis som i tabellen, har vi Blackburn og Bolton. Begge hold fik ikke noget med til bundstriden, da Blackburn tabte 1-2 hjemme til West Brom og Bolton tog hjem fra Craven Cottage efter et 0-2 nederlag

Topscorer liste, top 10:
1.             Robin van Persie          15
2.             Wayne Rooney             12
3.             Sergio Agüero               11
4.             Demba Ba                     11
5.             Edin Dzeko                    10
6.             Aiyegbeni Yakubu         9
7.             Daniel Sturridge             8
8.             Mario Balotelli               8
9.             Emanuel Adebayor        8
10.          Ivan Klasnic                  7


Wolverhampton – Stoke                                 1-2
1-0: Hunt (10) straffe
1-1: Doyle (58) selvmål
1-2: Crouch (70)

Everton - Norwich                                           1-1
0-1: Holt (28)
1-1: Osman (81)

Blackburn – West Brom                                 1-2
0-1: Morrison (53)
1-1: Dann (72)
1-2: Odemwingie (89)

Fulham - Bolton                                               2-0
1-0: Dempsey (33)
2-0: Ruiz (34)

Newcastle – Swansea                                      0-0

Wigan – Chelsea                                              1-1
0-1: Sturridge (59)
1-1: Gomez (88)

QPR – Man Utd                                               0-2
0-1: Rooney (1)
0-2: Carrick (56)

Aston Villa – Liverpool                                    0-2
0-1: Bellamy (11)
0-2: Skrtel (15)

Tottenham – Sunderland                                  1-0
1-0: Pavlyuchenko (61)

Man City – Arsenal                                          1-0
1-0: Silva (53)

Kampe i den kommende runde:
Tirsdag 20/12-’11
Wolverhampton - Norwich
Blackburn - Bolton
Onsdag 21/12-‘11
Newcastle – West Brom
Man City – Stoke
Aston Villa – Arsenal
Fulham – Man Utd
Everton – Swansea
Wigan – Liverpool
QPR – Sunderland
Torsdag 22/12-‘11
    Tottenham – Chelsea