fredag den 30. september 2011

Verdens bedste liga – Konkurrencen er nu skudt i gang.

* Kunne du tænke dig at vinde en officiel Premier League-trøje? Så læs med i bunden af denne artikel.

*”Sommerens transferoverblik” findes i arkivet under september.
*Længere nede finder du redaktionens staldtips til denne runde.

7. spillerunde 1/10 – 2/10 2011

Overskrifterne fra sidste weekend kunne være: United mister point, Torres ser rødt, og Arsenal vender skuden. De forsvarende mestre spillede 1-1 mod Stoke, Torres blev sendt af banen i første halvleg mod Swansea, og Arsenal vandt 3-0 mod Bolton.
Denne weekend byder på endnu en omgang udfordringer, hvoraf Arsenal står overfor den sværreste. United og Chelsea møder henholdsvis Norwich og Bolton, mens Arsenal skal en tur til White Hart Lane, hvor et formstærkt Tottenham-mandskab står klar til kamp.

Runden skydes i gang af Everton og Liverpool, der nok skal sætte standarden for, hvordan en intens fodboldkamp skal spilles. Der er desuden vigtige point på spil for Newcastle, der på udebane skal forsøge at fortsætte de gode takter mod Wolves.
Kampprogram for 7. spillerunde:

Lørdag:
Everton – Liverpool (6´eren)

Aston Villa – Wigan
Blackburn – Manchester City

Manchester United –Norwich (6´eren)
Sunderland – West Bromwich

Wolverhampton – Newcastle

Søndag:
Bolton – Chelsea (6´eren)

Fulham – Queens Park Rangers
Swansea – Stoke

Tottenham – Arsenal (6´eren)

*Fra og med denne uges runde (1/10-2011) og frem til sommerferien kører Stoppestedet en af landets mest lukrative konkurrencer. Vi sætter en Premer League-trøje på højkant, og det eneste du skal gøre er, at gå ind på vores Facebook-gruppe (http://www.facebook.com/pages/PL-Stoppestedet/264578743552517) og poste dit bud på den pågældende rundes kampe. Fredag formiddag poster vi hver uge rundens optakter og lægger en besked på Facebook. Dit bud skal gives i kommentarfeltet til denne besked. Det er UDFALDET, der er afgørende, men vi ser gerne ciffertips i tilfælde af et uafgjort resultat til sommer. Eventuelle spørgsmål stilles ligeledes på Facebook.

Denne uges staldtips:

Everton – Liverpool (1-0) X – odds 3,95

Redaktionens bud: 1-2. Viser Liverpool deres format, eller taber de endnu et skridt i kampen om toppen af ligaen? Redaktionen tror på førstnævnte.
Aston Villa – Wigan (0-1) 1 – odds 2,40

Redaktionens bud: 2-0. Villa bør køre en sikker sejr hjem mod et Wigan-mandskab, der ikke har meget at byde på udover enkelte interessante spillere.
Fulham – Queens Park Rangers 2 – odds 3,70

Redaktionens bud: 0-1. Redaktionen og QPR er en god kombination, og vi fortsætter vores opbakning.

Everton (11) - Liverpool (5) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00. Vises direkte på 6´eren.

Den kommende runde indledes med et brag, når to af ligaens mest glødende rivaler tørner sammen på Goodison Park. Selvom vi kun er seks runder inde i sæsonen, er der allerede pres på Liverpool, og det bliver op til dem at skabe kampen.
Liverpools muligheder for en sejr er ikke dårlige, da Everton har startet ud, som vinden blæser. Syv point efter fem kampe vælter ikke nogen af pinden i beundringsrus, men forud for sidste weekends nederlag til City var holdet faktisk igang med den beste sæsonstart i fire år. Moyes råder over en tæt på skadesfri trup, der på trods af svækkelser efter sommerens transfervindue bør være i stand til at kæmpe med i den bedre halvdel af ligaen. Tim Cahill er dog ikke et sikkert kort fra start på lørdag, da han døjer med en skade i skinnebenet, og det kan - som altid - få afgørende bedtydning for Evertons spil, hvis han ikke bliver klar.

Moyes drenge er, sammen med Tottenham, stadig en kamp efter de øvrige hold, og det vil derfor pynte gevaldigt, hvis de kan levere et resultat mod Liverpool. En sejr vil sende dem op på siden af rivalerne med en kamp i hånden.
To nederlag har været med til at sætte Dalglishs tropper i den uheldige situation, at de allerede tidligt på sæsonen er kommet i forfølgerens rolle. United og City ser skræmmende ud, og hullet på seks point skal helst ikke blive større. To nederlag på stribe blev dog vendt sidste weekend, da Wolverhampton blev besejret med 2-1, hvilket bringer Liverpool til lørdagens opgør med fornyet selvtillid.

Agger og co. har en lang sæson foran sig, og der er selvfølgelig intet, som er tabt endnu. Der skal dog strammes op i forhold til kampene mod Stoke og Tottenham, hvilket holdet passende kan demonstrere, at de er i stand til, mod Everton, der har trukket det korteste strå over  de to holds seneste ti opgør. Liverpool står her noteret for fem sejre, mens The Toffees kan mønstre to.
Den indbyrdes rivalisering er intens mellem de to hold, og det må irritere Liverpools fans og spillere grænseløst, at de ikke fik en sejr sidste sæson, hvor det blev til én uafgjort og tre point til Everton.

PL-formkurve, Everton: T-V-U-V-T
PL-formkurve, Liverpool: V-V-T-T-V

Seneste fem indbyrdes:
16/01/2011: Liverpool – Everton 2-2

17/10/2010: Everton – Liverpool 2-0
06/02/2010: Liverpool – Everton 1-0

29/11/2009: Everton – Liverpool 0-2
19/01/2009: Liverpool – Everton 1-1

Historisk: 57 – 57 – 70.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Everton: Victor Anichebe (S), Tim Cahill (T).

Liverpool: Glen Johnson (S), Daniel Agger (T).
Forventede startopstillinger:
Everton: Howard - Hibbert, Baines, Jagielka, Distin - Fellaini, Rodwell, Neville, Coleman, Osman - Cahill.

Liverpool: Reina - Kelly, Carragher, Skrtel, Enrique - Adam, Lucas, Henderson, Downing - Suarez, Carroll.
Hold øje med: Evertons Baines – Får Everton et frispark på kanten af feltet, er det ikke langt fra at tangere et straffespark. Liverpools Carroll – Det er Suárez, der indtil videre har leveret varen, og det vil klæde den høje angriber, hvis han snart begynder at byde sig til for alvor.

Redaktionens bud: 1-2. Viser Liverpool deres format, eller taber de endnu et skridt i kampen om toppen af ligaen? Redaktionen tror på førstnævnte.


Aston Villa (8) – Wigan (15) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00

Aston Villa har lagt en noget tvivlsom stil for dagen denne sæson. Hele fem uafgjorte i de første seks kampe er det blevet til, så mod Wigan er der ikke meget andet end en sejr, der tæller.

Det var lige ved og næsten for McLeishs tropper sidste weekend, da de førte 1-0 ude mod Queens Park Rangers efter 90 minutters spil. Et selvmål fra Richard Dunne ændrede på det, og The Villans måtte endnu engang tage til takke med en pointdeling. Point på kontoen skal man selvfølgelig ikke kimse af, men Villa har endnu ikke mødt et af storholdene. Når man har svært ved at nedbryde Fulham, Wolves og QPR´s forsvar, er det svært at se, hvordan United, Chelsea og Citys tilsvarende skal klares.
Heldigvis for Agbonlahor og co. hører Wigan ikke tilnærmelsesvis i den kategori, og der er flere gode ting at tage med til lørdagens opgør udover det faktum. Stephen Ireland var med fra start mod QPR, hvor han gjorde en god figur. Den tidligere City-spiller har før vist, at hans topniveau er fænomenalt, og han kan blive en nøglespiller for Villa, hvis han kan genfinde bare en smule af de tendenser. Kombinationen af ham, Petrov og Delph på midtbanen har et fint potentiale, og det er kampe som den kommende, der kan være med til at sætte skub i sagerne. Hvis midtbanen kan få styr på tingene, får angrebet få mere at arbejde med, og så kan det tænkes, at Villa pludselig begynder at nette flere kasser end hidtil.

Wigan har tabt tre kampe i streg og har derfor hårdt brug for point mod Villa. City, Everton og Tottenham har været for stor en mundfuld for Martínez´ drenge, men det er selvfølgelig heller ikke de ringeste hold i ligaen. Sidste weekend blev Wigan-spillerne overløbet hele første halvleg af et velspillende Tottenham-mandskab, men det var først efter et rødt kort i egne rækker, at Wigan begyndte at vise tænder. Nederlaget på 1-2 må betegnes som ok, omstændighederne taget i betragtning, og der er derfor noget at arbejde med forud for lørdagens opgør.
Om Martínez kan få noget ud af den gode anden halvleg fra sidste weekend, bliver spændende at følge. Villa-spillerne er mere end almindeligt sultne efter en sejr, og hvis Wigan kan få point med fra kampen, vil det være lidt af en overraskelse. Victor Moses gjorde god figur på venstrekanten mod Tottenham, og samarbejdet mellem ham og Di Santo kan blive nøglen til Wigan-succes den kommende tid, hvor Rodallega er på sidelinjen. 

PL-formkurve, Aston Villa: V-U-U-U-U
PL-formkurve, Wigan:U-V-T-T-T

Seneste fem indbyrdes:
07/05/2011: Aston Villa – Wigan 1-1

25/01/2011: Wigan – Aston Villa 1-2
16/03/2010: Wigan – Aston Villa 1-2

15/08/2009: Aston Villa – Wigan 0-1
31/01/2009: Aston Villa – Wigan 0-0

Historisk: 4 – 4 – 4.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Aston Villa: Eric Lichaj (S), Darren Bent (T), Ciaran Clark (T), Carlos Cuéllar (T), Chris Herd (T), Emile Heskey (T), Jermaine Jenas (T).

Wigan: Antolin Alcaraz (S), Hugo Rodallega (S), Emmerson Boyce (T), Steve Gohouri (K).
Forventede startopstillinger:
Aston Villa: Given - Hutton, Dunne, Collins, Warnock - Petrov, Delph, N’Zogbia, Bannan - Agbonlahor, Bent.

Wigan: Al Habsi - Van Aanholt, Lopez, Caldwell, Figueroa - Diame, Watson, Gomez, McCarthy, Moses - Di Santo.
Hold øje med: Aston Villas Ireland – Midtbanespilleren er af en sådan kaliber, at man håber, han kan finde niveauet. Det er underholdende, når han gør. Wigans Moses – Som nævnt har han allerede gjort fin figur, og han er lidt af en joker i ligaen, da vi muligvis ikke har set det hele endnu.

Redaktionens bud: 2-0. Villa bør køre en sikker sejr hjem mod et Wigan-mandskab, der ikke har meget at byde på udover enkelte interessante spillere.


Blackburn (18) – Manchester City (2) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00

De pressede Blackburn-spillere skal på noget, der ligner en umulig opgave på lørdag, når City gæster Ewood Park. Steve Kean nyder opbakning fra bestyrelsen, men endnu et nederlag vil muligvis sende holdet ned på sidstepladsen.

Der er ikke meget, som har fungeret hos Blackburn indtil videre denne sæson. Truppen ser ganske spændende ud, og på alle positioner er Kean i besiddelse af gode navne. Samba, Dunn, N´Zonzi, Hoillet og Yakubu er spillere af en sådan kaliber, at man kan undre sig over, hvorfor kursen kan være så slingrende. Forrige weekend sendte spillerne klubbens fans i ekstase, da de på eget græs slog Arsenal 4-3, men sidste weekend blev det så til 3-1 nederlag mod Newcastle.
Som nævnt har Kean indtil videre haft opbakningen i orden – bortset fra klubbens fans – men på et tidspunkt må den situation ændre sig. Klubben har store ambitioner, og en potentiel sidsteplads efter syv runder må betegnes som en katastrofe. Kampen mod City ser svær ud, og point til Rovers vil være en af rundens store overraskelser.

City er markante favoritter forud for opgøret og det med god grund. De har endnu ikke tabt en kamp, de har en målscore på 19-5, og de har nummer to og tre på topscorerlisten i form af Agüero og Džeko, der tilsammen har stået for imponerende 14 mål indtil videre. United tabte sidste weekend terræn mod Stoke, hvilket udligner den fordel, de havde, efter City spillede 2-2 mod Fulham forrige weekend. Det må derfor forventes, at de nyrige vil komme blæsende ud af spillertunnelen på lørdag.
De skal dog passe på ikke at give for megen plads i forsvaret, da Yakubu og Hoilett har vist god form de seneste to kampe for Blackburn. Sidstnævnte nettede holdets enlige mål mod Newcastle og var i oplæggerens rolle mod Arsenal.

PL-formkurve, Blackburn: T-T-U-V-T
PL-formkurve, Man City: V-V-V-U-V

Seneste fem indbyrdes:
25/04/2011: Blackburn – Man City 0-1

11/09/2010: Man City – Blackburn 1-1
11/01/2010: Man City – Blackburn 4-1

15/08/2009: Blackburn – Man City 0-2

02/05/2009: Man City – Blackburn 3-1
Historisk: 45 – 27 – 38.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Blackburn: Ryan Nelsen (S), David Dunn (T), David Goodwillie (T), Morten Gamst Pedersen (T), Martin Olsson (K).

Manchester City: Nigel de Jong (T).  
Forventede startopstillinger:
Blackburn: Robinson - Salgado, Dann, Samba, Givet - NZonzi, Lowe - Formica, Rochina, Hoilett - Yakubu.

Man City: Hart - Richards, Kompany, Lescott, Clichy - Y Toure, Barry, Silva, Nasri - Aguero, Balotelli.
Hold øje med: Blackburns Hoilett – Genvalg fra sidste uge til canadieren, der pynter gevaldigt på et hold, som ikke just leverer varen for tiden. Man Citys Balotelli – Den kantede angriber ser ud til at få chancen igen efter sin scoring sidste weekend.

Redaktionens bud: 0-4. City sænker Rovers, og Kean kommer tættere på den fyreseddel, som klubbens fans kræver.


Manchester United (1) – Norwich (9) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00. Vises direkte på 6´eren.

De forsvarende mestre stiller op med en skadesramt trup på lørdag, hvor formstærke Norwich kommer på besøg.
Sidste weekend tabte United sæsonens første point, da Stoke på hjemmebane fik hevet en 1-1´er i land. Truppen er en smule rystet for tiden grundet flere skader. Rooney stillede ikke til start sidste weekend grundet en forstrækning, og Hernández måtte forlade banen efter sølle tre minutters spil. Jonny Evans måtte også forlade banen - med en skade i foden - og ser ikke ud til at blive klar til kampen mod Norwich.

Midtugens Champions League-kamp bød ligeledes på et uafgjort resultat, da Basel noget uventet var tæt på at snuppe alle tre point på Old Trafford. Young udlignede i overtiden, men det ser ud til, at skdaderne har stor indflydelse på holdet. Hernández er ikke ude af spil mht. weekendens startopstilling, men det er ikke utænkeligt, at vi får duoen Berbatov/Owen på henholdsvis 30 og 31 år at se i aktion. Rooney har stor betydning for holdet, men en hjemmekamp mod Norwich bør vindes – på trods af gæsternes gode form – og de to aldrende angribere må ud og vise deres værd.
Norwich viser i øjeblikket bedre form, end man før sæsonen kunne forvente. En udesejr over Bolton og en sejr i eget hus mod Sunderland er facit efter de seneste to runder, og specielt sidstnævnte er imponerende. Sunderland slog forrige weekend Stoke med hele 4-0, og sejren over Bendtner og co. må derfor varme rigtig godt på selvtillidskontoen.

Spørgsmålet bliver nok, om oprykkerne er stærke nok til at få et resultat med fra Old Trafford. Umiddelbart kommer det til at få afgørende betydning, hvordan værterne forvalter situationen omkring skaderne. Hvis de, som det har set ud mod både Stoke og Basel, har svært ved at få spillet til at flyde uden Rooney, er det op til Norwich at slå til på de chancer, de får. Det er muligt, at Valencia bliver smidt på højreback-positionen, hvilket gæsterne må forsøge at udnytte til fulde. Kanariefuglene kan spille uden de store nerver, da det er de færreste, som forventer fuldt udbytte fra en tur til Old Trafford.
PL-formkurve, Man Utd: V-V-V-V-U

PL-formkurve, Norwich: U-T-T-V-V
Seneste fem indbyrdes:
United og Norwich mødtes senest i 2004/2005, hvor Begge hold snuppede en sejr.

Historisk: 28 – 12 – 10.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Man Utd: Tom Cleverly (S), Rafael (S), Darron Gibson (S), Nemanja Vidić (S), Javier Hernández (T), Jonny Evans (T), Wayne Rooney (T), Chris Smalling (T).

Norwich: Daniel Ayala (S), Ritchie de Laet (S), Elliott Ward (S), Zak Whitbread (S), James Vaughan (T).
Forventede startopstillinger:
Man Utd: De Gea - Valencia, Ferdinand, Jones, Evra - Nani, Anderson, Fletcher, Young - Berbatov, Hernández.

Norwich: Ruddy - R Martin, Naughton, Barnett, Tierney - Johnson, Fox, Hoolahan, Bennett, Pilkington - Morison.
Hold øje med: Man Utds Berbatov – Skadesituationen er uheldig for United, men det præsenterer en stor chance for Berbatov, som han givetvis vil gøre alt for at udnytte. Norwichs Ruddy – Keeperen skal nok få mulighed for at vise god form mod United.

Redaktionens bud: 2-0. United skal tilbage på sporet, og selvom Norwich er i form, bliver det en svær opgave at stoppe Fergusons drenge.


Sunderland (14) – West Bromwich (19) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00

To hold uden nogen optimistisk kurs tørner lørdag sammen på Stadium of Light. Begge roder de rundt i den mindre flatterende ende af ligaen, og vigtige point er derfor på spil.
Sunderland og Nicklas Bendtner hart tabt tre ud af deres seneste fem kampe. Var det ikke for den flotte 4-0 sejr over Stoke fra forrige runde, så det mildest talt kritisk ud. Truppen ser egentlig ganske kampdygtig ud, men som det er tilfældet med Blackburn, lader resultaterne vente på sig.

Mandagens 1-2 nederlag til Norwich må være en torn i øjet på Steve Bruce, der nu må se sit hold kæmpe for at kravle op i midten af tabellen. Truppen er ramt på et par positioner af skader og karantæne, men der bør være nok at arbejde med for at få et resultat mod West Brom.
Roy Hodgsons tropper har bestemt heller ikke imponeret nogen indtil videre, hvilket den nuværende næstsidsteplads i ligaen vidner om. Én sejr er det blevet til efter de første seks runder og hele fire nederlag. Holdet undgik sidste sæson nedrykning grundet en flot række af kampe hen mod slutningen af sæsonen – netop efter udnævnelsen af Hodgson som manager. De takter skal snar findes frem igen, hvis ikke det skal blive en meget lang sæson i bunden.

Truppen er stort set skadesfri, og med angribere som Long og Odemwingie bør der snart rulle point ind på kontoen. Spørgsmålet bliver, om formen er til at slå Sunderland, der vil gøre alt for ikke at tabe foran eget publikum i en kamp, der på papiret skal vindes.  
PL-formkurve, Sunderland: T-U-T-V-T

PL-formkurve, WBA: T-T-V-T-U
Seneste fem indbyrdes:
09/04/2011: Sunderland – WBA 2-3

21/08/2010: WBA – Sunderland 1-0
25/04/2009: WBA – Sunderland 3-0

13/12/2008: Sunderland – WBA 4-0
03/03/2007: WBA – Sunderland 1-2

Historisk: 56 – 39 – 45.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Sunderland: Marcos Angeleri (S), Fraizer Campbell (S), Craig Gordon (S), David Meyler (S), Phillip Bardsley (K).

WBA: Gabriel Tamas (K).
Forventede startopstillinger:
Sunderland: Mignolet - O’Shea, Turner, Brown, Richardson - Vaughan, Cattermole, Larsson, Gardner - Wickham, Bendtner.

WBA: Foster - Reid, McAuley, Olsson, Shorey - Mulumbu, Brunt, Thomas, Dorrans - Odemwingie, Long.
Hold øje med: Sunderlands Bendtner – ”Vores” egen angriber skal snart i gang, og det kan passende blive mod WBA. WBA´s Long. Mål mod Chelsea og Man utd tidligere på sæsonen vakte opsigt, men der skal følges op på sådanne flotte præstationer.

Redaktionens bud: 2-1. Sunderland er et bedre hold, end formen hidtil har antydet. Tre point mod WBA er et must, selvom gæsterne givetvis vil gøre alt for ikke at blive isoleret i bunden.


Wolverhampton (12) – Newcastle (4) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00

Wolves og Newcastle har siden 1993 kun mødt hinanden fire gange i liga-regi, og tre af disse er endt 1-1. Gæsterne møder dog op på Molineux med selvtilliden i orden efter en fornem sæsonstart.

Wolves indledte sæsonen på fornemmeste vis ved at vinde to af deres tre første kampe. Siden er det dog blevet til tre nederlag på stribe, og Mick McCarthy skal i den grad finde noget uventet frem, hvis det skal blive til point mod Newcastle. Manageren udtalte tidligere på ugen, at der er uro i truppen, men at der ikke vil blive lavet alt for store rokeringer. Om det er klogt, finder vi ud af lørdag, men spillerne bliver i hvert fald nødt til at hæve niveauet, hvis ikke Newcastle skal fortsætte deres jagt på toppen. Nøglespillere som O´Hara, Jarvis og Fletcher er klar til kamp, så der er ikke nogen undskyldninger på den front. 
Seks kampe, 12 point, et hattrick og en målscore på 7-3 er facit for Newcastle efter seks runder. Ét point efter Chelsea og to foran Liverpool ligger de pt. på fjerdepladsen og nyder livet. Det er dog langt fra sikkert, at formkurven bliver ved med at pege op ad, medmindre angrebet kan fortsætte de gode takter fra sidste weekends sejr på 3-1 over Blackburn. Syv mål i seks kampe er bestemt ikke imponerende, men forsvaret har stået stærkt, og Demba Ba fik med sine tre kasser sat det offensive spil i gang mod Blackburn.

Udfaldet af kampen mellem Wolves og Newcastle kommer i høj grad til at afhænge af, om Wolves kan stramme bundniveuaet op, og om Newcastle kan fortsætte med at finde modstanderens netmasker. På forhånd ser gæsterne noget skarpere ud end værterne, men det er et opgør, som må betegnes som nogenlunde åbent, da Wolves før har vist, at Molineux ikke er et nemt sted at spille.
PL-formkurve,Wolves: V-U-T-T-T

PL-formkurve, Newcastle: V-V-U-U-V
Seneste fem indbyrdes:
02/04/2011: Newcastle – Wolves 4-1

28/08/2010: Wolves – Newcastle 1-1
09/05/2004: Newcastle – Wolves 1-1

29/11/2003: Wolves – Newcastle 1-1
Historisk: 33 – 19 – 28.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
Wolves: Sylvain Ebanks-Blake (S), Kevin Foley (S), Ronald Zubar (S), Jody Craddock (T), Richard Stearman (T).

Newcastle: Alan Smith (S), Michael Williamson (S), Shola Ameobi (T), Davide Santon (T), Haris Vuckic (T).
Forventede startopstillinger:
Wolverhampton: Hennessey - Stearman, Berra, Johnson, Ward - Henry, O’Hara, Hunt, Jarvis - Fletcher, Doyle.

Newcastle: Krul - Simpson, Coloccini, S Taylor, R Taylor - Cabaye, Tiote, Gutierrez, Obertan - Ba, Best.
Hold øje med: Wolverhamptons O´Hara – Sommeren ”store” indkøb arbejder i motorrummet på midtbanen, og en dynamisk indsats fra hans side kan være med til at inspirere holdkammeraterne. Newcastles Demba Ba – Når man scorer hattrick, bør det føre ekstra selvtillid med sig.

Redaktionens bud: 0-1. Newcastle vil med en sejr for alvor kunne lægge snakken om Andy Carrolls afsked bag sig, og det vil ydermere bidrage til deres image som potentiel kandidat til de europæiske placeringer.


Bolton (20) – Chelsea (3) 2/10-2011

Søndag kl. 14.30. Vises direkte på 6´eren.

Bolton er ikke alene i jammerlig form, de har også et ufatteligt ringe indbyrdes tag på søndagens modstander fra Chelsea. Der skal mirakler til, hvis Owen Coyle skal få noget som helst ud af dette opgør.
Redaktionen dømte allerede Bolton ude i optakten til første spillerunde, og indtil videre har holdet ikke gjort meget for at modbevise den spådom. Siden 4-0 sejren over QPR er det blevet til fem nederlag på stribe, hvoraf hjemmenederlaget på 1-2 til Norwich ser specielt slemt ud.

Seks kampe, tre point og en negativ målscore på hele 8-16 har sikret Bolton sidstepladsen for dem selv, og det ser derfor noget sort ud for tiden på Reebok Stadium. Der er selvfølgelig grunde til, at tingene ser ud, som de gør. Indtil videre har United, City, Liverpool og Arsenal været en del af programmet. Kombineret med ligaens mest ”imponerende” liste over skadede, tvivlsomme og karantæneramte spillere har det måske ikke givet holdet de bedste vilkår for en god start, men som nævnt gavner nederlaget til Norwich ikke meget for at ændre det billede. Hele ti spillere befinder sig stadig i den omtalte kategori, og Bolton skal levere rundens klart største overraskelse, hvis de skal have point på søndag.
Chelsea sendte sidste weekend oprykkerne fra Swansea hjem fra Stamford Bridge med et 4-1 nederlag i bagagen på trods af, at Fernando Torres blev sendt af banen allerede i første halvleg. Spanieren har nettet to kampe i streg, og udvisningen kommer derfor på et noget uheldigt tidspunkt. Tilgengæld giver det Drogba chancen for at vise, at Villas-Boas stadigvæk trygt kan regne med ham. Den efterhånden 33-årige ivorianer er ikke, hvad han har været, men mod Bolton får han chancen for at sende kuglen i buret for alvor. Værterne har som nævnt lukket hele 16 mål ind allerede, og det må derfor forventes, at Drogba og co. får rig mulighed for at teste Jääskeläinen i Bolton-målet. Desuden meldes Gary Cahill tvivlsom forud for opgøret, hvilket bestemt ikke gavner forsvarets chancer for at stå mod Chelsea.

Som nævnt har Chelsea et mildest talt et solidt forhold til Bolton indbyrdes. Hele otte gange i træk har The Blues formået at forlade Reebok Stadium med alle tre point, og vi skal helt tilbage til december 2003 for at finde den sidste Bolton-tirumf.
PL-formkurve, Bolton: T-T-T-T-T  

PL-formkurve, Chelsea: V-V-V-T-V
Seneste fem indbyrdes:
24/01/2011: Bolton – Chelsea 0-4

29/12/2010: Chelsea – Bolton 1-0
13/04/2010: Chelsea – Bolton 1-0

31/10/2009: Bolton – Chelsea 0-4
11/04/2009: Chelsea – Bolton 4-3

Historisk: 34 – 27 – 45.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Bolton: Marcos Alonso (S), Sean Davis (S), Stuart Holden (S), Gael Kakuta (S), Chung-Yong Lee (S), Tyrone Mears (S), Sam Ricketts (S), Gary Cahill (T), Ivan Klasnić (K), David Wheater (K).

Chelsea: Michael Essien (S), Daniel Sturridge (T), Fernando Torres (K).
Forventede startopstillinger:
Bolton: Jääskeläinen - Steinsson, Cahill, Knight, Robinson - Reo-Coker, Muamba, Pratley, Petrov, Eagles - K Davies.

Chelsea: Cech - Bosingwa, Ivanovic, Terry, Cole - Ramires, Meireles, Mikel - Mata, Anelka, Drogba.
Hold øje med: Boltons Jääskeläinen – Selv med Cahill på banen må det forventes, at værternes mål vil komme under belejring, og en mandfolkeindsats fra den aldrende finne vil lune gevaldigt. Chelseas Drogba – Som optakten antyder, står angriberen over for en gylden mulighed for at hærge læderet.

Redaktionens bud: 0-5. Bolton får røvfuld – længere er den ikke.


Fulham – Queens Park Rangers 2/10-2011

Søndag kl. 16.00

Fulham kom, så og sejrede på Odense Stadion i midtugen, men spørgsmålet er, om de kan holde styr på QPR-spillerne, der momentvis leverer uhyggelig underholdene fodbold.

Det blev til en 2-0 sejr mod OB torsdag aften i Europa League. Det får den betydning, at der selvfølgelig er ekstra selvtillid at hente, men der er tilgengæld også kun to dage at hvile stængerne i. Sidste weekend blev det til en kedelig 0´0 er mod West Bromwich, og generelt har formen i Premier League ikke set imponerende ud. Fulham er det eneste hold i ligaen, der endnu ikke har fået en sejr, og  på trods af træthed må man gå udfra, at spillerne kan sætte sig op til søndagens opgør. Bliver det ikke tilfældet, kan de ende med at rende ind i endnu en fiasko, da QPR ikke har været i kamp i midtugen og samtidig har en overtids-udligning med fra sidste weekend.

Det så nemlig længe ud til, at Aston Villa skulle have alle tre point med fra Loftus Road sidste søndag. Richard Dunne fik dog en noget uheldig hovedrolle, da han stod får et selvmål. Warnocks tropper kan derfor tage et godkendt resultat med sig til denne runde, hvor den nye trup endnu en gang skal vise, at de er et holdbart indslag i den bedste række.
Indtil videre har QPR haft svært ved at finde et stabilt niveau. I perioder har de spillet direkte fremragende og seværdig fodbold, og i andre har de haft svært ved at få det flydende element ind i spillet. Man får hurtigt forventninger tilk et hold, der periodisk lover store ting, men det kræver altså en vis tilbageholdenhed, hvis ikke man vil blive skuffet. Det er stadigvæk en relativt usammenspillet trup, og der går nok et stykke tid, før vi får et ensartet bundniveau. På forhånd ligner det en åben kamp, men det er ikke umuligt, at Taarabt og co. kan snige tre point ind af bagdøren mod de de trætte Fulham-spillere.

PL-formkurve, Fulham: T-T-U-U-U
PL-formkurve, QPR: V-T-U-V-U

Seneste fem indbyrdes:
De to hold tørnede sidst sammen tilbage i 2001, hvor Fulham snuppede to sejre.

Historisk:  6 – 4 – 12.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Fulham: Simon Davies (S), Moussa Dembélé (T), Aaron Hughes (T), Bobby Zamora (T).

QPR: Kieron Dyer (S), Rob Hulse (S), Daniel Gabbidon (T), Jamie Mackie (T), Armand Traoré (K).
Forventede startopstillinger:
Fulham: Schwarzer - Baird, Hangeland, Grygera, Riise - Duff, Sidwell, Murphy, Dempsey - Dembélé, Zamora.

QPR: Kenny - Young, Gabbidon, Ferdinand, Connolly - Derry, Faurlin, Barton, Wright-Phillips, Taarabt - Boothroyd.
Hold øje med: Fulhams Zamora – Andy Johnson stod for begge kasser mod OB, og det er Zamora, der indtager positionen på toppen, hvis han bliver klar. QPR´s Wright-Phillips – Den hurtige kantspiller skal ud og løbe med gamle Riise, og det kan blive en spændende duel at følge.

Redaktionens bud: 0-1. Redaktionen og QPR er en god kombination, og vi fortsætter vores opbakning.


Swansea (16) – Stoke (7) 2/10-2011

Søndag kl. 16.00

Swansea skal søndag ud og vaske 1-4 pletten fra sidste weekends kamp mod Chelsea af, når Stoke stiller til kamp som det første hold, der kunne tage point fra United denne sæson.
PL-formkurve, Swansea: U-U-T-V-T

PL-formkurve, Stoke: U-V-V-T-U
Seneste fem indbyrdes:
Tilbage i sæsonen 2000/2001 vandt Swansea begge de to holds indbyrdes opgør.

Historisk: 13 – 15 – 18.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Swansea: Kemy Agustien (S), Craig Beattie (S), Ferry Bodde (S), Steven Caulker (S), Alan Tate (S), Leon Britton (T).

Stoke: Ricardo Fuller (S), Danny Higginbotham (S), Kenwyne Jones (S), Salif Diao (T), Mamady Sidibe (T).
Forventede startopstillinger:
Swansea: Vorm, Rangel, Monk, Williams, Taylor; Britton, Allen, Gower; Dyer, Sinclair, Graham.

Stoke: Begovic, Huth, Shawcross, Woodgate, Wilson; Delap, Whitehead, Etherington, Pennant, Walters; Crouch.
Hold øje med: Swanseas Dyer – Dyers hurtige antrit kan blive et problem for Stoke-forsvaret. Stokes Crouch – Et mål mod United forpligter.

Redaktionens bud: 1-1. Et tæt opgør, der kan blive både fugl og fisk.


Tottenham (6) – Arsenal (13) 2/10-2011

Søndag kl. 17.00. Vises direkte på 6´eren.

Tottenham og Arsenal stod for to af sidste sæsons mest underholdende opgør, og det er ikke utænkeligt, at de to rivaler endnu engang disker op med seværdig fodbold på søndag.

Tottenham brød sidste sæson 17 års forbandelse, da de snuppede alle tre point på Emirates, hvilket de ikke havde formået siden 1993. Det blev med en underholdene 3-2´er til følge, og da det andet opgør sluttede 3-3, kan Spurs tage en hel sæson uden liganederlag til ærkerivalerne med sig. Sidst Arsenal sejrede på White Hart Lane var i september 2007.

Indledningen på denne sæson har været en anderledes en af slagsen, da specielt Arsenal har underpræsteret. Tottenham lagde ud med to nederlag på stribe, men har sidenhen hentet tre sejre. Redknapps tropper står i den situation, at de med en sejr vil hoppe op på siden af Newcastle på fjerdepladen med en kamp i hånden, hvilket igen vil sikre dem et bedre tag om kampen i toppen af tabellen. Dawson er den eneste deciderede nøglespiller, som mangler, men ellers ser truppen fin ud.
Angrebet ser ud til at have fået et løft efter tilgangen af Adebayor, da både han og de andre angribere er begyndt at nette. Adebayor, der har 105 kampe for Arsenal på cv´et, har nettet i ligaen, og i midtugens Europa League-opgør stod Pavlyuchenko, dos Santos og Defoe for målene i 3-1 sejren over Shamrock Rovers. Sidstnævnte scorede også forrige weekend mod Liverpool, og det ser derfor ganske pænt ud på angrebsfronten for Spurs.

Som nævnt har Arsenal fået en bævrende start på sæsonen. Efter seks runder befinder Wengers tropper sig 13. pladsen med en målscore på 9-14 til følge. 2-8 nederlaget til United kommer til at forfølge holdets målscore resten af sæsonen, og det skader derfor ikke, når man som sidste weekend kan hente en 3-0 sejr. Det var godt nok mod den synkende skude fra Bolton, men mon ikke van Persie og co. er glade for endelig at få en sikker sejr.
Situationen omkring skader er noget mere kritisk hos Arsenal, da flere spillere fra førsteholdstruppen er at finde i tvivlsom, skadet eller karantæneramt. Mertesacker, Arteta og van Persie er dog alle klar til kamp, og de tre spillere skal være med til at højne niveauet på et hold, som normalvis kæmper med i toppen. Sker det ikke, er det dog ikke utænkeligt, at vi for en tid må revurdere forventningerne til The Gunners. De kan passende bevise mod Tottenham, at de stadigvæk kan, når det gælder, men de går ind til kampen som undertippede.

PL-formkurve, Tottenham: T-T-V-V-V
PL-formkurve, Arsenal: T-T-V-T-V

Seneste fem indbyrdes:
20/04/2011: Tottenham – Arsenal 3-3

20/11/2010: Arsenal – Tottenham 2-3
14/04/2010: Tottenham – Arsenal 2-1

31/10/2009: Arsenal – Tottenham 3-0
08/02/2009: Tottenham – Arsenal 0-0

Historisk: 47 – 41 – 60.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Tottenham: Michael Dawson (S), William Gallas (S), Tom Huddlestone (S), Niko Kranjčar (S).

Arsenal: Abou Diaby (S), Johan Djourou (S), Thomas Vermalen (S), Jack Wilshere (S), Yossi Benayoun (T), Gervinho (T), Koscielny (T), Squillací (T), Theo Walcott (T).
Forventede startopstillinger:
Tottenham: Friedel - Walker, King, Kaboul, Assou-Ekotto - Parker, Sandro, Modric, Bale, Van der Vaart - Adebayor.

Arsenal: Szczęsny - Sagna, Mertersacker, Koscielny, Gibbs - Song, Arteta, Walcott, Ramsey, Gervinho - Van Persie.
Hold øje med: Tottenhams Bale – Bale scorede mod Wigan sidste weekend, og det kan betyde en tilbagevenden til formen fra sidste sæson. Arsenals Arteta – Der vil være pres på spanieren hver eneste runde, og det er op til ham at vise sit værd.

Redaktionens bud: 3-1. Tottenham ser væsentlig stærkere ud end Arsenal, og de trækker derfor det længeste strå.


mandag den 26. september 2011

Opsurmering af 6. spillerunde

* Kunne du tænke dig at vinde en officiel Premier League-trøje? Så læs med i bunden af denne artikel.

Den netop overståede 6. spillerunde blev en interessant en af slagsen af flere forskellige årsager. Stoke spillede 1-1 på Britannia Stadium mod United, og de forsvarende mestre mistede derfor deres første point denne sæson. Newcastle ligner et hold, der er klar til at spille med, hvor det er sjovt, da de vandt 3-1 over Blackburn på eget græs. Pardews tropper indtager en fornem fjerdeplads pt. og det skal blive spændende at følge deres fortsatte kamp for at spille med i toppen.
Chelsea og Arsenal hentede flotte sejre, mens Norwich besejrede Sunderland, hvilket bringer dem op på to vundne kampe i træk. Her får du et overblik over rundens detaljer:

Topscorerliste Top 10:           
1. Wayne Rooney 9
2. Sergio Agüero 8
3. Edin Džeko 6
4. Emmanuel Adebayor 3
5. Gabriel Agbonlahor 3
6. Leon Best 3
7. Demba Ba 3
8. Luis Nani 3
9. Franco di Santo 3
10. Ivan Klasnić 3

Manchester City – Everton 2-0                                    
1-0: Balotelli (68)                                                             

2-0: Milner (89)                                                                
Arsenal – Bolton 3-0
1-0: Van Persie (46)

Rødt kort: Wheater-Bolton (55)
2-0: Van Persie (71)

3-0: Song (89)

Chelsea – Swansea 4-1
1-0: Torres (29)

2-0: Ramires (36)

Rødt kort: Torres-Chelsea (39)

3-0: Ramires (76)

3-1: Williams (86)

4-1: Drogba (90+)

Liverpool – Wolverhampton 2-1
1-0: Johnson selvmål (11)

2-0: Suárez (38)

2-1: Fletcher (49)

Newcastle – Blackburn 3-1
1-0: Ba (27)

2-0: Ba (30)

2-1: Hoilett (37)

3-1: Ba (54)

Rødt kort: Olsson-Blackburn (69)

West Bromwich – Fulham 0-0

Wigan – Tottenham 1-2
0-1: Van der Vaart (3)

0-2: Bale (23)

1-2 Diamé (50)

Rødt kort: Gohouri-Wigan (63)

Stoke – Manchester United 1-1
0-1: Nani (27)

1-1: Crouch (52)

Queens Park Rangers – Aston Villa 1-1
0-1: Bannan (58-straffe)

1-1 Dunne-selvmål (90+)

Norwich – Sunderland 2-1
1-0: Barnett (30)

2-0: Morison (48)

2-1: Richardson (86)

Kampe i den kommende runde:

Lørdag:
Everton - Liverpool
Aston Villa -Wigan
Blackburn - Manchester City
Manchester United - Norwich
Sunderland - West Bromwich
Wolverhampton - Newcastle

Søndag:
Bolton - Chelsea
Fulham - Queens Park Rangers
Swansea - Stoke
Tottenham - Arsenal
*Fra og med denne uges runde (1/10-2011) og frem til sommerferien kører Stoppestedet en af landets mest lukrative konkurrencer. Vi sætter en Premer League-trøje på højkant, og det eneste du skal gøre er, at gå ind på vores Facebook-gruppe og poste dit bud på den pågældende rundes kampe. Fredag formiddag poster vi hver uge rundens optakter og lægger en besked på Facebook. Dit bud skal gives i kommentarfeltet til denne besked. Det er UDFALDET, der er afgørende, men vi ser gerne ciffertips i tilfælde af et uafgjort resultat til sommer. Eventuelle spørgsmål stilles ligeledes på Facebook.

fredag den 23. september 2011

Verdens bedste liga – Endnu en spændende runde.

* Kunne du tænke dig at vinde en officiel Premier League-trøje? Så læs med i bunden af denne artikel.

*”Sommerens transferoverblik” findes i arkivet under september.
6. spillerunde 24/09 – 26/09 – 2011.

Da redaktionen arbejder på højtryk for at få det hele til at spille med henblik på næste uges runde, hvor vores hovedkonkurrence går i luften, leverer vi seks optakter til denne runde. Nedenfor ses hvilke. Der vil fra næste runde blive tilføjet flere features til bloggen – hvor nogle af nøgleordene bliver ”stats, odds og mål”.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sidste weekend fik United sat endnu en streg under, at de har tænkt sig at forsvare titlen, da de slog Chelsea med 3-1. Mestrene skal i denne omgang en tur til Britannia Stadium, hvor Stoke skal forsøge at rejse sig efter 0-4 nederlaget til Sunderland. Fernando Torres scorede sæsonens første mål, men brændte en kæmpechance mod United, og han skal forsøge at revanchere sig, når Chelsea hjemme tager mod oprykkerne fra Swansea.
Et andet hold, der skal revanchere sig, er Liverpool, som modtog en 0-4 lussing mod Tottenham sidste weekend. Godt nyt for Anfield-drengene er, at Steven Gerrard spillede de sidste 15 minutter af midtugens Carling Cup-opgør mod Brighton & Hove Albion – en kamp Liverpool vandt 2-1.

Andetsteds skal Arsenal ud og vaske sidste weekends 3-4 plet af fra kampen mod Blackburn, når de tager mod Bolton.
Kampprogram for 6. spillerunde:

Lørdag:
Manchester City – Everton (6´eren)  +Optakt.

Arsenal – Bolton +Optakt
Chelsea – Swansea

Liverpool – Wolverhampton (6´eren)
Newcastle – Blackburn +Optakt

West Bromwich – Fulham
Wigan – Tottenham +Optakt

Stoke – Manchester United (6´eren) +Optakt
Søndag:
Queens Park Rangers – Aston Villa (6´eren) +Optakt

Mandag:
Norwich – Sunderland (6´eren).
*Fra næste uges runde (1/10-2011) og frem til sommerferien kører Stoppestedet en af landets mest lukrative konkurrencer. Vi sætter en Premer League-trøje på højkant, og det eneste du skal gøre er, at gå ind på vores Facebook-gruppe og poste dit bud på den pågældende rundes kampe. Fredag formiddag poster vi hver uge rundens optakter og lægger en besked på Facebook. Dit bud skal gives i kommentarfeltet til denne besked. Det er UDFALDET, der er afgørende, men vi ser gerne ciffertips i tilfælde af et uafgjort resultat til sommer. Eventuelle spørgsmål stilles ligeledes på Facebook. Husk – Kun én runde tilbage til at pudse formen af – uden det tæller i den samlede stilling.


Manchester City (2) – Everton (7) 24/09-2011

Lørdag kl. 13.45. Kampen vises direkte på 6´eren.

Godt nok er det Manchester City, der er i besiddelse af alle stjernerne, men det er Everton, som har det indbyrdes overtag. Moyes drenge har vundet fire i træk og hele syv ud af de to holds seneste otte opgør!
Mancinis tropper skuffede sidste weekend, da det kun blev til 2-2 ude mod Fulham. Det kommer hurtigt til at lyde højtflyvende, at bruge ord som ”kun” og ”skuffede”, men som City har startet sæsonen, er det ikke desto mindre sådan, tingene forholder sig. Topstriden ser ud til at blive ubamhjertig i år, da United ikke ligner et hold, som kommer til at tabe mange point. Heldigvis er resultatet mod Fulham ikke nogen katastrofe, og bl.a. Agüero har umiddelbart ikke tænkt sig at falde i kadence. Argentineren har nettet hele otte gange allerede, og er hurtigt ved at blive en fan-favorit blandt klubbens fans.

Carlos Tévez var tilbage på bænken mod Fulham, og det skal blive interessant at følge, hvilken rolle han er tiltænkt den kommende tid. Det er dog ikke i angrebet, at Mancini mangler spillere. Tidligere på ugen udtalte han, at midtbanen og forsvaret godt kunne trænge til ekstra bredde, men det er kun De Jong, som sidder ude med en skade. Udtalelsen fulgte i det umidelbare kølvand på Fulham-kampen, hvor City stod for over 70 procent af boldbesiddelsen. Godt nok er det, set i det perspektiv, ikke optimalt med 2-2, men hvis tendensen med de høje procenter kan fortsætte, er det vel ikke usandsynligt, at de fornødne mål følger efter – selvom 13 mål i de første fem kampe nu ikke lyder helt skidt.
Lørdagens kamp mod City præsenterer Everton-spillerne for en monstrøs opgave på trods af det indbyrdes overtag. The Toffees har gjort rent bord de seneste to sæsoner mod City, hvilket må betegnes som imponerende – bl.a. Citys oprustning taget i betragtning.

Nutiden ser dog væsentlig anderledes ud på flere områder. Everton har mistet flere markante spillere – deriblandt Arteta, Yakubu og Beckford, og truppen er derfor først ved at finde fast grund igen. Moyes har indrømmet, at det måske ikke er drømmebold, holdet i øjeblikket viser, men at målet er så mange point som muligt – uanset den visuelle værdi. Samtidig har City set skræmmende ud fra start, og på trods af det uafgjorte resultat mod Fulham – og Mancinis klynkeri over en smal trup – ligner City et hold, der kan skrabe rigtigt mange point sammen denne sæson.
Everton har dog leveret den bedste start siden 2006/2007, og David Moyes kan derfor forberede holdet til lørdagens opgør uden de helt store nerver. Det er en kamp, som må forventes at komme til at foregå på værternes præmisser, og et enkelt point vil være lig med succes for Everton. Spørgsmålet bliver bare, om Agüero og co. kan holdes fra at score, da to mål er det laveste antal, de indtil videre har nettet.  

PL-formkurve, Man City:V-V-V-V-U

PL-formkurve, Everton:T-V-U-V-
Seneste fem indbyrdes:
07/05/2011: Everton – Man City 2-1

20/12/2010: Man City – Everton 1-2
24/03/2010: Man City – Everton 0-2

16/01/2010: Everton – Man City 2-0
25/04/2009: Everton – Man City 1-2

Historisk: 58 – 39 – 59.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Man City: Nigel de Jong (S).

Everton: Victor Anichebe (S).
Forventede startopstillinger:
Man City: Hart - Richards, Kompany, Lescott, Clichy - Y Toure, Barry, Silva, Nasri - Agüero, Džeko.

Everton: Howard - Hibbert, Baines, Jagielka, Distin - Fellaini, Rodwell, Drenthe, Osman, Cahill - Saha.
Hold øje med: Man Citys David Silva – Selvom Agüero har været livsfarlig indtil videre, må han vel på et eller andet tidpunkt dale bare lidt i effektivitet, hvilket kan bane vejen for den spanske kreatør. Evertons Drenthe – Real Madrid-lejesvenden scorede mod Wigan sidste weekend, og det ser ud til, at han skubber Diniyar Bilyaletdinov ud af startopstillingen mod City.

Redaktionens bud: 2-0. City får brudt Everton-dominansen, muligvis ved at få strammet lidt op i defensiven.


Arsenal (17) – Bolton (19) 24/09-2011

Lørdag kl. 16.00

Både Arsenal og Bolton befinder sig blandt ligaens fem dårligste hold på formbarometeret, og begge mandskaber stiller da også til start på lørdag med et uventet nederlag i bagagen. Bolton har kun snuppet én udesejr mod Arsenal i liga-regi siden 1962, så værterne kan læne sig op af en tung omgang statistik.
Arsène Wenger må være en tålmodig herre. Hvis ikke det var tilfældet, ville han være gået amok sidste weekend, da hans tropper tabte 3-4 ude mod Blackburn. Efter at have ført både 1-0 og 2-1 kunne han se sit hold falde drastisk i niveau, og til tider var det meget svært at fatte, at Arsenal normalt er et af de hold, som kæmper med om mesterskabet. Blackburn spillede ganse vist ikke nogen dårlig kamp, men med sæsonens indledning som helhed i bagagen, er det et resultat, som gør ondt.

Det hjælper ikke på sagen, at Arsenal leverede to selvmål i samme kamp, og Wenger har denne uge udtalt, at spillerne skal tage et grundigt kig på dem selv, da Blackburn-kampen ikke var et almindeligt nederlag, men en kamp, hvor sejren blev givet væk. André Santos fik debut sidste weekend, og han kvitterede med at være impliceret i to mål, hvor han ikke stod på linje for at trække Blackburn-angrebet offside. Spændende skal det blive, om Wenger giver Santos forlænget tillid mod Bolton. Forud for det opgør er der dog ikke meget at være i tvivl om; Arsenal skal ud og hente tre point, da Bolton pt. er ligaens ringeste hold.
Det startede så flot, men det er tvivlsomt, hvor meget Owen Coyle lægge i det faktum for tiden. Siden udesejren over QPR i sæsonåbneren, er det blevet til fire nederlag på stribe, og sidste weekend blev det pinligste resultat leveret, da Norwich kunne forlade Reebok Stadium med alle tre point. Redaktionens anitparti for Bolton er tilbage for fuld kraft, da vi sidste weekend faktisk troede, at holdet kunne rejse sig mod den – på papiret – svagere modstander. Der er dog ikke meget, som tyder på, at The Trotters har tænkt sig at spille med denne sæson, og herfra kan holdet kun overraske.

Kampen mod Arsenal kommer  på et meget problematisk tidspunkt, da The Gunners har kniven for struben og givetvis vil gøre alt for at hente sejren. Det skulle man også mene, er tilfældet for Bolton, men med Norwich-nederlaget i baghovedet, er det meget svært at finde argumeneterne for, hvordan det skal blive til andet end 0 point på lørdag. Coyles drenge skal forsøge at udnytte, at der er store problemer på Emirates for tiden, og så må tiden vise, hvordan den opgave bliver klaret. Som udgangspunkt ligner det en oplagt mulighed for Arsenal, og Bolton kan kun overraske.
Sidste sæson brød Bolton dog lidt af en indbyrdes forbandelse, da de d. 24/4 hentede alle tre point, hvilket Arsenal have formået otte kampe i træk forinden. Det var dog på hjemmebane, at den sejr kom i hus, og som nævnt i indledningen, har en udebanesejr lidt lange udsigter.

PL-formkurve, Arsenal:U-T-T-V-T
PL-formkurve, Bolton:V-T-T-T-T

Seneste fem indbyrdes:
24/04/2011: Bolton – Arsenal 2-1

11/09/2010: Arsenal – Bolton 4-1
20/01/2010: Arsenal – Bolton 4-2

17/01/2010: Bolton – Arsenal 0-2
10/01/2009: Arsenal – Bolton 1-0

Historisk: 50 – 31 – 35.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Arsenal: Yossi Benayoun (S), Abou Diaby (S), Sébastien Squillaci (S), Thomas Vermalen (S), Jack Wilshere (S), Thomas Rosicky (T), Bacary Sagna (T).

Bolton: Marcos Alonso (S), Sean Davis (S), Chung-Yong Lee (S), Tyrone Mears (S), Sam Ricketts (S).
Forventede startopstillinger:
Arsenal: Szczęsny - Sagna, Mertersacker, Koscielny, Santos - Song, Arteta, Arshavin, Ramsey, Gervinho - Van Persie.

Bolton: Jaaskelainen - Boyata, Cahill, Knight, Robinson - Reo-Coker, Pratley, Tuncay, Petrov - N’Gog, K Davies.
Hold øje med: Arsenals Ramsey – Midtbanespilleren er i fokus, da Wilshere er ude et stykke tid med en skade. Boltons Tuncay – Den til tider flamboyante spiller har før vist opfindsomhed på banen, og der vil i den grad blive brug for ”ud af boksen-tænkning” på lørdag.

Redaktionens bud: 3-1. Der opstår lynch-stemning blandt Arsenals fans, hvis ikke denne kamp bliver vundet. Bolton er så tilpas ringe, at det muligvis kan ende med mere end en enkelt kasse.