torsdag den 18. august 2011

Arsenal - Liverpool 20/8 - 2011

Lørdag kl. 13.45

Sommerens transfers:
Arsenal:

Ind: Alex Oxlade-Chamberlain (Southampton), Gervinho (Lille), Jon Toral, Hector Bellerin (Begge fra Barcelona), Carl Jenkinson (Charlton)
Ud: Gael Clichy (Manchester City), Jay Emmanuel-Thomas (Ipswich) Denilson (Sao Paulo, lån), Roarie Deacon (Sunderland), Cesc Fàbregas (Barcelona), Emmanuel Eboué (Galatasaray).

Liverpool:
Ind:  Stewart Downing (Aston Villa), Jordan Henderson (Sunderland), Charlie Adam (Blackpool), Alexander Doni (Roma), José Enrique (Newcastle).

Ud: Paul Konchesky (Leicester), Chris Mavinga (Rennes), Tom Ince (Blackpool), Gerado Bruna (Blackpool) og Milan Jovanović (Anderlecht), Daniel Ayala (Norwich).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sæsonens første topopgør bliver mellem to klubber, som kæmper hårdt for at hænge på i Englands ”Big Four”. Liverpool har ikke vundet i de seneste otte ligakampe mod Arsenal, så Arsemal har grund til at være optimistiske, selvom man i den forgange uge sagde farvel  til Fàbregas.
Efter det allerede kom frem fredag, at Barcelona og Arsenal var blevet enige, blev det først offentliggjort mandag. Arsenals fans må selvfølgelig være knuste over at have mistet deres bedste spiller og kaptajn, men på den anden side også lidt lettede over, at det nu er ovre. Nu afventer man, hvad der sker med Nasri, men uanset om han bliver eller ej, må man forvente, at der bliver hentet minimum én erstatning for Fàbregas-pengene. Efter en målløs premiere mod Newcastle, hvor Arsenal aldrig formåede at blive helt farlige, er man nu hårdt ramt af nyindkøbet Gervinhos røde kort, efter han slog til Barton. At Songs tackling mod selvsamme Barton så i løbet af ugen også er blevet takseret med tre spilledages karantæne har bestemt ikke gjort det nemmere for manager Wenger, når han skal vælge de startende elleve på lørdag.

Liverpool startede den nye sæson som lyn og torden, og det tog dem fem minutter at få tilkæmpet sig spillets største chance. Suárez, som selv havde fået straffet, brændte dog, og Liverpool missede chancen for en drømmestart. Skaden blev dog gjort god igen af Suárez, der scorede på oplæg fra Adam 6 minutter senere. Resten af halvlegen spillede Liverpool flot, men måtte nøjes med 1-0 ved pausen. Det var et helt andet billede i anden halvleg. Liverpool gearede ned, og lod Sunderland tage over og måtte nøjes med 1-1 i en kamp, de lige så godt kunne have tabt. Liverpool gav debut til Enrique, som man havde hentet i Newcastle to dage forinden, og han efterlod et godt indtryk. De andre debutanter Adam, Henderson og Downing spillede også alle en god første halvleg, men faldt alle i anden halvleg sammen med resten af holdet. Så spændende bliver det at se, om Dalglish blander kortene, og om det er holdet fra første eller anden halvleg, vi får at se på Emirates.
PL-formkurve, Arsenal: U----

PL-formkurve, Liverpool: U----

Seneste fem indbyrdes:
17/04/2011: Arsenal – Liverpool 1-1 

15/08/2010: Liverpool – Arsenal 1-1

10/02/2010: Arsenal – Liverpool 1-0
13/12/2009: Liverpool – Arsenal 1-2

21/04/2009: Liverpool –Arsenal 4-4

Historisk: 60 – 46 – 68.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:
Arsenal: Diaby (S), Wilshere (S), Nasri (S), Gervinho (K), Song (K).  

Liverpool: Gerrard (S), Skrtel  (S), Johnson (T).

Forventede startopstillinger:
Arsenal: Szczęsny - Sagna, Koscielny, Vermaelen, Gibbs - Frimpong, Ramsey, Rosicky, Arshavin, Walcott - Van Persie.

Liverpool:
Reina - Flanagan, Carragher, Agger, Enrique - Adam, Lucas, Henderson, Downing - Suárez, Carroll.

Hold øje med:
Arsenals Van Persie – Den nye kaptajn skal gå forrest, og det skal helst ske via mål mod Liverpool. Liverpools Downing – Den nye kant havde en flot debut og var tæt på at score. Nu skal han performe på en af de største scener i England.

Redaktionens bud:  0-1. Liverpool er som regel gode mod ”Big Four”, og selvom Liverpool ikke har slået Arsenal i ligasammenhæng siden 2009, så er Arsenal hårdt ramt af skader, karantæner og kaptajn Fàbregas´ afgang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar