torsdag den 18. august 2011

Chelsea – West Bromwich 20/8 - 2011

Lørdag kl. 18.30

Sommerens transfers:
Chelsea:

Ind: Thibaut Courtois (Racing Genk), Oriol Romeu (Barcelona), Romelu Lukaku (Anderlecht).
Ud: Yuri Zhirkov (Anzhi Makhachkala), Jan Šebek (Baumit Jablonec), Michael Mancienne (Hamburg), Jacopo Sala (Hamburg), Gökan Töre (Hamburg), Jack Cork (Southampton).  

WBA:
Ind: Ben Foster (Birmingham), Gareth McAuley (Ipswich), Márton Fülöp (Ipswich), Billy Jones (Preston), Shane Long (Reading), Zoltan Gera (Fulham).

Ud: Scott Carson (Bursaspor), Ryan Allsop (Millwall), Gianni Zuiverloon (Mallorca), Borja Valero (Villarreal).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

West Bromwich skal ikke kigge I statistiken, inden de lørdag aften skal en tur på Stamford Bridge. De har nemlig aldrig fået point mod Chelsea i Premier Leagues levetid. Chelsea kom dog ikke godt fra start mod Stoke, og Villas-Boas skal måske stadig bruge tid til at køre sit system ind, så måske er det WBAs chance.
Chelsea fik ikke den start de havde håbet på med 0-0 ude mod Stoke på trods af, det ikke er det nemmeste sted i England at hente tre point. Spillet fungerede ikke helt for Villas-Boas udvalgte i første halvleg, men anden halvleg gav et bedre indtryk. Bolden ville dog ikke ind på trods af en del chancer. Udgangsformationen mindede meget om den, vi har set under Ancelotti, så det bliver spændende at se, om dét og spillestilen ændrer sig, i takt med at portugiseren får sat sit aftryk på holdet. I den forgange uge har han så fået tilføjet sit første storindkøb i form af det belgiske supertalent, Romelu Lukaku. Han spiller dog samme position som Torres og Drogba, så det bliver spændende at se, om han er tiltænkt spilletid fra starten af sin Chelsea-karriere. Knægten er kun 18 år, men har allerede 9 landskampe under bæltet plus masser af kampe for Anderlecht. Villas-Boas fik dog en dårlig nyhed torsdag, da Čech pådrog sig en knæskade, der holder den stærke keeper ude i en måned.

West Bromwich var kun ni minutter, plus det løse, fra at sikre sig en god start på sæsonen, mod de regerende mestre, men et uheldigt selvmål  af Steven Reid ændrede på det, og nu starter Roy Hodgson og co. sæsonen med et rundt nul. Der var ellers gode takter fra WBA gennem kampen, der lignede det samme effektive og godt organiserede hold, som de blev, efter Hodgson kom til i februar. De fik da også kæmpet sig tilbage i kampen på et mål af debutanten Shane Long efter at være kommet bagud tidligt i kampen, og det var endda uden sidste sæsons store profil Odemwingie, som WBA stadig kæmper med at få klar til kampen på Stamford Bridge. Ellers er der ikke meget, der tyder på de store ændringer, og vi vil igen se et WBA hold, som bliver svære at score imod, og kender deres besøgstid. Så hvis Roy Hodgson får sat tropperne rigtigt op, kan den kedelige stime blive brudt lørdag aften.
PL-formkurve, Chelsea: U----

PL-formkurve, WBA: T----

Seneste fem indbyrdes:
16/04/2011: WBA – Chelsea 1-3 


14/08/2010: Chelsea –WBA 6-0

26/12/2008: Chelsea – WBA 2-0
15/11/2008: WBA – Chelsea 0-3

04/03/2006: WBA – Chelsea 1-2

Historisk: 48 – 27 – 35.

Skader, Tvivlsomme og karantæner:

Chelsea: Essien (S), Cech (S), Luiz (T), Bertrand (T), Sturridge (K).


WBA: McAuley (T), Mulumbu (T), Odemwingie (T), Reid (T), Thomas (T) og Gera (K).

Forventede startopstillinger:
Chelsea:
Hilario - Bosingwa, Alex, Terry, Cole - Ramires, Mikel, Lampard - Kalou, Torres, Malouda.

WBA: Foster - Jara, Tamas, Olsson, Shorey - Brunt, Mulumbu, Scharner, Morrison, Tchoyi – Long.


Hold øje med:
Chelseas Lukaku – Hvis vi får ham at se, så bliver det formentlig fra bænken, men hvis Chelsea ikke kan få hul på bylden, så får supertalentet måske allerede debut lørdag. WBAs Foster –  Genvalg fra sidste uge. Den nye keeper i klubben får helt sikkert en travl dag på kontoret, og endnu en stor præstation er krævet.

Redaktionens bud:  2-0. Chelsea er bare bedre, men det bliver ikke nogen ”walkover”, så der skal arbejdes for sejren.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar