torsdag den 11. august 2011

Liverpool – Sunderland 13/8 - 2011

Kampen spilles lørdag kl. 16.00. og vises direkte på 6 ´eren.

Sommerens transfers:
Liverpool:

Ind:  Stewart Downing (Aston Villa), Jordan Henderson (Sunderland), Charlie Adam (Blackpool) og Alexander Doni (Roma)

Ud: Paul Konchesky (Leicester), Chris Mavinga (Rennes), Tom Ince (Blackpool), Gerado Bruna (Blackpool) og Milan Jovanović (Anderlecht)

Sunderland:
Ind: Connor Wickham (Ipswich), Craig Gardner (Birmingham), Wes Brown, John O'Shea (Begge fra Manchester United), Ahmed Elmohamady (ENPPI), Wong-Don Ji (Chunnam Dragons), David Vaughan (Blackpool), Sebastian Larsson (Birmingham), Keiren Westwood (Coventry), Roarie Deacon (Arsenal) og James McClean (Derry City)

Ud: Jordan Henderson (Liverpool), Steed Malbranque (St Etienne), Cristian Riveros (Kayserispor, lån), George McCartney (West Ham, lån) og Boudewijn Zenden (Fritstillet)

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er udsigt til et væld af debutanter på banen og en spændende kamp, når Anfield på lørdag åbner for premieren mellem Liverpool og Sunderland.
En travl sommer for de to klubber på transfermarkedet er, næsten ovre og fansene fra de to hold kan allerede begynde at glæde sig til, at se et par af deres nye spillere på lørdag. Sidste sæsons møde på Anfield endte 2-2, hvilket Sunderland sikkert godt vil sælge den for igen, men begge hold har, kombineret med de premiere-nerver der altid vil være, en masse nye spillere der skal spilles ind, så reelt set kan kampen gå begge veje.

Meget er sket i Liverpool det sidste års tid. Efter et skandaløst efterår med Roy Hodgson ved roret, og et par ejere der virkede mere interesserede i at hive penge ud af klubben end at tilføre den noget, har klublegenden Kenny Dalglish og en ny amerikansk ejer, givet de røde fans fra Merseyside noget at tro på igen.

En rigtig flot forårssæson, og med en mindre oprydning henover sommeren, skulle Dalglish så mere eller mindre have den trup han gerne ville. I skrivende stund ser det ud til, at Liverpool er blevet enige med Newcastle om et køb af venstrebacken José Enrique. Så forventingerne er høje blandt fansene, og den officielle ambition fra klubbens side, er da også at bryde tilbage ind i "The Big Four".  Så klubben har haft spenderebukserne på. Med en strategi om at købe yngre spillere og helst spillere der har bevist deres værd i Premier League har klubben betalt hvad der blev forlangt. Den mindst chokerende transfer var vel Charlie Adam. Dalglish ville allerede have sin landsmand i januarvinduet, men Blackpool ville ikke sælge deres guldfrø i kampen om at redde livet i den bedste række. De klarede ikke frisag, så det  ændrede helt naturligt på situationen, og han blev blev præsenteret som sommerens andet indkøb. Derfor er det mere eller mindre et helt nyt hold Liverpool sender på banen i premieren. Liverpool har de seneste sæsoner ofte haft svært ved at vinde de kampe, som de på papiret  "skulle" vinde så presset er på Liverpool for at bevare den optimisme der er blandt fansene, med en sejr.
Sunderland sluttede sidste sæson på en hæderlig 10. plads. så for anden sæson i træk forbedrede de deres slutplacering med 3 pladser. De lagde dog rigtig flot ud i efteråret, og gik lidt mere ned i foråret. Hovedsagligt pga. salget af klubbens superstjerne Darren Bent i januarvinduet til Aston Villa. Dette på trods af at man i forvejen havde hentet Ghanas VM profil Asamoah Gyan, men han havde ikke helt samme antal mål under bæltet som Bent, selvom han sluttede sæsonen på 10 ligatræffere, hvilket jo bestemt er godkendt for en Premier League-debutant. I løbet af sommeren har der også været gang i svingdørene i Sunderland. Foruden man sikkert havde en del £ tilbage fra Darren Bent-handlen, så startede Sunderland sommeren med at sælge Jordan Henderson til netop Liverpool, så der var base for oprustning. Den er så kommet hovedsagligt i form af angrebs stortalentet Connor Wickham, som Sunderland har hentet foran mange af de største engelske klubber i Ipswich. Udover midtbane duoen fra Birmingham: Craig Gardner og svenske Sebastian Larsson, så tog Bruce også på et forsvarsindkøb hos sin tidligere klub, Manchester United, og hentede de rutinerede John O'Shea og Wes Brown. Så de nordengelske fans har god grund til at være optimistiske angående deres nye trup. Steve Bruces drenge har dog ikke haft den bedste optakt til sæsonen, hvilket betyder at en lang række profiler må tage plads på sidelinien på lørdag, men også at der højst sandsynligt vil være at et par debutanter der brænder for at vise deres værd for deres nye fans. Så det bliver et tændt Sunderland-hold der kommer på banen.

PL-formkurve, Liverpool: - - - - -
PL-formkurve, Sunderland: - - - - -

Seneste fem indbyrdes:
20/03/2011: Sunderland  - Liverpool 0 - 2

25/09/2010: Liverpool – Sunderland 2 - 2
28/03/2010: Liverpool – Sunderland 3 – 0

17/10/2009: Sunderland – Liverpool 1 – 0
03/03/2009: Liverpool – Sunderland 2 – 0

Historisk: 66 - 32 – 50.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Liverpool: Gerrard (S), Johnson (T), Skrtel (T) og Suarez (T).

Sunderland: Angeleri (S), Campbell (S), O’Shea (S), Meyler (S), Gordon (S) og Richardson (T).
Forventede startopstillinger:
Liverpool: Reina - Kelly, Carragher, Agger, Aurelio - Adam, Lucas - Kuyt, Henderson, Downing – Carroll.

Sunderland: Mignolet - Elmohamady, Ferdinand, Brown, Bardsley - Colback, Cattermole, Gardner, Larsson, Sessegnon – Gyan.
Hold øje med: Liverpools Adam - Skotten blev endelig Liverpool-spiller, og i sin debut på Anfield skal han erstatte Gerrard, en chance for at blive elsket fra dag 1.

Sunderlands Gardner - Den nye mand kommer højst sandsynligt på overarbejde på den centrale midtbane, hvilket også er én af hans styrker.
Redaktionens bud: 2-0. Vi tror, Liverpool trækker det længste strå i denne kamp. På trods af de ikke ligefrem har været forrygende i optakten, så er de stadig stærkere end Sunderland, spiller-for-spiller, og med fansene i ryggen vil Sunderland formentlig komme under pres det meste af kampen. Får Liverpool derimod ikke udnyttet det forventede pres, så er kampen åben, og alt kan ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar