fredag den 26. august 2011

Manchester United - Arsenal 28/08 – 2011

Sommerens transfers:

Søndag kl. 17.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Manchester United:  

Ind: Ashley Young (Aston Villa), David De Gea (Atlético Madrid), Phil Jones (Blackburn).
Ud: Joe Dudgeon (Hull), Corry Evans (Hull), Gabriel Obertan (Newcastle), Nicky Ajose (Peterborough), Wes Brown (Sunderland), John O´Shea (Sunderland).

Arsenal:
Ind: Alex Oxlade-Chamberlain (Southampton), Gervinho (Lille), Jon Toral, Hector Bellerin (Begge fra Barcelona), Carl Jenkinson (Charlton), Joel Campbell (Saprissa).

Ud: Gael Clichy (Manchester City), Jay Emmanuel-Thomas (Ipswich) Denilson (Sao Paulo, lån), Roarie Deacon (Sunderland), Cesc Fàbregas (Barcelona), Emmanuel Eboué (Galatasaray), Samir Nasri (Manchester City).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Der er en klassik lækkerbisken på programmet, når United søndag tager i mod Arsenal. Umiddelbart får gæsterne deres sag for uden profilerne Fàbregas og Nasri.

United er kommet godt fra start med to sejre. Specielt anden halvlegen fra sidste weekend mod Tottenham så imponerende ud. Godt nok lignede Spurs i perioder et meget træt og usammenspillet hold, men ikke desto mindre er helhedsindtrykket af De røde djævles præstation i dén grad godkendt.
Rooney ser ud til at være på plads mentalt og har med to scoringer allerede sat sit præg på åbningen af sæsonen. Danny Welbeck har fået chancen fra start i begge kampe, og sidste weekend kvitterede han med et flot hovedstødsmål og en glimrende assist. Hernández ser ud til at være kommet sig over sin hjernerystelse, og Ferguson er derfor ganske godt udstyret i offensiven, hvor også Ashley Young  har meldt sin ankomst. I forsvaret klarede Jones, Evans og Smalling kampen mod Tottenham glimrende, og selvom Ferdinand muligvis kan få en rolle mod Arsenal, ser situationen ikke helt skidt i den bagerste række i tilfælde af hans fravær. Hvis United skal stoppes, skal der en toppræstation til, og spørgsmålet er, om Arsenal i øjeblikket er i stand til at levere sådan en.

Samir Nasri skrev onsdag under på en kontrakt med pengemændene fra Manchester City, der nu råder over en lille hær af verdensstjerner. Det gør The Gunners til gengæld ikke nu, hvor både Fàbregas og Nasri har forladt klubben. Den kommende tid bringer derfor et gigantisk pres på skuldrende af holdets kaptajn, Robin van Persie, der i den grad skal finde formen for at inspirere sit hold til en række gode præstationer. Både Gervinho, Frimpong og Song sidder ude med karantæner og er derfor ikke i stand til at hjælpe holdet, og skader til Wilshere og Diaby hælper ikke yderligere.
Forud for søndagens opgør står Arsenal lidt usikkert placeret, men onsdag kom kvalifikationen til Champions League-gruppespillet hus mod Udinese, og dét resultat kan være med til at sparke den fornødne selvtillid ind på holdet. Det er før set, at både form og andre faktorer msiter deres værdi, når der er klassiske opgør på spil i ligaen. Den bagvelligende historie har det med at motivere spillerne på en hel anden måde end ellers, og den nuværende Arsenal-trup bliver nødt til at stå sammen, hvis de skal hente point mod United.

PL-formkurve, United: V-V - - -
PL-formkurve, Arsenal: T-U - - -

Seneste fem indbyrdes:
01/05/2011: Arsenal – Man United 1-0

13/12/2010: Man United – Arsenal 1-0
31/01/2010: Arsenal – Man United 1-3

29/08/2009: Man United – Arsenal 2-1
16/05/2009: Man United – Arsenal 0-0

Historisk: 75 – 42 – 57.
Skader, tvivlsomme og karantæner:

Man United: Rafael (S), Rio Ferdinand (T), Darren Fletcher (S), Michael  Owen (T), Luis Antonio Valencia (S), Nemanja Vidić (S).
Arsenal: Abou Diaby (S), Emmanuel Frimpong (K), Gervinho (K), Kieran Gibbs (S), Laurent Koscielny (T), Alexandre Song (K), Sèbastien Squillaci (T), Jack Wilshere (S).

Forventede startopstillinger:
Man United: De Gea - Smalling, Jones, Evans, Evra - Nani, Anderson, Cleverley, Young - Rooney, Welbeck.

Arsenal: Szczęsny - Jenkinson, Djourou, Vermaelen, Sagna - Rosicky, Ramsey, Arshavin, Walcott - Van Persie, Chamakh.
Hold øje med: Uniteds Wayne Rooney – To mål i sæsonens to første kampe vidner om en spiller med stor selvtillid, der nemt kan få en hovedrolle på søndag. Arsenals Robin van Persie – Som nævnt er hollænderen presset til at yde sit bedste, da han med sin nyvundne kaptajn-rolle skal være den, som går forrest.

Redaktionens bud: 3-1. Det er interessant at bemærke, at de to hold kun har spillet uafgjort to gange ud af deres seneste ti møder. United ser skarpe ud pt. og situationen omkring The Gunners er ikke just stabil i øjeblikket.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar