torsdag den 11. august 2011

Blackburn – Wolverhampton 13/8 - 2011

Lørdag kl. 16. 00

Sommerens transfers:
Blackburn:  
Ind: Myles Anderson (Aberdeen), David Goodwillie (Dundee United), Radosav Petrović (Partizan).

Ud: Phil Jones (Manchester United), Frank Fielding (Derby).
Wolverhampton:
Ind: Dorus de Vries (Swansea), Jamie O´Hara (Tottenham).

Ud: Greg Halford (Portsmouth).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Både Blackburn og Wolverhampton endte i den nervepirrende nedrykningskamp sidste sæson, men sluttede som bekendt på den rigtige side af stregen. 39 sejre til Rovers og 36 til Wolves siger den indbyrdes statistik, og et tæt opgør ligger i kortene.

Inden sidste sæsons afgørende spillerunde havde Blackburn kun vundet tre gange på udebane hele sæsonen. Modstanderen i den meget afgørende kamp var netop Wolverhampton, der på Molineux skulle forsøge at hente tre vitale point. Allan Shearers tidligere arbejdsgiver formåede dog at hive en flot 3-2 sejr hjem, men grundet de andre afgørende kampe endte det resultat ikke med at få konsekvenser for Wolves.

Begge mandskaber er i besiddelse af mildest talt ringe evner, når det gælder udebaneform, og hvis den kommende sæson skal byde på mere positive takter, kommer det til at betyde, at den generelle form skal strammes gevaldigt op. 

Blackburn er inde i en omskiftelig fase, da klubben sidste sæson blev opkøbt af interesser fra Indien. Klubben har bebudet oprustning, men intet er for alvor sket endnu.  Det skal blive spændende at følge, om klubben lander et eller flere ”store” navne, inden transfervinduet lukker. Kort som Salgado, Samba, Dunn, N´Zonzi og Kalinić vidner dog allerede om en fin trup, der kan hente tre point hjem.

Wolverhampton har markeret sig ved at hente Jamie O´Hara i Tottenham. Den 24-årige midtbanespiller har de sidste mange sæsoner været på udlån fra  London-klubben, og sidste sæson var det netop Wolves, der nød godt af lejesvendens evner. Det blev godt nok kun til 14 optrædender for Ulvene, men O´Hara har i glimt vist stort potentiale, og han er bestemt en af de mere interessante spillere i truppen. 

PL-formkurve, Blackburn:-----

PL-formkurve, Wolverhampton:-----

Seneste fem indbyrdes:
22/05/2011: Wolverhampton – Blackburn 2-3

04/12/2010: Blackburn – Wolverhampton 3-0

24/04/2010: Wolverhampton – Blackburn 1-1

12/09/2009: Blackburn – Wolverhampton 3-1

07/01/2004: Wolverhampton – Blackburn 2-2

Historisk: 35 - 19 – 32.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Blackburn: Ryan Nelsen (T), Christopher Samba (T).
Wolverhampton: Kevin Doyle (T), Sylvain Ebanks-Blake (T), David Edwards (S), Kevin Foley (T), Adlène Guédioura (S), Michael Kightly (T), Sam Vokes (S).

Forventede startopstillinger:
Blackburn: Robinson - Emerton, Hanley, Givet, Olsson - Hoilett, Nzonzi, Dunn, Pedersen, Formica – Roberts.
Wolverhampton: Hennessey -Zubar, Berra, Johnson, Elokobi - Hunt, Henry, O’Hara, Jarvis - Doyle, Fletcher.

Hold øje med: Blackburns David Dunn – Midtbanespilleren nærmer sig de 200 kampe for Blackburn og har før vist sig som en afgørende brik. Wolverhamptons Jamie O´Hara – Nyindkøbet vil ud og vise fra start, at han trykt kan tildeles en førsteholdsplads resten af sæsonen.

Redaktionens bud: 2-2. Det vil se godt ud med en sejr fra start, men ingen af de to mandskaber ønsker at genopleve sidste sæsons fornemmelse af fiasko. Begge klubber kan dog finde netmaskerne på en god dag, og en lidt optimistisk 2-2´er bliver derfor budet herfra.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar