torsdag den 11. august 2011

Manchester City – Swansea 15/8 - 2011



Mandag kl. 21.00. Kampen kan følges direkte på 6´eren.

Sommerens transfers:

Manchester City:

Ind: Costel Pantilimon (Politehnica Timişoara), Stefan Savić (Partizan), Sergio Agüero (Atlético Madrid), Gaël Glichy (Arsenal).

Ud: Shay Given (Aston Villa), Jérôme Boateng (Bayern München), Shaleum Logan (Brentford), James Poole (Hartlepool), Jô (Internacional), Scott Kay (Macclesfield), Tom Skogsrud (Rangers), Kim Skogsrud (Rangers), Adrew Tutte (Rochdale).

Swansea:

Ind: Michel Vorm (Utrecht), Steven Caulker (Tottenham), Wayne Routledge (Newcastle), Leroy Lita (Middelsbrough), José Moreira (Benfica).

Ud: Darren Pratley (Bolton), Dorus de Vries (Wolverhampton).

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Stjernerne fra Manchester City tager lørdag mod oprykkerne fra Swansea, der ikke har megen erfaring, når det kommer til at spille i den bedste engelske række.

Lad al snak om Mario Balotellis eskapader forstumme. Den kontroversielle angriber har trukket nok overskrifter hidtil, og han indgår nu i en spændende, men presset angriberkabale. Roberto Mancini har indtil nu valgt at spille med én angriber på toppen, men med Tévez, Balotelli, Džeko og nytilkomne Agüero i truppen, er det svært at se, hvordan det spilsystem skal fungere.

På trods af diverse problematikker vedr. Carlos Tévez ligner han stadig en fuldblods City-spiller, og hans præstationer indtil videre i den lyseblå retfærdiggør vel ganske fint hans tilstedeværelse. Om Mancini vælger at lægge en makker op ved siden af ”El Apache” – og i så fald hvem - må tiden vise. Truppen som helhed ser stærk ud, og hvis holdet kan fortsætte den flotte formkurve fra slutningen af sidste sæson, får de resterende Premier League-mandskaber deres at se til. Mancini råder over en fin kombination af styrke, teknik og flair, og det må forventes, at City i år bliver at finde i mesterskabskampen.

Swansea spillede i den bedste engelske række mellem 1981 og 1983, men har ikke siden været en del af det fornemme selskab. Debuten i Premier League kan ende med at blive en hård en af slagsen, men der er blevet investeret ganske fint i sommerpausen i forsøget på at skabe en breddere og mere kampdygtig trup. Wayne Routledge har sin del af Premier League-erfaring, og sammen med Scott Sinclair og Luke Moore, skal han være med til at hæve niveauet.

Swansea sikrede oprykningen via playoff-pladserne i The Championship, og må derfor forventes at være det svageste af oprykkerholdene. Udover de nævnte tre offensive spillere, råder truppen også over en maskine af en centerforsvarer. 26-årige Ashley Errol Williams har grundet skadesproblemer på holdet dækket positionen på midtbanen i flere omgange, men han er som udgangspunkt forsvarer. Hos Swansea har han trukket flere overskrifter, bl.a. da han spillede 106 kampe i streg mellem 2008 og 2010. Ved slutningen af sidste sæson var det kun for at spare kræfter, at han ikke havde spillet hver eneste kamp tre sæsoner i streg! Han står noteret for 10 mål i 141 kampe, og må betegnes som en af holdets mest markante spillere.

Kampen mod Manchester City er langt fra det nemmeste udlæg, men en sådan kamp fordrer 100 procent pres på værterne, mens gæsterne kan spille væsentligt mere frit. Det vil være rundens måske største overraskelse, hvis Swansea kan hente point mod City, men det er åbningsrunden, og alt kan ske.

PL-formkurve, Manchester City:-----

PL-formkurve, Swansea:-----

Seneste fem indbyrdes:

Vi skal helt tilbage til sæsonen 1983/1984 for at finde de to holds seneste møde. Her vandt City på udebane med 2-0-

Historisk: 12 – 2 – 6.

Skader, tvivlsomme og karantæner:

Manchester City: Sergio Agüero (T), Kolo Touré (K), Carlos Tévez (T).

Swansea: Ferry Bodde (T), Garry Monk (T), Neil Taylor (K).

Forventede startopstillinger:

Manchester City: Hart - Richards, Kompany, Lescott, Clichy - De Jong, Barry - Silva, Y Toure, Balotelli - Dzeko.

Swansea: Vorm -Rangel, Caulker, Williams, Tate - Britton, Agustien, Dobbie - Dyer, Sinclair, Graham.

Hold øje med: Citys David Silva – hvis spanieren kan fortsætte sin playmaker-tjans, kan han ende med at blive en af ligaens vigtigste spillere. Swanseas Ashley Williams – som nævnt ovenfor er det en solid herre, vi har med at gøre, og fra bagerste række skal han være med til at danne rygrad på holdet.

Redaktionens bud: 3-1. Mancinis drenge er for stor en mundfuld for oprykkerne, og en 3-1´er bliver buddet herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar