fredag den 14. oktober 2011

Norwich (9) – Swansea (10) – 15/10 2011

Lørdag kl. 16.00

’The Canaries’ tager imod et andet oprykkerhold, når Swansea kommer på besøg. Begge hold har fået en god start på livet i den bedste engelske række og vil uden tvivl være sultne efter mere succes. Det lover for en god og spændende kamp, trods det er ikke er de store verdensstjerner, der kommer til at pryde holdkortene.
Efter sidste rundes svære udekamp mod de forsvarende mestre fra Manchester United, venter der i denne weekend en noget mere overkommelig opgave for Norwich-spillerne. Trods nederlaget på Old Trafford viste de til tider gode takter og holdte fast i deres ene point til midten af anden halvleg. I de to forrige runder er det blevet til flotte sejre mod Bolton hjemme og Sunderland ude på hhv. 4-1 og 1-0, og det er også en af grundene til, at de er favoritter hos bookmakerne til weekendens opgør hjemme på Carrow Road.

En anden grund er Swanseas alt andet end stærke udebaneform. De har endnu ikke høstet point uden for Wales, og deres udebanekampagne i indeværende sæson har kun båret på en enkel scoring. Til gengæld har nyindkøbte keeper Michel Worm været nede og hive bolden ud af nettet hele ni gange, i de tre kampe de har spillet på fremmed græs. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at de tre modstandere Swansea har besøgt i denne sæson er Manchester City, Arsenal og Chelsea. Derfor må Swansea-manager Brendan Rodgers se turen til det østlige England som en gylden mulighed for endelig at få ført lidt point ind på udebanekontoen.
PL-formkurve, Norwich: T-V-V-T-T

PL-formkurve, Swansea: V-T-V-T-U

Seneste fem indbyrdes:
Holdene har kun mødt hinanden fire gange i ligasammenhæng siden 1983.

07/04/2011: Swansea – Norwich 3-0
21/08/2010: Norwich – Swansea 2-0

11/04/2009: Swansea – Norwich 2-1
15/11/2008: Norwich – Swansea 2-3

Historisk: 17 – 8 – 20

Skader, tvivlsomme og karantæner:

Norwich:  Daniel Ayala (S), James Vaughan (S), Elliot Ward (T), Zak Whitbread (T).

Swansea: Kemy Agustien (S), Ferry Bodde (S), Steven Caulker (S), Alan Tate (S).

Forventede startopstillinger:
Norwich: Ruddy - Naughton, Martin, Barnett, Tierney – Bennett, Fox, Johnson, Pilkington – Hoolahan, Morison.

Swansea: Vorm – Rangel, Monk, Williams, Taylor – Dyer, Gower, Allen, Sinclair, Routledge – Graham.

Hold øje med: Norwichs Hoolahan – En vigtig brik i den chanceskabende del af Norwich spil, og hans evne til at sætte andre spillere i scene kan blive afgørende.

Swanseas Routledge og Graham – Routledge har efterhånden masser af PL-erfaring og ser ud til at passe godt sammen med Dyer og Sinclair på midtbanen, og gjorde god figur i sidste runde imod Stoke. Rekordindkøbet Graham blev topscorer i The Championship sidste sæson, og med sin første Swansea-kasse i sidste runde mod Stoke kan han sagtens ligne en, der kan få en afgørende rolle.

Redaktionens bud: 2-2. Vi forudser en tæt og underholdende affære, uden en klar favorit.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar