fredag den 21. oktober 2011

Verdens bedste liga - De to bedste hold mødes i lokalderbyet i Manchester


* Kunne du tænke dig at vinde en officiel Premier League-trøje? Så læs med i bunden af denne artikel.

*”Sommerens transferoverblik” findes i arkivet under september.
*Denne uges staldtips findes øverst ude til højre i arkivet.

8. Spillerunde 22/10 – 23/10 – 2011
Intensiteten fortsætter i denne weekend med spændende og ’giftige’ opgør i rundens pakke, der nemt kan vende op og ned på balancen og stillingen i Premier League. Mest notabelt finder vi selvfølgelig det drabelige opgør om førstepladsen – og håneretten i Manchester, kampen mellem United og City. Alles øjne vil være rettet mod Old Trafford søndag eftermiddag.

Manchester er ikke det eneste sted, der huser et lokalderby i denne weekend. Birminghams to bedste hold tørner sammen, når Villa tager imod rivalerne fra West Bromwich, og i det vestlige London tager oprykkerne fra Queens Park Rangers imod vicemestrene fra Chelsea. Stoke tager en tur til Emirates Stadium og besøger Arsenal, når to vidt forskellige fodboldfilosofier mødes, i hvad der kun kan blive et interessant opgør.
Bendtner og Sunderland skal ud i en hård bundkamp, når de lørdag tager til Bolton, der kommer med en dugfrisk sejr i hånden. 

Kampprogram for 8. spillerunde:

Lørdag 22/10-’11
Wolverhampton - Swansea (6'eren)
Aston Villa - West Bromwich
Bolton - Sunderland  (6'eren)           
Newcastle - Wigan
Liverpool – Norwich (6'eren)

Søndag 23/10-‘11
Arsenal - Stoke
Fulham - Everton
Manchester United - Manchester City (6'eren)
Blackburn - Tottenham
Queens Park Rangers – Chelsea (6'eren)

*Fra og med denne uges runde (1/10-2011) og frem til sommerferien kører Stoppestedet en af landets mest lukrative konkurrencer. Vi sætter en Premer League-trøje på højkant, og det eneste du skal gøre er, at gå ind på vores Facebook-gruppe (http://www.facebook.com/pages/PL-Stoppestedet/264578743552517) og poste dit bud på den pågældende rundes kampe. Fredag formiddag poster vi hver uge rundens optakter og lægger en besked på Facebook. Dit bud skal gives i kommentarfeltet til denne besked. Det er UDFALDET, der er afgørende, men vi ser gerne ciffertips i tilfælde af et uafgjort resultat til sommer. Eventuelle spørgsmål stilles ligeledes på Facebook.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar