fredag den 9. september 2011

Manchester City – Wigan 10/09-2011

Lørdag kl. 16.00

Sommerens transfers:
Man City:  

Ind: Costel Pantilimon (Politehnica Timişoara), Stefan Savić (Partizan), Sergio Agüero (Atlético Madrid), Gaël Glichy (Arsenal), Owen Hargreaves (Man Utd), Samir Nasri (Arsenal).
Ud: Shay Given (Aston Villa), Jérôme Boateng (Bayern München), Shaleum Logan (Brentford), James Poole (Hartlepool), Jô (Internacional), Scott Kay (Macclesfield), Tom Skogsrud (Rangers), Kim Skogsrud (Rangers), Adrew Tutte (Rochdale), Craig Bellamy (Liverpool), Shaun Wright-Phillips (Queens Park Rangers), Roque Santa Cruz (Betis-lån), Emmanuel Adebayor (Tottenham-lån).

Wigan:
Ind: Ali Al-Habsi (Bolton), David Jones (fri), Nouha Dicko (fri), Albert Crusat (Almería), Shaun Maloney (Celtic), David Jones (Wolverhampton), Nouha Dicko (fri).

Ud: Charles N´Zogbia (Aston Villa), Steven Caldwell (Birmingham), Antonio Amaya (Real Betis).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Højtflyvende Manchester City skal på eget græs forsøge at sikre tre ”nemme” point mod Wigan, der stadigvæk har deres første nederlag til gode.
Projekt-City har set ganske frygtindgydende ud indtil videre denne sæson. Udover at spillere som Džeko og Agüero har startet sæsonen flot ud, har vi været vidner til en trup, der ser ud til at være trådt et skridt op på præstations-skamlen i forhold til tidligere. 12 mål i sæsonens første tre kampe taler sit tydlige sprog, og et  Wigan forsvar, som ikke er berømt og berygtet for overmennesklig styrke, skal nok få hænderne fulde lørdag.

Sommerens to storindkøb, Agüero og Nasri, er startet som lyn og torden. Agüero var med til at jævne Swansea med jorden i åbningskampen, og Nasri leverede hele tre assists i 5-1 sejren over Tottenham forrige weekend. Problemerne omkring Carlos Tévez ser ud til, for en tid, at være glemt, men den iltre argentiner bør være et sikkert navn, hvis han er kampklar. Flere uheldige udtalelser har dog slået tvivl om argentinerens situation, bl.a. da han tidligere på sommeren udtalte, at han ikke engang ville tage til Manchester på ferie. De kommende uger vil givetvis kaste mere lys over den situation.
Wigan har i sæsonens tre første kampe mødt de tre oprykkere. To gange uafgjort blev det til mod Norwich og Swansea, men tre point blev hevet i hus mod Queens Parks før landskampspausen. Dén sejr kan vise sig at blive vital for selvtilliden, da kampen mod City givetvis vil blive et stormløb mod eget mål. Indtil videre har Wigan ikke vist tegn på, at de skal være det første hold, som kan stå mod Citys stjerneparade, og point til Martinez´ tropper vil være en af sæsonens største overraskelser indtil videre.

På den positive side har Wigan ikke tabt endnu, men på den negative har de kun formået at finde én sejr uaf af tre mulige mod de formodede svageste hold i ligaen. 22-årige Franco Di Santo, der har en fortid i Chelsea, scorede begge mål mod QPR  med to klassekasser til følge. Den unge argentiner er med sine 1.93 en spiller, der fylder i feltet, men som han viste mod QPR, kan fødderne så absolut tale. Det vil bestemt ikke skade Wigans videre fremfærd i Premier League, hvis Di Santo er i gang med at spille sig i topform.   
PL-formkurve, Man City: V-V-V - -

PL-formkurve, Wigan: U-U-V- -
Seneste fem indbyrdes:
05/03/2011: Man City – Wigan 1-0

19/09/2010: Wigan – Man City 0-2
29/05/2010: Man City – Wigan 3-0

18/10/2009: Wigan – Man City 1-1
17/01/2009: Man City – Wigan 1-0

Historisk: 6 – 3 – 5.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Man City: Nigel de Jong (T), Samir Nasri (T), Micah Richards (T), Kolo Touré (T).

Wigan: Antolin Alcaraz (S), Steve Gohouri (T), James McCarthy (T).
Forventede startopstillinger:
Man City: Hart - Zabaleta, Kompany, Lescott, Clichy - Barry, Y Toure - Silva, Aguero, Nasri -Džeko

Wigan: Al Habsi - Stam, Boyce, Caldwell, Figueroa - Watson, Diame, McCarthy - Moses, Di Santo, Rodallega.
Hold øje med: Man Citys Džeko – Med hele fire mål i bagagen fra sidste weekend er det svært at komme uden om den formstærke bosnier. Wigans Al Habsi - Hvis Wigan skal have noget som helst med fra opgøret, bliver målmanden nødt til at agere plankeværk.

Redaktionens bud: 4-1. Spørgsmålet er, om City kan blive ved med at finde netmaskerne så regelmæssigt, som det har været tilfældet indtil videre. Umiddelbart har Wigan ikke holdet til at stå i mod, men fortsætter Di Santo formen, er det ikke utænkeligt, at gæsterne kan nette en enkelt pind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar