fredag den 9. september 2011

Fulham – Blackburn 11/09-2011

Søndag kl. 17.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Sommerens transfers:
Fulham:  

Ind: Marcel Gecov (Slovan Liberec), Csaba Somogyi (Rákospalotai), John Arne Riise (Roma), Pajtim Kasami (Palermo), Zdeněk Grygera (Juventus), Orlando Sá (Fri), Bryan Ruiz (Twente).
Ud: Jonathan Greening (Nottingham Forrest), Kagisho Dikgacoi (Crystal Palace), Zoltan Gera (fritstillet).

Blackburn:
Ind: Myles Anderson (Aberdeen), David Goodwillie (Dundee United), Radosav Petrović (Partizan), Bruno Ribeiro (Grêmio), Simon Vukčević (Sporting Lissabon), Scott Dann (Birmingham), Yakubu (Everton).

Ud: Phil Jones (Manchester United), Frank Fielding (Derby), Nikola Kalinić (Dnipro).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

To sløjt-spillende hold løber søndag ind på Ewood Park. Værterne har ikke tabt mod Fulham på eget græs siden 2005, og de har da også brug for al den hjælp, de kan få, hvis de skal hente sæsonens første point.
Fulham har ikke fået den bedste start på sæsonen, hvor det kun er blevet til et point indtil videre. Fulham er et af de hold, med undtagelse af den famøse Europa League-sæson, som ofte klarer skærene uden stort postyr. Det er sjældent, at der er breaking news fra Fulham-fronten, og det kan derfor også være en smule svært at finde ud af, hvor holdet står pt. Transfervinduet har alt i alt set spændende ud, og navne som John Arne Riise, Zdeněk Grygera – hentet i Juve –, og angriberen Ruiz kan være med til at give klubben et tiltrængt løft. Kampen mod Blackburn ligner umiddelbart en glimrende prøve for Fulham-spillernes evner, da Rovers bestemt ikke er startet godt ud.

Tre nederlag på stribe er facit for Steve Kean og Blackburn efter sæsonens tre første kampe. Wolves, Villa og Everton har vist sig som for stor en opgave for nyrige Rovers, der ikke har ikke har gjort noget stort nummer ud af sommerens transfervindue på trods af, at der angiveligt er midler til rådighed. Da indiske Venkys sidste år overtog klubben, var bl.a. Riquelme et af de navne, som var i spil. Maradona blev desuden nævnt som en mulig afløser for Sam Allerdyce, men de ambitiøse planer ser altså ud til at være blevet sat på bero. Indkøbet af Simon Vukčević er ganske vist opsigtsvækkende, men nogen skyskraber af en transfer er det ikke – set i forhold til de indledende udtalelser.
Det er kun West Bromwich, som, udover Blackburn, er gået pointløse gennem de første tre kampe, og der er derfor et anseeligt pres på Keans skuldre forud for opgøret mod Fulham. Specielt forrige weekends opgør mod Everton må være en svær størrelse for Blackburn-spillerne at bearbejde, da de formåede at brænde hele to straffespark, inden Everton mod slutfløjtet stjal alle tre point – på straffe.

Som nævnt i en tidligere optakt er det dog ikke et Blackburn-hold, der mangler gode spillere, og en placering i den ringere halvdel er umiddelbart mindre, end hvad spillerne bør kunne formå. Det er tidligt at snakke om vind eller forsvind kampe, men endnu et nederlag vil unægteligt få situationen for Steve Kean til at se sort ud. Det er op ad bakke for Rovers, der dog kan trøste sig med, at de har fire indbyrdes sejre med sig fra de to holds seneste ti opgør, hvorimod Fulham kun har to.

PL-formkurve, Fulham: U-T-T- -
PL-formkurve, Blackburn: T-T-T- -

Seneste fem indbyrdes:
05/03/2011: Fulham – Blackburn 3-2

18/09/2010: Blackburn – Fulham 1-1
17/01/2010: Blackburn – Fulham 2-0

25/10/2009: Fulham – Blackburn 3-0
11/03/2009: Fulham – Blackburn 1-2

Historisk: 24 – 20 – 32.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Fulham: Simon Davies (S), Bjørn Helge Riise (S), Bobby Zamora (T).

Blackburn: David Dunn (T), Vincenzo Grella (T), Ryan Nelsen (T),Morten Gamst Pedersen (T).
Forventede startopstillinger:
Fulham: Schwarzer - Baird, Hughes, Hangeland, Riise - Duff, Etuhu, Murphy, Kasami - Ruiz, Dempsey.

Blackburn: Robinson, Salgado - Dann, Samba, Givet - NZonzi, Dunn, Pedersen, Olsson - Hoilett - Yakubu.
Hold øje med: Fulhams Clint Dempsey – Amerikaneren har udviklet sig til lidt af en frontfigur for klubben, og det er ofte Dempsey, som må gå forest, når der er behov for en styrmand. Blackburns Junior Hoilet – Den 21-årige Canadier er begyndt at vise prøver på sit talent, og der kan nemt være mere i vente fra den talentfulde spiller.

Redaktionens bud: 0-1. Blackburn finder alle tilstedeværende ressourcer frem og hiver en kneben, men vigtig sejr i hus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar