fredag den 23. september 2011

Stoke (5) – Manchester United (1) 24/09-2011

Lørdag kl. 18.30. Kampen vises direkte på 6´eren.

Stoke skal forsøge at rejse sig efter det store 0-4 nederlag mod Sunderland sidste weekend, men vi skal helt tilbage til 1984 for at finde holdets sidste ligasejr over United!
Stoke er startet ud med to uafgjorte, to sejre og et nederlag, hvilket rækker til en femteplads i ligaen. Det udlæg må betegnes som godkendt, specielt når man tager i betragtning, at der er blevet spillet mod Chelsea og Liverpool. Opgaven for Pulis´ tropper bliver nu at finde formen igen, efter det sidste weekend blev til noget af en afklapsning mod Sunderland. Den mission er startet fint ud, da de onsdag slog Tottenham ud af Carling Cuppen. Cifrene 7-6 blev resultatet, efter Thomas Sørensen snuppede et skud i straffeafgørelsen. Kenwyne Jones måtte dog forlade banen med en skade, og Crouch/Walters ser derfor ud til at være duoen, der skal forsøge at gøre det onde mod Uniteds forsvar.

Netop Uniteds forsvar ligner pt. det punkt, hvor de andre hold skal fortsætte med at trykke. Det var i store perioder mod Chelsea sidste weekend åbenlyst, at det ikke er spillet fuldstændigt sammen endnu, men i fraværet af Ferdinand og Vidić er det måske heller ikke så underligt. Evans, Jones og Smalling har gjort det fremragende fra start, men når United spiller så offensivt, som det hidtil har været tilfældet, bliver opgaven bagude væsentligt større, og det ser ud til kunne bringe de unge spillere en smule ud af fatning.
Kampen mod Chelsea blev dog stadigvæk vundet med hele 3-1, og det er svært at se, hvem der skal stoppe United-toget denne sæson.

Både Smalling og Hernández måtte forlade banen under opgøret mod Chelsea med mindre skader, men det ser ud til, at de når at blive klar. Skulle det ikke blive tilfældet, tyder meget på, at Rio Ferdinand er tæt på kampform igen. Desuden nettede gamle Michael Owen mod Leeds i midtugen (United vandt 3-0, red.), og han kan derfor tænkes en rolle mod Stoke. Det er dog stadig Berbatov, som står først for, og efter sæson-debuten sidste weekend, er han givetvis sulten efter mere. Som nævnt i indledningen har United et pænt indbyrdes overtag, og med sejre i de to holds seneste seks Premier League-opgør kunne noge tyde på, at Sir Alex har luret, hvordan det stærke Stoke-mandskab skal spilles.
PL-formkurve, Stoke:U-U-V-V-T

PL-formkurve, Man Utd:V-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes:
04/01/2011: Man Utd – Stoke 2-1

24/10/2010: Stoke – Man Utd 1-2
09/05/2010: Man Utd – Stoke 4-0

26/09/2009: Stoke – Man Utd 0-2
26/12/2008: Stoke – Man Utd 0-1

Historisk: 20 – 24 – 32.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Stoke: Ricardo Fuller (S), Mamady Sidibe (S), Danny Higginbotham (S), Kenwyne Jones (T).

Man Utd: Nemanja Vidić (S), Tom Cleverly (S), Rafael (S), Darron Gibson (S), Rio Ferdinand (T), Javier Hernández (T), Chris Smalling(T). 
Forventede startopstillinger:
Stoke: Begovic - Huth, Shawcross, Woodgate, Wilson - Delap, Whitehead, Etherington, Walters - Jerome, Crouch.

Man Utd: De Gea - Ferdinand, Jones, Evans, Evra - Nani, Anderson, Fletcher, Young - Rooney, Welbeck.
Hold øje med: Stokes Peter Crouch – Hvad Uniteds forsvar måtte mangle i erfaring, har Peter Crouch til fulde. Den høje angriber har endnu ikke for alvor slået til i Stoke-trøjen, men et mål mod United vil ændre drastisk på det. Uniteds Ashley Young – Den dribleglade englænder har gentagne gange vist, at han gerne vil udfordre modstanderens forsvar. Stoke har en solid bagerste linje, men ingen af de fire besidder sprinteregenskaber.

Redaktionens bud: 1-3. United har et godt indbyrdes tag på Stoke, og Sir Alex er snu nok til at fortsætte den trend.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar