fredag den 9. september 2011

Norwich – West Bromwich 11/09-2011

Søndag kl. 14.30. Kampen vises direkte på 6´eren.

Sommerens transfers:
Norwich:  

Ind: Elliot Bennett (Brighton & Hove Albion), James Vaughan (Everton), Anthony Pilkington (Huddersfield), Bradley Johnson (Leeds), Steve Morrison (Millwall), Kyle Naughton (Tottenham-lån), Daniel Ayala (Liverpool).
Ud: Luke Daley (Plymouth), Steven Smith (Preston North End), Cody McDonald (Coventry), Anthony McNamee (Milton Keynes Dons).

WBA:
Ind: Ben Foster (Birmingham), Gareth McAuley (Ipswich), Márton Fülöp (Ipswich), Billy Jones (Preston), Shane Long (Reading), Zoltan Gera (Fulham).

Ud: Scott Carson (Bursaspor), Ryan Allsop (Millwall), Gianni Zuiverloon (Mallorca), Borja Valero (Villarreal), Ishmael Miller (Nottingham Forest), Pablo Ibáñez (Birmingham).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Norwich var tæt på at snuppe det ene point mod Chelsea forrige weekend, mens West Bromwich fortsat leder efter deres første point denne sæson.
Norwich har fået en spøjs start på denne sæson. Første runde bød på en nogenlunde forventet pointdeling mod Wigan, men i anden runde var de efter 90 minutters spil foran mod Stoke for til sidst ”kun” at ende med det ene point. Mod Chelsea kom de bagud, men Grant Holt formåede at udnytte et kiks i Chelsea-forsvaret, og endnu engang lå overraskelsen og lurede om hjørnet. The Blues fik dog trukket en sikker 3-1´er hjem, men Norwich har vist, at de kan slå til, hvis de får tildelt for lang snor.

Indledningen på sæsonen har været ganske godkendt, men det er nu, at The Canaries skal vise, hvad de har at byde på i det fornemme selskab. Som oprykker får man ikke mange nemme kampe, men en hjemmekamp mod det kun andet hold, som ikke har fået point endnu efter tre kampe (Blackburn er det andet, red.), må betegnes som en gylden mulighed. Holt og co. ligger på vippen til at være favoritter til opgøret, og det skal blive spændende at se, hvordan de forvalter den situation.

På trods af at WBA endnu ikke har hentet point, er der postive takter at spore. Sæsonens to kampe bød på flotte præstationer mod henholdsvis United og Chelsea, hvor nyindkøbet Shane Long formåede at nette i begge. Det må derfor betegnes som en smule uheldigt, at holdet runden efter sender Stoke hjem fra Hawthorns med en sejr i bagagen.
Uheldigvis for WBA er Long tvivlsom forud for søndagens opgør, og det er ikke sikkert, at Peter Odemwingie er klar til at erstatte den formstærke angriber fra start. Som udgangspunkt er han dog i startopstillingen, og holdets topscorer fra sidste sæson kan derfor ende med at få en vigtig rolle at spille. Alt i alt ser vilkårene for en WBA-sejr ikke direkte suveræne ud, men Roy Hodgson har før vist, at han kan være en snu ræv, når det gælder.

PL-formkurve, Norwich: U-U-T- -
PL-formkurve, WBA: T-T-T- -

Seneste fem indbyrdes:
19/04/2008: Norwich – WBA 1-2

27/10/2007: WBA – Norwich 2-0
09/04/2007: Norwich – WBA 1-2

11/11/2006: WBA – Norwich 0-1
05/02/2005: Norwich – WBA 3-2

Historisk: 13 – 13 – 18.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Norwich: Daniel Ayala (S), James Vaughan (S), Elliott Ward (S), John Ruddy (K), Zak Whitbread (T).

WBA: Shane Long (T), Peter Odemwingie (T).
Forventede startopstillinger:
Norwich: Rudd - Naughton, Barnett, De Laet, Tierney - Fox, Crofts, Surman, Hoolahan - Morison, Holt.

WBA: Foster - Reid, Tamas, Olsson, Shorey - Brunt, Mulumbu, Scharner, Morrison - Tchoyi, Odemwingie.
Hold øje med: Norwichs Grant Holt – Det ender med at blive lidt ensformigt, men der er en grund til, at Holt nyder høj status i klubben. Som topscorer to sæsoner i træk optjener man en god portion tillid fra medspillerne, og Holt ligner en angriber med lang holdbarhedsdato. WBA´s Somen Tchoyi – Den fysisk stærke midtbanespiller er i perioder lidt af en enmandshær, og hvis Long ikke bliver klar til kamp, vil det ikke skade med en toppræstation fra Tchoyis side.

Redaktionens bud: 1-2. Umiddelbart har Norwich en god chance for point i denne kamp, men det er bare svært at se, hvordan Roy Hodgson skal kunne tabe fire kampe i streg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar