fredag den 30. september 2011

Everton (11) - Liverpool (5) 1/10-2011

Lørdag kl. 16.00. Vises direkte på 6´eren.

Den kommende runde indledes med et brag, når to af ligaens mest glødende rivaler tørner sammen på Goodison Park. Selvom vi kun er seks runder inde i sæsonen, er der allerede pres på Liverpool, og det bliver op til dem at skabe kampen.
Liverpools muligheder for en sejr er ikke dårlige, da Everton har startet ud, som vinden blæser. Syv point efter fem kampe vælter ikke nogen af pinden i beundringsrus, men forud for sidste weekends nederlag til City var holdet faktisk igang med den beste sæsonstart i fire år. Moyes råder over en tæt på skadesfri trup, der på trods af svækkelser efter sommerens transfervindue bør være i stand til at kæmpe med i den bedre halvdel af ligaen. Tim Cahill er dog ikke et sikkert kort fra start på lørdag, da han døjer med en skade i skinnebenet, og det kan - som altid - få afgørende bedtydning for Evertons spil, hvis han ikke bliver klar.

Moyes drenge er, sammen med Tottenham, stadig en kamp efter de øvrige hold, og det vil derfor pynte gevaldigt, hvis de kan levere et resultat mod Liverpool. En sejr vil sende dem op på siden af rivalerne med en kamp i hånden.
To nederlag har været med til at sætte Dalglishs tropper i den uheldige situation, at de allerede tidligt på sæsonen er kommet i forfølgerens rolle. United og City ser skræmmende ud, og hullet på seks point skal helst ikke blive større. To nederlag på stribe blev dog vendt sidste weekend, da Wolverhampton blev besejret med 2-1, hvilket bringer Liverpool til lørdagens opgør med fornyet selvtillid.

Agger og co. har en lang sæson foran sig, og der er selvfølgelig intet, som er tabt endnu. Der skal dog strammes op i forhold til kampene mod Stoke og Tottenham, hvilket holdet passende kan demonstrere, at de er i stand til, mod Everton, der har trukket det korteste strå over  de to holds seneste ti opgør. Liverpool står her noteret for fem sejre, mens The Toffees kan mønstre to.
Den indbyrdes rivalisering er intens mellem de to hold, og det må irritere Liverpools fans og spillere grænseløst, at de ikke fik en sejr sidste sæson, hvor det blev til én uafgjort og tre point til Everton.

PL-formkurve, Everton: T-V-U-V-T
PL-formkurve, Liverpool: V-V-T-T-V

Seneste fem indbyrdes:
16/01/2011: Liverpool – Everton 2-2

17/10/2010: Everton – Liverpool 2-0
06/02/2010: Liverpool – Everton 1-0

29/11/2009: Everton – Liverpool 0-2
19/01/2009: Liverpool – Everton 1-1

Historisk: 57 – 57 – 70.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Everton: Victor Anichebe (S), Tim Cahill (T).

Liverpool: Glen Johnson (S), Daniel Agger (T).
Forventede startopstillinger:
Everton: Howard - Hibbert, Baines, Jagielka, Distin - Fellaini, Rodwell, Neville, Coleman, Osman - Cahill.

Liverpool: Reina - Kelly, Carragher, Skrtel, Enrique - Adam, Lucas, Henderson, Downing - Suarez, Carroll.
Hold øje med: Evertons Baines – Får Everton et frispark på kanten af feltet, er det ikke langt fra at tangere et straffespark. Liverpools Carroll – Det er Suárez, der indtil videre har leveret varen, og det vil klæde den høje angriber, hvis han snart begynder at byde sig til for alvor.

Redaktionens bud: 1-2. Viser Liverpool deres format, eller taber de endnu et skridt i kampen om toppen af ligaen? Redaktionen tror på førstnævnte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar