fredag den 9. september 2011

Bolton – Manchester United 10/09-2011

Kl. 18.30. Kampen vises direkte på 6´eren.

Sommerens transfers:
Bolton:  

Ind: Chris Eagles (Burnley), Tyrone Mears (Burnley), Darren Pratley (Swansea), Nigel Reo-Coker (Aston Villa), Tuncay Sanli (Wolfsburg, lån), David N´Gog (Liverpool).
Ud: Andrew Burns (Bradford City), Johan Elmander (Galatasaray), Danny Ward (Huddersfield), Sam Sheridan (Stockport), Matthew Taylor (West Ham), Ali Al-Habsi (Wigan), Sam Sheridan (Stockport).

Manchester United:
Ind: Ashley Young (Aston Villa), David De Gea (Atlético Madrid), Phil Jones (Blackburn).

Ud: Joe Dudgeon (Hull), Corry Evans (Hull), Gabriel Obertan (Newcastle), Nicky Ajose (Peterborough), Wes Brown (Sunderland), John O´Shea (Sunderland).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bolton har lukket tre mål ind mod både Manchester City og Liverpool, og der skal derfor findes en anderledes defensiv opskrift, hvis ikke Reebok Stadium skal blive til et skydetelt mod formstærke United.
Bolton åbnede sæsonen med en flot 4-0 sejr ude mod Queens Park Rangers. Coyles tropper er desværre i besiddelse af et hidsigt kampprogram, og de to sidste kampe har budt på nederlag mod City og Liverpool. Ingen af de to kampe har været nogen decideret katastrofe, selvom om der i perioder så noget udsolgt ud mod Liverpool. Spørgsmålet bliver nok, om Bolton har mere af det i stængerne, som de viste mod QPR, eller om de ”bare” besjerede et oprykkerhold med premiere-nerver.

Pt. løber holdets omdrejningspunkt rundt i angrebet, da Ivan Klasnić med sit venstreben har fundet netmaskerne i alle tre kampe. Det kan dog ikke forventes, at holdets førsteangriber scorer i samtlige kampe, og andre dele af holdet bliver nødt til at skrue op for indsatsen – specielt hvis det skal blive til point mod United. Redaktionen havde på forhånd dømt Bolton på vej mod bunden, men – afhængigt af resultatet mod United – den diagnose tager vi op igen, når røgen efter det hårde udlæg har lagt sig.
I indledningen bliver United beskrevet som formstærke, hvilket måske er en lille underdrivelse efter 8-2 nedsablingen af Arsenal. Det er sjældent, at sådanne resultater ser dagens lys og i særdeleshed, når det gælder to af topholdene. Fergusons tropper har været flyvende fra start, og med tre sejre befinder de sig igen på den plads, hvor de befandt sig det meste af sidste sæson. Young, Rooney og Welbeck har været formidable, og generelt har truppen set velforberedt og kampklar ud. Skader i forsvaret har ikke rystet fundamentet, og det ser stærkt ud, når spillere som Jones og Smalling kan levere, hvad de hidtil har vist prøver på.

Som bekendt er det dog ikke altid, at træerne gror ind i himlen, men hvis det skal blive tilfældet, så skal sidste sæsons udebaneform ændres i denne omgang. Kampen mod Bolton er en glimrende mulighed for United til at vise, at de har mere end fem udesejre gemt i ærmet. Welbeck er ude med en skade i låret, men Hernández går givetvis ind og dækker den position, hvor han gjorde det så flot i sin debutsæson. Optaktsmæssigt er der ikke så meget andet at sige, end at United er storfavoritter, og Bolton har chancen for at tanke heftigt op på selvtillidskontoen, hvis de kan levere en overraskelse lørdag aften.
PL-formkurve, Bolton: V-T-T- -

PL-formkurve, Man Utd: V-V-V- -
Seneste fem indbyrdes:
19/03/2011: Man Utd – Bolton 1-0

26/09/2010: Bolton – Man Utd 2-2
27/03/2010: Bolton – Man Utd 0-4

17/10/2009: Man Utd – Bolton 2-1
17/01/2009: Bolton – Man Utd 0-1

Historisk: 41 – 25 – 50.
Skader, tvivlsomme og karantæner:
Bolton: Chung-Yong Lee (S), Tyrone Mears (S), Sam Ricketts (S).Sean Davis (S), Marcos Alonso (S), Ricardo Gardner (T), Stuart Holden (T).

Man Utd: Rafael (S), Darron Gibson (S),Nemanja Vidić (S), Danny Welbeck (S), Luis Valencia (T), Michael Owen (S).
Forventede startopstillinger:
Bolton: Jaaskelainen - Steinsson, Cahill, Knight, Robinson - Reo-Coker, Muamba, Eagles, Petrov - Klasnić, K Davies.

Man Utd: De Gea - Smalling, Jones, Evans, Evra - Nani, Anderson, Cleverley, Young - Rooney, Hernandez.
Hold øje med: Boltons Cahill – Godt nok er det Klasnić, der bliver rost i optakten, men forsvaret skal levere en toppræstation på lørdag. Uniteds Hernández – Mexicaneren ser ud til at skulle spille fra start, og hans lynhurtige antrit bliver en torn i øjet på Cahill og co.

Redaktionens bud: 0-3. United er for stor en mundfuld for Bolton, og Ferguson råder over nok spillere, som gerne vil ind og nette. Desuden har de Røde Djævle otte sejre med sig fra de seneste ti indbyrdes opgør – Bolton har en.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar