torsdag den 22. december 2011

Opsummering af 17. spillerunde – Van Persie op på siden af Thierry Henry

Tottenham og Chelsea lukkede her til aften for 17. spillerunde, da de leverede en 1-1´ er på White Hart Lane. Et annulleret Adebayor-mål og en stor afbrænder af Ramires var blandt samtaleemnerne i den kamp.

Derudover blev vi vidner til en offensiv omgang Premier League-bold med hele 31 mål til følge. Bendtner åbnede ballet i Sunderlands 3-2 sejr på Loftus Road, Van Persie scorede atter en gang i Arsenals 2-1 sejr ude mod Aston Villa, hvilket bringer ham op på siden af Henrys 34 scoringer på et kalenderår - kun to efter Shearers rekord, og Norwich var foran to gange ude mod Wolves, men måtte nøjes med uafgjort.

Djævlene fra United tog til Craven Cottage og overbragte Fulham-spillerne en 5-0 snitter. Fergusons drenge er i gang med en imponerende stime af kampe, og det  skal blive spændende at se, hvem der er i stand til at stoppe dem. City leverede ligeledes varen, da de besejrede Stoke på Etihad med 3-0 – to kasser af Agüero i den kamp sætter en tyk streg under argentinerens evner, som i øjeblikket rækker til den delt andenplads på topscorerlisten. Newcastle fortsætter deres jammerlige form, og det eneste lyspunkt er i øjeblikket Demba Ba, der i 2-3 nederlaget til West Bromwich scorede begge mål.
Andetsteds var der dømt bundgyser af dimensioner, da Blackburn i eget hus skulle forsøge at sikre tre ”nemme” point mod liga-skuffelsen Bolton. Det blev dog gæsterne, der kunne tage hjem med sejren, og endnu en gang må man undre sig over, hvis ikke snart der sker noget på manager-posten i klubben. Stemningen blandt klubbens fans er blevet direkte hadsk, og nederlaget sender klubben ned på sidstepladsen i ligaen. Sidst, men ikke mindst, formåede Wigan for anden uge i træk at hente point mod en af de store, da de i eget hus spillede 0-0 mod Liverpool. Utroligt skuffende resultat for King Kennys drenge, der endnu en gang smider vigtige point i en ellers på papiret nem opgave.

 Topscorerliste Top 10:
1. Robin van Persie 16
2. Sergio Agüero 13
3. Wayne Rooney 13
4. Demba Ba 13
5. Edin Džeko 10
6. Yakubu 10
7. Emmanuel Adebayor 9
8. Daniel Sturridge 9
9. Mario Balotelli 8
10. Ivan Klasnić 7

Wolverhampton – Norwich 2-2
0-1: Surman (12)
1-1: Ebanks-Blake (37)
1-2: Jackson (76)
2-2: Zubar (82)

Blackburn – Bolton 1-2
0-1: M. Davies (5)
0-2: Reo-Coker (30)
1-2: Yakubu (86)

Aston Villa – Arsenal 1-2
0-1: Van Persie (17, straffe)
1-1: Albrighton (54)
1-2: Benayoun (87)
Rødt kort – Hutton, Aston Villa (90)

Manchester City – Stoke 3-0
1-0: Agüero (29)
2-0: Johnson (36)
3-0: Agüero (54)

Newcastle – West Bromwich 2-3
0-1: Odemwingie (20)
1-1: Ba (34)
1-2: McAuley (44)
2-2: Ba (81)
2-3: Scharner (85)

Everton – Swansea 1-0
1-0: Osman (60)

Fulham – Manchester United 0-5
0-1: Welbeck (5)
0-2: Nani (28)
0-3: Giggs (43)
0-4: Rooney (88)
0-5: Berbatov (90)

Queens Park Rangers – Sunderland 2-3
0-1: Bendtner (19)
0-2: Sessègnon (54)
1-2: Helguson (63)
2-2: Mackie (67)
2-3: Brown (89)

Wigan – Liverpool 0-0

Tottenham – Chelsea 1-1
1-0: Adebayor (8)
1-1: Sturridge (23)


Kampe i den kommende spillerunde:
Mandag 26/12 – 2011
Chelsea – Fulham
Bolton – Newcastle
Liverpool – Blackburn
Manchester United – Wigan
Sunderland – Everton
West Bromwich – Manchester City
Stoke – Aston Villa

Tirsdag 27/12 – 2011
Arsenal – Wolverhampton
Swansea – Queens Park Rangers
Norwich - Tottenham

Ingen kommentarer:

Send en kommentar