fredag den 16. december 2011

Queens Park Rangers (13) – Manchester United (2) 18/12 - 2011


Søndag kl. 13.00. Kampen vises direkte på 6´eren.

Er QPR-drengene ved at finde deres reelle niveau i ligaen, eller har de flere overraskelser gemt i ærmet? Søndag står menuen på De røde djævle, der sidste weekend viste tænder mod Wolverhampton.

Sejrene over Stoke og Chelsea er de eneste, QPR har skrabet sammen over de sidste ti kampe. Fire sejre, fire uafgjorte og syv nederlag er ikke nogen direkte dårlig statistik, men Warnocks tropper skal passe på, at de ikke stille og roligt begynder at drysse alt for langt ned i tabellen.

QPR kan bide fra sig, og det er kun Man City og, sjovt nok, Bolton, der har formået at hente alle tre point på Loftus Road denne sæson. Aston Villa på niendepladsen er inden for tre points rækkevide, og selvom modstanderen hedder United, må spillerne antages at være klar til kamp. Med to point ned til stregen vil det ligeledes være et passende tidspunkt for redaktions-favoritten at trylle en ny overraskelse frem, hvis ikke den flotte indledning på sæsonenskal ryge i glemmebogen.

Som nævnt i indledningen fik United rystet diverse usikre tendenser af sig sidste weekend, hvor Wolves blev besejret med 4-1. En række et-måls sejre og det chokerende Champions League-exit sørgede tilsammen for at holde de forsvarende mestre i et konstant nervøst skær, og det må have været befriende for spillerne med et resultat af sådan en kaliber samtidig med, at rivalerne fra City tabte til Chelsea. 

Én kamp gør dog ikke den store forskel, hvis ikke der følges op. Det vil klæde Fergusons mandskab at invadere Loftus Road med blottede tænder, men der er bare noget med United og udtrykket – mange bække små. Old Trafford er ofte blevet anklaget for at være for tavst, og det samme kan med rette vendes mod spillerne. Den gejst og sprægfarlige energi, der blev leveret i indledningen på sæsonen, var yderst klædelig for Rooney og co. og forhåbentlig for de mange United-fans derude, leverer holdet varen igen på søndag.

PL-formkurve, QPR: T-V-T-U-T
PL-formkurve, Man Utd: V-V-U-V-V

Seneste fem indbyrdes:
Vi skal tilbage til sæsonen 1995/1996, for at finde de seneste liga-opgør mellem QPR og United. En uafgjort og en sejr til United var resultatet dengang.

Historisk: 6 – 10 – 22.

Skader, tvivlsomme og karantæner:
QPR: Kieron Dyer (T), Rob Hulse (T), Matthew Connolly (T), Anton Ferdinand (T), Paddy Kenny (T), Adel Taarabt (T).
Man Utd: Nemanja Vidić (S), Darren Fletcher (S),  Anderson (S), Tom Cleverly (S), Javier Hernández (S), Michael Owen (S), Dimitar Berbatov (T), Fabio (T), Rafael (T).

Forventede startopstillinger:
QPR: Cerny – Young, Gabbidon, Hill, Traoré – Mackie, Barton, Faurlín, Smith – Wright-Phillips – Helguson.
Man Utd: De Gea – Smalling, Evans, Ferdinand, Evra – Valencia, Carrick, Jones, Nani – Rooney, Welbeck.

Hold øje med: QPR´s Wright-Phillips – Den tidligere Chelsea og Man City-spiller har før været med på højeste niveau og skal være med i forreste række mod United. Man Utd´s Jones – Det unge stortalent har vist fremragende tendenser denne sæson, og han ligner ikke en spiller, der har tænkt sig at stoppe foreløbig.

Redaktionens bud: 0-2. United vinder igen med to, men værterne skal nok yde kvalificeret modstand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar